28 april 2014

Samlet

Dagen er gået med møde i Senior-Erhverv og så har jeg samlet havemøbler og gasgrill. Grillen måtte jeg dog opgive, der var to skruer jeg ikke kunne få på, så manden måtte hjælpe da han kom hjem fra arbejde.

Havemøblerne er indviet, så håber jeg vi får indviet grillen i morgen.

24 april 2014

Hvor langt jeg er nået på Florajakken

Så langt er jeg nået, og den står igen stille, kan ikke tage mig sammen. Der er så meget andet jeg også gerne vil strikke.

Hvad jeg har fået lavet indtil nu

Halstørklæde til svigermor
Trekantsområdet

Viften
Karklud
Tinas tørklæde
Karklud
Amanda
Babytrøje
Sokker til mig
Tørklæde i rystegarn
Tinas tørklæde
Babyhue
Cardigan til mig
Sjal i strømpegarn
 kan strikkes af rester

Familiedag 2014

Frank i køkkenet
Kravl gennem hullet og bliv helbredt
Der fortælles
Der lyttes

09 april 2014

Sikker meget jeg får lavet

Sikker en energi jeg har udvist her til morgen.

Manden var knapt nok ude af døren kl. 6.30, før jeg gik i gang.

Køleskabet er blevet afrimet - der er altså ingen fryser i, og det skulle være selvafrimende, men det fryser til som en anden fryser - og rengjort. Vores fryser skal til gengæld aldrig afrimes, det er den omvendte verden.

Ovnen er blevet rengjort. Det er nemt med det der pyrolyseprogram. Nu mangler jeg kun at den afkøler, så jeg kan få sat indmaden på plads.

Der er vasket op, og der er vasket.

Og så har jeg også lige nået at strikke. Mangler ca. 1 1/4 ærme på en cardigan. Den er færdigmonteret, så meget som nu kan lade sig gøre, undtagen knapper. De er endnu ikke fundet og syet i. Jeg har for første gang prøvet metoden "det perfekte knaphul". Metoden kan ses her.

I morgen går turen til Aarhus. Manden har bestilt service, og så må konen afsted. Jeg har så til gengæld inviteret mig selv til frokost hos søsteren (min). Værkstedet ligger ikke langt fra IKEA, så mon ikke jeg går en tur derhen. Fiatrarien skal alligevel være på værksted i ca 2,5 time.  Strikketøjet skal i hvert fald med, så jeg ikke kommer til at kede mig. Håber vejret bliver så godt at jeg måske kan finde en grøn skrænt eller lignende, som jeg kan sidde på og strikke.

03 april 2014

Udsalg

Jeg var på lagersalg igår hos Uno i Vejle.

Det var ikke rigtig noget jeg ville have, syntes jeg lige da jeg kom. Men jeg fandt da 3 par sommerbukser, 2 t-shirts's med hhv. korte og lange ærmer samt en strikket kjole.

Var lidt spændt på om det passede, for der var ikke mulighed for at prøve medmindre man ville gøre det i fuld offentlighed. Men da jeg tidligere har købt 2 langærmede t-shirts's i Uno butikken viste jeg hvad størrelse jeg skulle gå efter. Så heldigvis passer det hele. Det ene par bukser er lidt løse i livet, så jeg har tænkt mig at sy dem lidt ind. Det nytter jo ikke noget at gå og tabe bukserne, vel!