28 maj 2007

Afhængighed

Efter nu at have været med i Brug af dit garnlager i snart 6 mdr., har jeg måttet konstatere at det har hjulpet på min afhængighed af at købe garn. Det var hårdt i starten, men nu synes jeg faktisk det er dejligt. Jeg "falder" ikke for alle de tilbud jeg bliver præsenteret for, og jeg tænker mere over hvad det er jeg køber. Jeg køber ikke bare for at købe garn.

Jeg har 41 dage tilbage, og jeg har lige fra starten, og siden jeg så det på Håndarbejdsmessen i Fredericia, bevilget mig selv lov til at købe Moskusgarn til et sjal, når jeg igen må købe garn.

Det bliver nok bare først når vi har sommerferie til august, men det haster nu heller ikke.

26 maj 2007

Tæppe-billede

Endelig er det her, billedet af tæppet.

Jeg fik det syet færdigt her til morgen.

Jeg har brugt 1200 gr. garn.

Jeg er også ved at være langt med min entrelac, er halvt færdig med ryggen, så det går dejligt fremad. Det hjalp altså noget, at jeg startede forfra, og valgte at strikke ryg og forstykke for sig, i stedet for i ét stykke. Ærmene strikkede jeg jo dengang jeg købte garnet for ca. hmm hmm 2 år siden hos Garngalleriet i Ry.

24 maj 2007

Billede af tæppe

Hej til alle jer som er meget utålmodige.

Jeg mangler stadig at sy noget af kanten på, så derfor er der ikke kommet billede endnu.

Og jeg har ikke haft tid endnu i denne uge til at sy, og det er faktisk hårdt for ryggen, at sidde bøjet over et bord (da tæppet er tungt).

Døjer for engang skyld med ryggen igen igen.

Jerlev

Lige hurtigt, inden jeg skal lave morgenmad.

De er startet på vores hus, se fotos i fotomappen Jerlev.

20 maj 2007

Promenade

Da jeg jo næsten er heeeelt færdig med mit tæppe, fik strikket hjørnerne i aftes, gav jeg mig selv lov til at starte på et nyt strikketøj igår.

Vi fandt nemlig på at besøge min bror og svigerinde i Ringkøbing, og da vi lige ville se til vores sommerhus på vejen, gav det en køretur på ca. 2 timer. Så derfor gav jeg mig selv lov til at starte på Promenade af HF.

Jeg strikker det i kauni multifarvet, i lilla/rosa-farver.

Lige nu har jeg kanterne til tæppet i "blokkemaskinen", og så håber jeg, at jeg får det syet sammen i aften, og så varer det jo ikke længe inden I kan se et billede af det færdige resultat.

19 maj 2007

Jordbærhue

Igår var vi til fødselsdag hos Theas far, Ole.

Jeg havde jo lovet at lave en jordbærhue til Thea engang, og da vi jo havde fri i torsdags, blev den lavet der. Jeg syntes den så lidt lille ud, men den passede perfekt.

Jeg havde jo lavet en bluse, hue, vanter, halstørklæde og babyfutter til min kollega, Axel, hvis kone skulle føde deres første barn her i maj. De havde fået at vide, det ville blive en pige, så derfor tillod jeg mig at lave babyfutterne i lyserød. Resten blev lavet i blåt.

Puha, det var vist godt, for de fik en søn i torsdags.

I onsdags fik vi at vide, at de vil gå i gang med at bygge vores nye hus i næste uge, juhu!!!!!!!!!!!!!!!!!

11 maj 2007

Det er lykkedes...

mig endelig at komme videre med mit tæppe fra Tæppeknitalong 2006.

Jeg er ved den 3. af 4 kantsider, og så mangler der 4 hjørner.

Derefter skal kanter og hjørner sys på.

07 maj 2007

Katrines bluse og andet

Her ser I så de seneste ting som er blevet færdige.

Først er der Kathrines bluse og hue.






Dernæst sjalet jeg har strikket for min svigerinde.


Og sidst cardiganen Oslo



05 maj 2007

Sjal

Jeg er netop blevet færdig med sjalet, jeg laver for min svigerinde. Jeg mangler kun en kant, og har tænkt på at hækle en tungekant (muslinger). Jeg skal bare lige have købt en hæklenål i str. 8/9. Desværre kan jeg ikke notere garnforbruget i Brug af dit garnlager, da det ikke er mit garn.

Desuden fik jeg det sidste garn til Kathrines bluse, så nu kan den også blive færdig.

04 maj 2007

Fødselsdag og gaver

Jeg har i dag holdt fødselsdag for mine søskende, det gik rigtig godt, og det er jo altid dejligt.

Jeg havde ønsket mig bluser, og tænk sig, begge mine søstre havde købt nøjagtig den samme bluse, bare i hver sin by.

At den så ikke passede, var en anden sag. Jo, i størrelsen passede den, men jeg bryder mig ikke om kropsnært tøj.

Af min bror og hans kone fik jeg et par bukser, som også passede i størrelsen, men desværre er mit venstre knæ større end det højre (grundet tidligere operationer), så øv, de sad for stramt om knæet. Min ældste søster påpegede så også, at de havde ridebukse-facon, og det har jeg ikke, så de vil jo sidde og pose ned ad lårene.

Nå, da jeg nu alligevel skal bytte bluserne og bukserne (slipper dog for at bytte den ene bluse og bukserne, da jeg fik pengene i stedet) skal jeg til Horsens i morgen og bytte den sidste bluse, men nu har jeg jo nogle penge at supplere med, så mon ikke jeg finder noget jeg kan bruge.

Jeg fik også det sidste garn til Kathrines bluse, og mormor fik boleroen med hjem.

03 maj 2007

Kathrines bolero

Jeg blev igår færdig med Kathrines bolero. Da Frank skulle se den, kunne han ikke finde hullet til hovedet, måske fordi der ikke er noget, tihi!

Så nu kan mormor få den med hjem i morgen, når alle mine søskende kommer til fødselsdag. Ja, vi er ikke så hurtige til at holde den, men jeg kunne jo ikke holde den før min bror havde holdt sin, og han havde fødselsdag i august.

Samtidig har mormor resten af garnet med til Kathrines bluse, for Jannie glemte/nåede ikke lige at få det sendt som hun havde sagt hun ville i sidste uge. Det er synd, for ellers kunne mormor jo også have fået den med hjem i morgen.

Nu skal jeg bare lige tage mig sammen og sy låsen i min trøje, så kan det være jeg også fået taget billede af den.

01 maj 2007

Hue, halstørklæde og vanter

Jeg lavede jo af det allersidste garn jeg havde (som den seneste babytrøje blev strikket i), en djævlehue, et halstørklæde og et par vanter, alt sammen i str. 6-12 mdr.


Det var også med i gaven til min kollega, som syntes det var rigtig flot.


Jeg har også i dag fået købt spændet som skal bruges på cardiganen Oslo, så nu kan jeg også snart få taget billede af den.