26 marts 2014

Fødselsdag

Lige om ikke så længe skal veninden fejres. Hun fylder rundt i år, så der er inviteret til kaffe i dag. På lørdag holder hun den store fest, og det glæder jeg mig til.

Hun skal drilles (lidt), og hun ved godt det er kærligt ment.

Så lige om ikke så længe, vil jeg starte fiatrarien, og køre mod Ll. Lihme. Det eneste der endnu mangler er lidt sol, for hun har da været bare lidt sød i det forgangne år :-)

25 marts 2014

Vindueskarme

Så fik vi lavet rigtige vindueskarme, svigerfar kan sit kram.

09 marts 2014

Søndag morgen

Sidder en stille søndag morgen med strikketøjet og iPad'en.

Kigger på modeller og lader tankerne flyve. Der er så mange jeg synes er flotte, men samtidig må jeg erkende, at jeg vist har garn og opskrifter nok til de næste mange år.

Der er stille på matriklen. Manden sover, hvilket sker hver weekend. Jeg står tidligt op og han sover. Omkring kl halv ni dukker han så op og laver morgenmad til mig. Ja jeg er forkælet. Jeg har verdens sødeste mand.

I mandags havde han inviteret mig ud at spise. Han syntes vi skulle fejre at det nu var 3 år siden, jeg fik min GB-operation. Men for at gøre overraskelsen med hvor vi skulle spise større, havde han inviteret 2 af mine veninder med. Vi havde en hyggelig aften. Og veninderne havde haft svært ved at holde mund med at de kom.

I går fik jeg sat havemøblerne frem. De lover jo op til 14 gr. her i Jerlev City, så hvis nu hvis, så kunne jeg måske sidde ude med en kop kaffe og strikke.

Og der er hemmeligheder i gang. En veninde runder et skarpt hjørne, så der er gang i gaveræset. Hvad har vi fundet på? Ja Annette, du må holde spændingen ud flere uger endnu. Ja, jeg er ond, for jeg ved du glæder dig helt vildt, og vi glæder os til at fejre dig.