31 december 2007

Status 2007

Det er lykkedes mig at lave 46 projekter og brug 6.185 gr. garn i året 2007.

30 december 2007

Gadget til huer

Frank har efter mine direktiver lavet denne gadget til huer. Hvordan skal man ellers kunne gøre huer våde, og så tørre dem i facon, jeg spø'r bare!

Hue


Jeg blev igår færdig med huen til svigermor. Den er efter egen opskrift, og den er strikket i Opal.
Jeg tror nu nok den skal komme til at passe.

Drøm

Jeg havde den dejligste drøm i nat.

Jeg drømte jeg var til Strikkefestival med Webstrikkerne. Det foregik i København, og vi var inde i en kæmpe strikkebutik. Den var stor både hvad antallet af etager angik, men hver etage var også på mange kvadratmeter.

Jeg kiggede og kiggde på alt det garn de havde, men øv, så brast drømmen.

Jeg vågnede inden jeg fik købt noget garn.

26 december 2007

Hvilke garner...

der er brugt, plejer jeg aldrig at skrive om, men jeg kan da forsøge, når nu Lise gerne vil vide det.

Vi tager i billedernes rækkefølge.

1. Dukketøj - bomuldsgarn
2. Raglan oppefra og ned til Thea - Drops Alpaca
3. Aransweater til Casper - Nordia fra Mayflower
4. Raglan oppefra og ned til Tobias - Bebe fra Lang Yarns
5. Tørklæde til svigermor - Opal 4-trådet

Håber du er tilfreds nu Lise.

25 december 2007

I gang igen

Svigermor fik jo et tørklæde med bladmønster i julegave. Så nu mangler hun en hue i samme farve.

Da jeg jo har bestemt jeg ikke bare forærer strik væk, grublede jeg i morges over dette, og kom omkring tanken, at hun jo kunne få en i fødselsdagsgave. Og den lå jo langt væk, i hvert fald lige i tankens øjeblik. Men hun har jo fødselsdag først i januar, så nu er jeg gået i gang med huen, som bliver efter en hjemmekomponeret opskrift.

Julegaver


Nu kan jeg endelig vise billeder af de julegaver jeg har strikket.



















23 december 2007

At strikke for andre

Jeg vil meget gerne strikke for andre, det være sig familie og venner, men jeg kan ikke følge med.


Når jeg er færdig med det jeg har i gang pt. (og I kan jo godt se det er meget), så vil jeg altså have mindst 6 mdr. hvor jeg strikker til mig selv.


Jeg har så mange projekter på beding, at jeg bliver stresset over ikke at nå dem til mig selv.


Jeg ved godt, at mange at tingene har jeg selv fundet på, men alligevel...


Og nu kommer det jeg ikke kan få sagt til folk:


Jeg vil gerne strikke, men jeg vil ikke også betale for garnet, medmindre det er noget jeg strikker som gave. Jeg vil gerne tage af mit garnlager, men jeg vil fremover tage mig betalt for selv garnet.


Puha, nu er det sagt!

På tur

Vi var i dag oppe og aflæse måleren i vores sommerhus. Jeg havde taget halstørklædet til Rasmus med, og fik da også strikket den del. Men det tager tid, når det er i dobbeltstrik.

På vej hjem syntes vi lige vi ville se om Thea er ved at være klar til i morgen aften, hvor vi skal holde jul sammen med hende og hendes forældre.

De var så lige med ude og se hvor langt de er med vores nye hus.

Vi kom dog til at love at tage nissehuer på i morgen, så nu må vi hellere få dem fundet frem.

22 december 2007

Julgaver

Ja, nu kan julefreden sænke sig over det lille hjem i Vejle. Vi har købt ind til julen, grøntsager og deslige, og vi har i dag fået pakket de sidste gaver ind, og fået sat navnekort på.

Så nu kan julen bare komme an, vi er klar.

Vi var lige ude og kigge til vores hus i Jerlev, og de er nu begyndt at sætte dampspær op, så mon ikke de snart begynder på loftet.

21 december 2007

Glædelig jul

Jeg vil gerne ønske alle mine læsere en glædelig jul.

Jeg håber I alle får hvad I ønsker jer, fred på jord, glæde, og ikke mindst garn, tihi!

15 december 2007

Strikkehæfter

Igår på vej hjem fra arbejde var jeg i Give i den eneste butik som handler med garn. De handler også med undertøj/lingeri om I vil.

Jeg havde i en annonce set en strikketaske som jeg faktisk har set på nettet og overvejet om det var noget for mig. Den koster 399,-, men jeg syntes ikke den var noget for mig, selv om den har mange lommer, der kan være meget strikketøj i, og den kan stå selv, da den har stivere, og man kan tage den over skulderen, hvis man skal til f.ex. strik-in.

Nå, men jeg kom jo ikke tomhændet derfra. Jeg købte ikke mindre end 5 hæfter med dukketøjsopskrifter og et med babytøj. Men tænk sig, hun ville ikke sælge det med babytøj uden at sælge garn til, hvilket jeg synes er noget mærkeligt noget, når det er et hæfte til 50,-.

11 december 2007

Fridag

Jeg har haft fri i dag, bilen skulle til serviceeftersyn.

Jeg har nu fået købt de sidste julegaver, jeg skulle købe, så mangler Frank bare at købe dem han skal købe.

Gaverne er også pakket ind nu, og jeg købte også garn til en sweater til Frank, som jeg har haft kig på hos Ingelise. Desværre har de ikke alt garnet, og det som mangler kommer måske til januar. Det kunne jeg ikke vente på, sæt nu jeg har sat mig selv på igen til "Brug af dit garnlager". Så det blev ikke lige de farver som er i opskriften, men jeg håber de farver jeg fandt bliver ligeså gode.

Jeg har ikke fået strikket så meget i dag, men jeg mangler dog kun ½ ærme på dukkeblusen, og så er jeg færdig med at strikke julegaver i år.

Vi skal vist passe Thea enten fredag sidst på dagen eller lørdag formiddag, da hendes forældre gerne vil ud og købe julegaver. Da de jo også skal købe til os, må vi vel hellere passe pigen, men det gør vi også gerne, for hun er altid så glad.

10 december 2007

Huset er solgt

Nu er det ganske vist, vi har solgt huset.

Vi har gået og ventet på at fortrydelsesfristen skulle udløbe, og det er den nu, og køberne har ikke fortrydt.

Det kunne ikke være mere perfekt, der er overtagelse den 15. feb. 2008, og vi overtager vores nybyggede hus den 1. feb. 2008.

09 december 2007

Jerlev

Svigerfar er nu blevet færdig med at male huset indvendigt, og hold da op hvor er det blevet lyst.

Efter at have konfereret med Frank, er vi blevet enige om, at trevle den sømandssweater jeg er ved at strikke til ham op, da den nemlig i mellemtiden er blevet for stor. Jeg skal så bare strikke en helt almindelig sweater til ham i glatstrik, så det bliver da et rigtigt tv-strikketøj.

I den forløbne uge er jeg blevet færdig med julegaven til Thea, samt bukser til dukken. Lige nu er jeg så startet på et halstørklæde til Rasmus i dobbeltstrik med dødningehoveder, og en bluse til dukken.

08 december 2007

Julefrokost

Mens Frank var til julefrokost i aftes blev jeg færdig med hele 2 ting, nemlig halstørklædet til Katja og bukserne til dukken.

Jeg er nu startet på et halstørklæde med dødningehoveder til Rasmus (Katjas bror), og en bluse til dukken, da der stadig er meget garn.

I formiddags var vi i byen for at finde ud af, hvilken slags gryder vi vil ønske os til jul, vi skal jo have en anden type komfur i vores nye hus.

Så vidt jeg kan finde ud af kommer der en ny "brug af dit garnlager" til næste år, og den har jeg tænkt mig at tilmelde mig, alt efter reglerne. Jeg kunne nemlig ikke finde ud af reglerne i år, kun nogle af dem, så dem forsøgte jeg at overholde.

04 december 2007

Juleafslutning

I aften skal jeg til juleafslutning i Vejle Husflid. Jeg skal have en gave med, da der skal være pakkeleg. Gad vide, hvordan reglerne er?

Ellers går det lystigt fremad med Theas julegave. Jeg må hellere strikke et par bukser til dukken, hun fik i fødselsdagsgave af os. Jeg har noget bomuldsgarn liggende, så dukken kan få et par grønne/blå bukser.

Svigerfar er ved at male vores hus indvendigt, og han regner med at være færdig i denne uge. Der er lagt fliser i badeværelser, entre og bryggers. Jeg har endnu ikke haft mulighed for at tage billeder, men bare roligt, de kommer. En dag når det er lyst nok, for det er det ikke, når jeg først tager ud i huset efter arbejde.