28 september 2005

Sommerboligen

Jeg fik lige lyst til at vise nogle billeder af vores meget lille sommerhus. Det er måske ikke stort, men til gengæld mangler der ikke noget. :-) Der er da både stue, køkken, spisestue og bad (som jeg desværre endnu ikke har fået taget billede af).










Lyst

Uha, hvor jeg har bare lyst til at gramse på noget garn, og til at starte noget ny op, men som I kan se på det jeg har gang i, burde jeg jo nok gøre bare noget af det færdigt.

Jeg har lige besluttet, at det sjal jeg er i gang med, skal pilles op og laves efter mønstret fra Femina


Lige nu koncentrerer jeg mig om at få strikket babytøj og babyfutter.

Vi har lige besluttet, at jeg skal strikke et par lyserøde babyfutter til Thea, og så skal hun have dem i 1 måneds-fødselsdagsgave. De skal sendes med posten sammen med et fødselsdagskort.

Ja, ja, når nu Frank er blevet onkel, har han jo lov til at være bare lidt mere skør end han ellers er. Og jeg strikker da gerne babyfutterne for ham, han laver jo så meget for mig.

F.ex. i søndags, det var den rene forkælelsesdag. Han lavede morgenmaden (med blødkogte æg), frokosten (med hjemmelavet æbleflæsk), eftermiddagskaffen og aftensmaden. Er han ikke bare dejlig. Så forbarmede jeg mig også og lavede aftenskaffe til ham.

Og i mandags kom han hjem med den nye plade med Bjarne Liller til mig.

Jeg tror lige, jeg må ud i køkkenet og give ham et kys (eller mange) og et knus.

25 september 2005

En ting færdig

Her til morgen er jeg blevet færdig med blusen i det babysæt, jeg er ved at strikke til min niece, så I kan jo nok forstå, at der ikke kan komme billede på endnu. Hun skal jo ikke vide, hvordan det ser ud, før hun får det.

Ellers vil jeg forsøge at få ryddet lidt mere op i mine strikkepinde/-ting. Jeg har i Ikea købt nogle kasser med låg, som jeg vil bruge til mine strikkepinde, jeg er træt af, de ligger alle mulige mærkelige steder. På denne måde kan jeg få dem sanlet ét sted. Jeg vil også have mit krydsnøgleapparat og den mekaniserede strikkelise i kassen samt de der plastik-dimser, som skal bruges, når man vil lave pompom'er.

Og sidst men ikke mindst mine garnspiraler, som jeg i sin tid købte af Bente Rønberg.

24 september 2005

Dagen i dag

I dag er jeg alene hjemme, så jeg hygger mig med at få skrevet opskrifter ud og få dem laminerede.

Efter frokost skal jeg have slået op til venstre forstykke på Pagode, og det er jo lidt af et projekt, som kræver ensomhed. Jeg skal slå 438 masker op, så jeg er glad for at maskemarkørerne er opfundet. Jeg sætter en f.ex. orange for hver 25 masker, og så en grøn når jeg når 100 masker, det gør det absolut meget nemmere at ramme det rigtige antal, men det tager tid.

Jeg har også hygget mig med at få vejet alle min sokkegarnsrester. Jeg gemmer dem i plastposer med lynlås, men nu har jeg fået sat en etiket på, hvor der står på den enkelte, hvor mange gram der er. Det gør det meget lettere, hvis/når jeg f.ex. hurtigt lige skal finde en rest med f.ex. 25 gr. til et par babyfutter.

20 september 2005

Camera, sokker og babyfutter


Puha, der fik jeg mig en forskrækkelse. Jeg troede mit digitalcamera var kaput. Men heldigvis viste det sig, at et nyt kort kunne gøre det, så jeg "slap" med kr. 240. Dejligt! Nu kan jeg fotografere mine strikkede ting igen.Jeg fik mine månedssokker fra Sokkeklubben færdig her i weekenden.

Jeg lavede jo også lige et par babyfutter i weekenden, så her er et billede.
Babyen som skal have futterne, kom hjem fra hospitalet igår. Vi skal forhåbentligt ud og se hende på torsdag, det kan desværre ikke blive i morgen, da jeg skal i aftenskole. Kurset hedder "Den lille pc-doktor". Det er vist om alt det man kan gøre for at får sin pc til at køre mere optimalt.

19 september 2005

Sikker det jeg fik lavet igår

Sikker det jeg fik lavet på min blog igår. Jeg er selv helt tilfreds. Det kan godt være min mand savnede mig, men engang imellem må man jo lige bruge nogle sammenhængende timer på computeren. Jeg fik også opdateret lidt på min hjemmeside, så alt i alt nåede jeg vist en hel del. Jeg fik lavet links (knapper) til mine fotoalbums. Og ikke nok med det, så fik jeg også strikket en del her i weekenden, det hjælper når man er i sommerhus og næsten ikke kan andet end strikke.

18 september 2005

Færdig med 2 ting

Her i weekenden er jeg blevet færdig med 2 ting, nemlig et par babyfutter og månedssokkerne fra Sokkeklubben.

Onsdag blev Frank jo onkel for 1. gang, og forældrene er vilde med babyfutterne, jeg havde lavet et par som de fik i barselsgave, men det inspirerede jo til at lave et par mere. Så det fik jeg gjort her i weekenden, mens vi var i sommerhus.

12 september 2005

Knapper

Nu har jeg selv lavet en knap, så i dag har jeg også lært noget, man skal jo lære lidt hver dag.

Image hosted by Photobucket.com

Jeg var jo til bryllup i lørdags og det gik rigtig godt. Vejret var jo fint, og både bruden og brudgommen så flotte ud i deres tøj.

Dejlig mad fik vi også. Og vi var så heldige, at vi fik et af de bedste værelser på Skarrildhus, så alt i alt var det en god dag.

Jeg er nu glad for at vejret var så dejligt, for så skulle min niece da ikke have den stola på jeg havde lavet til hende. Jeg synes simpelthen ikke den passede til kjolen. Det ville have været synd, hvis hun havde været nødt til at have den på pga. vejret.

Den er skam udmærket til hverdag, men sammen med en flot brudekjole passer den altså ikke.

09 september 2005

Næsten færdig

Nu er jeg næsten færdig med at lave om på min blog, så den er som jeg vil have den i det grundlæggende. Jeg vil også gerne have en kalender på, men det jeg har fundet på nettet, og deres vejledning fatter jeg ikke en disse af, men måske nogle kloge hoveder kan hjælpe.

I morgen skal vi til bryllup, så jeg må hellere lige printet talen ud og lidt flere sange, inden min mand bliver træt af jeg "bare" sidder ved pc'en :-)

Og senere kommer der mange flere knapper på siden, men det bliver sådan lidt efter lidt, jeg skal jo lige finde dem først, ik'!

06 september 2005

Husflidsmessen i Viborg

Jeg vil bare lige fortælle hvad jeg købte da jeg var på Husflidsmessen i Viborg i lørdags. Det var med Vejle Husflid, og vi havde en rigtig god tur. Det var første gang jeg var med til et arrangement i Husflidsforeningen, men jeg følte mig velkommen fra første øjeblik. Jeg er jo ny-indmeldt medlem.


Nå, men jeg købte altså: perler til at lave stjerner af,




kit til at sy en bamse (Ida),





og 10 ngl. farvestålende italiensk bomuldsgarn.








Mon man kan lave et fotoalbum på sin blog? Nå jeg må vel hellere løse en opgave ad gangen :-)

04 september 2005

Jeg er nået langt

Hold da op hvor jeg er nået langt allerede i dag. Jeg har bl.a. benyttet mig af Garnomaniens hjælp. Se hendes hjemmeside ved at klikke på knappen i venstre side. Men jeg vil slutte for i dag, og gå ind og strikke. Jeg skal til ryggen på den babybluse jeg startede på i tirsdags.

Endnu et forsøg

Her er så endnu et forsøg, denne gang med billede.
Det er et billede jeg tog i vores have, engang i sommer, hvor jeg forsøgte mig med, hvor meget jeg kunne zoome med mit digital-camera.
Hold da op hvor det går, det er da blevet meget nemmere at bruge blogger nu, end da jeg forsøgte sidste år, hvor jeg gav op pga. jeg ikke kunne finde ud af det med billederne.
JUHU!

Spæd begyndelse

Nu forsøger jeg mig igen med blogspot. Jeg forsøgte mig sidste år, men der kunne jeg ikke finde ud af det med billederne. Det skulle nu være ændret, så man kan uploade dem direkte og ikke gennem programmet Hello.

Så det bliver spændende om jeg nu kan finde ud af det.