skip to main |
skip to sidebar
Ja, jeg vil gerne have lov til at prale, bare lidt.Jeg har købt nye bukser i dag, hele 3 par, og 2 par var 3 numre mindre end jeg plejer at købe bukser i, så selvom jeg synes vægten står stille, så sker der da et eller andet, siden jeg nu kan krybe i mindre bukser.
Frank talte igår med vores bygmester, som sagde at nu går de snart i gang med byggeriet.Det er næsten ikke til at holde ud, men det skyldes jo nok at det er blevet forår, solen skinner, og "nu må de da snart gå i gang".Men huset skal jo ikke stå færdig før til februar, så der er jo tid nok.
Jeg har lige lavet et par babyfutter og er nu i fuld gang med at lave et babyhalstørklæde samt en djævlehue.Det er en gave til en kollega, hvis kone snart skal barsle, men det er også få at få brugt det sidste garn af en rest jeg havde, som åbenbart rækker utrolig langt.
Det går stærkt fremad med Kathrines bluse, jeg er nu ved raglanen, men det er hårdt.Garnet er hårdt at strikke i, da det ikke giver sig ret meget. Det resulterede i, at da jeg startede på raglan-indtagningerne, så knækkede garnet, da jeg ville strikke 2 r sm, så jeg er gået over til at tage 1 m løs af, 1 r, trække den løse m over. Så går det bedre.
Kathrine har jo ønsket sig en bolero, men det var svært at finde en i str. 2-3 år, men det lykkedes.Jeg fandt denne opskrift: http://knitandtonic.typepad.com/GFShrug.pdf og tænk sig, jeg havde det rigtige garn på lager. Den var nem at oversætte til dansk, så det har jeg gjort, mere for min egen skyld.Men lige nu skal jeg lige strikke den bluse hun lokkede sin mor til at købe garn til i torsdags, ja, for vi ved jo ikke lige hvor langt det rækker, og om mor skal købe noget mere garn.
Vi har ferie i denne uge, og i tirsdags tog vi til Fanø, og slappede af. Men jeg egner mig ikke til at bo på en ø, jeg havde ø-kuller allerede tirsdag.Nå, men pyt med det, vi havde et par dejlige dage. På vejen hjem besøgte vi Jannie og Kathrine i Billum, og det endte såmænd med at Kathrine ville have en ny bluse, så mor Jannie købte garn, så moster Inge kan strikke.Og jeg bliver nødt til at strikke blusen i denne weekend (p. 8, str. 2 år), for garnet Jannie købte, er ved at udgå, der hvor det blev købt. Den lokale frisør sælger også garn, en lidt speciel oplevelse, at købe garn og der lugter af permanent-væske.Garnet er fra On-Line og hedder Topas, noget underligt garn, men sjovt at prøve at strikke i.
Jeg er gået i gang med at hækle, hvad jeg kalder et feather and fan tæppe. Andre kalder det bølgetæppe.Det skal laves i rester af opalgarn, så det kan godt være det tager meget lang tid at lave, for jeg tror da ikke jeg har rester nok endnu. Men pyt med det, det er jo ikke noget der haster.Indimellem strikker jeg da også på den babytrøje, som jeg har gang i. Og ellers har jeg da planer om, at gøre nogle af mine ufoer færdige.Så, som I nok kan regne ud, har jeg fået lysten til håndarbejde tilbage, og det er bare dejligt!
at pillerne er ved at være ud af kroppen, er strikkelysten heldigvis vendt tilbage.Så nu skal jeg til det andet ærme på den babytrøje jeg er ved at strikke.
hverken med mine piller eller med at strikke.Jeg kan ikke tåle mine nye piller, og er derfor stoppet med dem iflg. aftale med lægen. Jeg får udslæt og hævede ben, så jeg næsten ikke kan gå.Og jeg har ikke strikket en maske i flere dage, se det går jo virkelig ikke, vel?
Nu har jeg endelig taget mig sammen til at få syet Oslo sammen og hæklet kant forneden.Desværre er det ikke en model til os med store maver (læs der hvor maven er større end brystmålet) :-)Men pæn er den nu alligevel, og billed skal nok komme når den har været lagt mellem våde stykker.Garnforbrug = 525 gr.Igår var vi på tur ud i det blå. Vi endte i Tønder, hvor vi gik strøgtur, og spiste frokost på cafeen på torvet. Bagefter var vi over grænsen, hvor vi bl.a. købte noget vin til mine svigerforældre, og da pladsen er begrænset hos os, valgte vi at køre forbi dem på vej hjem, for at aflevere vinen. Set det var jo en god ting, for det faldt både eftermiddagskaffe og aftensmad af.
Nu er jeg færdig med Oslo, men jeg gider ikke sy den sammen i aften. Det må vente til en anden dag.Jeg tror jeg vil starte på noget nyt, som om jeg ikke har nok i gang.Ih guder, hvor bliver man sløv, når man har været til massage.Frank er ikke hjemme, så jeg kan rigtig hygge mig med strikketøjet, Liebhaverne og Desperate Housewives.Jeg må nok hellere lave en kop kaffe, så jeg kan vågne bare lidt.Jeg tror jeg vil se om jeg kan finde garnet og opskriften til den babytrøje, jeg strikkede for snart 2-3 år siden, den har jeg nemlig altid haft lyst til at strikke igen.
Nå, jeg ved ikke om det er pillerne der allerede hjælper (mon dog, jeg har kun taget 2), men i hvert fald tog jeg mig sammen i aftes, og fik strikket næsten et helt ærme på cardiganen.Jeg har nu strikket det færdigt, og har fået samlet masker op til kraven, så mon ikke mit strikkegen igen er på plads.
Nu har jeg været ved læge, og jeg har fået svar på nogle blodprøver.Min træthed skyldes (som ventet) mit meget lave stofskifte, så jeg har i dag fået ordineret nogle piller for/mod det, og skal tage 1 pille om dagen, mon ikke jeg kan overkomme det.Men det er jo ikke godt med denne træthed, for ...jeg gider næsten ikke strikke, har ikke strikket om aftnen i flere dage, og det går jo virkelig ikke, for på den måde får jeg jo aldrig brugt noget af mit garnlager.Jeg er så heldig, at jeg får penge tilbage i skat, og de skal bl.a. bruges på (når mit indkøbsforbud udløber) moskusoksegarn, og der skal være nok til et sjal.Ellers skal de bruges på...Strikkefestivalen i oktober. Yes!Men jeg må være syg, jeg har ikke lyst til at købe garn, så I kan nok forstå, jeg bliver nødt til at blive rask, ellers går det galt for alle de dejlige garnpushere jeg plejer at støtte.
Jeg var i weekenden på besøg hos min bror og svigerinde.Talen faldt på at strikke et sjal til hende, da jeg havde gået og tænkt på, at det kunne jeg jo gøre engang, hvis det havde interesse.Hun fandt et kit fra Netto frem på et hæklet sjal i mohair, men der satte jeg grænsen. Jeg vil ikke hækle i mohair. Så derfor endte det med, at jeg strikker et sjal på p. 8 til hende. Jeg tror hovedsagen er, at det bliver let og luftigt. Jeg strikker efter en model i Skønne Sjaler, som jeg lige nu ikke kan huske hvad hedder, men Annette L. har strikket mange af netop den model.Ellers har jeg ingen energi. Det utænkelige er sket, jeg har næsten ikke lyst til at strikke. Faktum er, at selv om jeg sover mine 7½ time om natten, kan jeg sagtens sove, når jeg kommer hjem fra arbejde, og det er stadig ikke noget problem at sove igen, når jeg skal i seng.Og med alle de grøntsager jeg spiser, 600 gr om dagen + 4 stykker frugt, så burde jeg have meget mere energi.Men jeg tror nok, jeg ved, hvad der er galt, det er stofskiftet, efter jeg blev opereret i efteråret for struma, som er helt i bund, og derfor er skyld i denne træthed.
Jeg vælger, efter at have læst månedens opgave på Webstriks KAL, at springe over denne gang. Opgaven lyder på at strikke i selvstribende garn, og det har jeg gjort så rigeligt, at jeg fortrækker, at gøre noget ved de projekter jeg allerede har gang i.Min entrelac er jo i selvstribende garn, men jeg tror nu ikke jeg når at blive færdig med den i marts.Det ser måske heller ikke ud som om der sker noget på strikkefronten, hvis man kigger på min procentbars, men det gør der.Lige nu er jeg ved at være færdig med den 1. kant til mit tæppe, men der er jo lige 3 mere der skal strikkes. Og da vores stue pt. er indrettet sådan, at hvis jeg vil se tv, mens jeg strikker, skal jeg sidde skævt, og så er det altså ikke lige til at sætte streger for hver pind jeg strikker, og det er jeg ligesom nødt til, når det drejer sig om snoninger.Derfor strikker jeg på entrelac'en når der skal ses tv, og ellers på tæppekanten, når jeg ikke ser tv.