GB

GB-siden er opdateret. Da det er næsten ½ år siden sidst, vil jeg lige gøre opmærksom på det her.

Citat

I anledning af at jeg rundede 40 kg, skrev en god kollega dette til mig:

“Fødselsdage kommer af sig selv – men hårdt arbejde og viljestyrke er også værd at fejre “

Citat af: Henrik Carlsson

JUHU!!!!

Jeg har nu tabt 40 kg. JUHU!!!!!!!!!!!!!

Før og Efter

Her ses lige et par fotos fra dagen før jeg blev opereret (2. marts 2011) og nu (3. juni 2011)

 

Beklager hvis nr. 2 foto virker lidt rystet.

Beklager også at det ikke virker med at klikke på billederne og så bliver de større, men jeg håber det giver jer en fornemmelse af hvor meget der er forsvundet.

Praleri

Ja, jeg vil gerne have lov til at prale, bare lidt.

Jeg har købt nye bukser i dag, hele 3 par, og 2 par var 3 numre mindre end jeg plejer at købe bukser i, så selvom jeg synes vægten står stille, så sker der da et eller andet, siden jeg nu kan krybe i mindre bukser.

En milepæl er nået

Jeg har nået en milepæl i mit vægttab, hele 10 kg, det er dejligt.

Igår fik jeg min julegave af Frank på forskud, 2 par nye cowboybukser, i sådan ca. 3 str. mindre end jeg plejer, men det var nu mest fordi de giver sig meget, ellers havde det vist kun været 2 str.

Jeg sætter mig delmål af 5 kg, for at det skal være overkommeligt, jeg vil ikke se så langt frem, at jeg taber lysten/energien til at fortsætte. Men hvis det ikke var for Frank, som nåede i mål i dag, så tror jeg godt jeg kunne vælte af pinden, som jeg kalder det, her i juletiden.

Tænk sig, han havde købt en gave til mig, fordi jeg nåede de 10 kg. Det var et led til mit armbånd (Pandora), en skildpadde.

Jeg har vist vundet den store gevinst, da jeg fandt ham.

Det går langsomt

men det går fremad med vægttabet. Desværre ikke så hurtigt som jeg kunne ønske, men jeg har måske en forklaring.

Jeg er stadig meget træt efter operationen, så træt, at jeg i mandags var ved læge. Han lyttede til hvad jeg havde at sige, og så tog han en blodprøve, som skal vise (håber jeg) at stofskiftet ikke er så højt som det burde, og der er så måske forklaringen på, hvorfor jeg ikke taber mig særlig meget.

Jeg har i hvert i denne uge også, reduceret min arbejdstid, så jeg "kun" er på arbejde 3/4-tid, nu får vi se om det så går fremad, så jeg snart kan komme på fuld tid igen.

Men ellers strikker jeg. Pt. forsøger jeg at blive færdig med tørklædet i Dazzle, som jeg købte garn til på Håndarbejdsmessen i lørdags.

Vi skal jo til 100 års jubilæum ved Energi Horsens, og så var det, jeg tænkte at det tørklæde kunne pynte pænt på/omkring min hals (skjule plasteret) og at det ville passe godt sammen med mit festtøj. Og nej, jeg er ikke forfængelig, det er af hensyn til alle andre, jeg tager tørklædet på, for mig generer det ikke.

Det klør stadig

men nu har jeg fået en forklaring. Det er det stykke, man bruger til at dække af med ved operationen, som har noget "klister" a la plaster, som gør, at det klør.

Jeg var lidt urolig over, at jeg var hævet, for det var jeg ikke, da jeg tog hjem fra hospitalet, så jeg ringede til dem og udtrykte mig bekymring, og jeg var så heldig, at jeg kunne komme i dag kl. 13.30. Det var jo dejligt, men desværre kom jeg ikke ind før kl. 14.30, og det må man jo have forståelse for, når nu man sådan kommer på listen med øjebliks varsel.

Ellers går det vist planmæssigt, og alle de småting som bekymrede mig, var der en naturlig forklaring på.

Jeg praler lidt med, at jeg har blå bryster, men det forsvinder jo nok hurtigt, som blå mærker har det med.

Og så var det jo dagen, hvor vi var til vægtkontrol, jep, jeg har allerede nået mit første delmål. Jeg tager 5 kg ad gangen, men for jer som undrer jer over det skæve tal, er det, fordi jeg jo ikke lige vejede noget som endte på 0 eller 5, da jeg startede. Jeg har tabt lidt mere end skalaen nederst på siden viser, men den kan jo ikke vise decimaler, og jeg har besluttet, at jeg kun må vise de hele kg, jeg har tabt, og ikke runde op, men hvad gør det, jeg kender jo det rigtige tal.

Yes, det kører bare

Juhu! jeg har tabt mig i denne uge, selvom jeg har været på familieweekend.

Så alt i alt har jeg nu tabt 4,4 kg, det kører bare.

Desværre skal jeg på flydende kost de næste dage, det regner jeg i hvert fald med, når nu jeg skal opereres i halsen, men bagefter så kører det bare igen.

Cardigan og andet

Jeg har været på familieweekend denne weekend, og jeg har da fået strikket lidt. Jeg fik strikket det ene ærme til Kathrines cardigan, og lige nu er jeg ved at lukke af på det andet. Så mangler jeg kun bæltet, og det kan vel ikke tage så lang tid at strikke. Jeg er jo, åh, noget så dygtig, jeg har nemlig monteret efterhånden, så når ærmene er syet i, så er cardiganen færdig.

I morgen får jeg en svær opgave, jeg skal have pakket til jeg skal indlægges på tirsdag. Ja, det svære er jo (som alle strikkere ved) at vælge hvilket strikketøj, jeg skal have med. Men mon ikke jeg tager raglan oppefra og ned, den til Kathrine i Doktorfisk, med, og så strømperne til Casper.

Jeg håber virkelig det går som det skal, så jeg kommer hjem igen på torsdag. Jeg kan mærke, jeg er nået til det punkt, hvor der ingenting skal til, før jeg føler mig såret, og bare har lyst til at græde. Det kom pludseligt fredag aften, så jeg gik tidligt i seng, og lå og græd i min alt for korte seng i Søndervig. Jeg var parat til at tage hjem, hvis ikke det var fordi både Frank og jeg havde drukket for meget. Det er vist godt jeg har aftalt med min chef, at jeg, i morgen mandag, kommer på arbejde, og er der så længe som jeg kan holde det ud. Jeg har da i hvert fald lovet at betale vores kreditorer, og så må vi se hvordan resten af dagen forløber.

Jeg er også på jagt efter et bælte, da jeg åbenbart har tabt mig så meget, at jeg er begyndt at tabe bukserne, hvilket jo er sjusket. Jeg troede ikke, der kun skulle 3,6 kg til det, men faktum er, at jeg træder i buksebenene, og føler jeg hele tiden må samle bukserne op. Dejligt, men jeg skal altså have fat i et bælte.