I aftes var jeg på Kulturmaskinen i Odense sammen med Lotte og Else Marie for at høre
Christel Seyfarth fortælle om sit liv som strikker.
Efter lidt besvær med at finde stedet, og nu skal der ikke nævnes navne, en hvis person (og det var ikke mig) tihi, havde glemt kortet med hvor Brandts ligger. Men vi fandt det, og efter endnu lidt besvær, denne gang med elevatoren, hvor vi kørte op og ned et par gange (vi kunne ikke lige finde ud af hvilken etage vi skulle af på) i dejligt selskab med Christels garner, trøjer og sjaler, lykkedes det at komme til foredraget, og så endda til tiden.
Et godt og interessant foredrag på ca. 5 kvarter. Derefter var det tid til spørgsmål, og besigtigelse af sjaler og trøjer. De som havde bestilt strikkekits, fik afregnet, og der var også mulighed for at vi andre kunne købe. Men nej, jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke skulle købe, og yes, jeg holdt det. Men jeg må sige, at efter at have mærket hendes strik (efter vask), kunne jeg godt blive fristet, selv om jeg har ytret mig, bl.a. i her på bloggen, om, at jeg aldrig ville købe noget af hendes garn eller hendes strikkekits. Et af hendes bon-bon sjaler var strikket i varme orange/gyldne farver, og det var bare så smuk i de farver. Selve mønsteret er nemt at gøre efter, så det er bare et spørgsmål om, at finde farverne.