25 august 2007

Rejsegilde + Læsø

Vi skal holde rejsegilde i dag, og har inviteret nogle mennesker, vi enten er i familie med eller kender som venner eller kolleger.

Desværre kan min bror og hans familie ikke komme, men se denne buket som kom her i formiddag. Den er flot, holdt i lilla og hvidt.

Frank har bundet en krans, det er han ret god til, og der er købt ind, så folkene kan få kolde pølser og varme øl.

I torsdag var vi på en endagstur til Læsø. Det kan anbefales, men man kommer ikke i nærheden af garn, hvilket jo er en skam. Det er nemlig en bustur, så hvis man vil i nærheden af garn, må man have sin egen bil med, eller tid til at tage den almindelig bus rundt på øen.

Heldigvis skulle vi se Museumsgården, og i butikken kunne man købe strikkekits. Jeg købte et til et bindesjal.

Jeg har fået bestilling på 2 stk. blåbærhuer, som skal være færdig til slutningen af september. Det er et par tvillingedrenge som skal have dem.

21 august 2007

Vinduer og døre

I dag er der så kommet vinduer og døre i huset.

Det er ikke nemt at tage billeder når det regner og stormer, så billederne er nok lidt slørede.

Det er betryggende at vide, at håndværkerne låser efter sig, når de forlader byggepladsen, men træls, at vi ikke ved hvor nøglen ligger, så vi kan komme ind i vores hus.

Men det får vi vel styr på inden så længe.

Vaskemaskinen er lige gået i stykker, så Frank er ved at se om det er noget han selv kan lave. Den skullle jo gerne holde til vi flytter, og 14 år er da ingen alder.

Det er ligesom om alle de elektriske artikler, kan mærke der er ved at ske noget, for de går næsten alle sammen i stykker pt., bare fordi de skal udskiftes til januar.

20 august 2007

Jerlev

I dag kom så vinduerne og dørene til huset.

19 august 2007

Promenade

Jeg har besluttet at starte forfra på promenade efter at jeg har fået de nye Knit Picks strikkepinde. Dem er jeg bare så glad for, maskerne glider bedre og nemmere, så det er en helt fornøjelse at strikke.

Så selvom jeg var startet på den ene vinge på sjalet, vælger jeg altså at starte forfra, når jeg skal videre med det, for når jeg har næsten 600 m er det træls, når de ikke vil glide på wireren.

Spær

Nu er der kommet spær på huset og elektrikeren har også været i gang.

I mandags skulle det lige pludselig gå meget stærkt.

Om aftnen ringede Preben Jørgensen (bygmesteren) og spurgte om vi havde talt med elektrikeren. Det havde vi ikke, for han havde ikke kontaktet os. Det går ca. ½ time, så ringer elektrikeren, og vi får aftalt møde med ham til om tirsdagen.

Ud til ham til møde om hvor og hvordan vi vil have tingene. Heldigvis er Frank jo selv elektriker, og han havde allerede forberedt det meste, så mødet tog ikke mere end ca. 1 time.

Onsdag gik han så i gang, med at trække alle ledningerne.

I denne uge har vi også endeligt fået valgt gulv, så mangler vi kun (tror jeg) hårde hvidevarer, og måske fliser til væggen over vasken i badeværelserne, hvis vi skal have nogle på.

Igår holdt vi Franks fødselsdag, som er på tirsdag. Thea er blevet stor på den lille måned der er gået siden vi så hende sidst. Hun er fuld af spillopper, men det er jo kun dejligt. Og hun kan altid lokke morfar med ud og lege.

Ellers har vi været syge i den forløbne uge. Vi har haft diarre og kunne ikke finde ud af hvorfor vi havde fået det, men fredag så vi på tekst-tv, at man kunne have fået det ved at spise babymajs rå. Det gør vi en del, men det er slut nu, for nu her næsten en uge efter det startede, er vi stadig ikke helt på toppen. Træls måde at bruge sin ferie på.

13 august 2007

Julegave

Igår blev årets første julegave færdig.

Ja, jeg kan jo ikke røbe hvad det er, kun at det er til Tobias.

Jeg fik startet på, hvad jeg kalder et halstørklæderør. Det svarer til en muffe, bare til halsen i stedet for hænderne. Det er Kathrines mor som allerede sidste vinter ønskede sig sådan en til Kathrine. Og da vi skal besøge dem på onsdag, må jeg jo hellere få den lavet, så hun har den til den kommende vinter.

12 august 2007

Naboerne holdt fest

I aftes og i nat holdt naboerne fest, så vi ikke kunne falde i søvn.

Nå, men så kan det også bare være lige meget, tænkte jeg, og stod op igen, og fik strikket et ærme færdigt.

Ja, vi strikkere kan altid udnytte tiden.

10 august 2007

Ferie

Vi har jo været på ferie i denne uge til det store "udland" Sjælland. Vi var bosiddende i Køge, men var på tur hver dag.


Tirsdag var vi på Møn og onsdag var vi i København.


I Kbh. var jeg i Sommerfuglen, hvor jeg købte 2 bøger - One Skein og Classic Knits fra Rowan. Jeg købte også garn til en bluse fra Rowan-bogen.


Bagefter var vi hos "Ida Davidsen" og spise smørrebrød. Det koster en formue, og undskyld, men vi vil hellere have smørrebrødet fra den lokale slagter.


På vej tilbage til bilen mødte vi Sasha Dupont, som ikke lige kunne huske hvor hun havde stillet sin bil, men hun fandt den da.


Bagefter kørte vi til Kronborg, men desværre havde Frank ondt i benene efter at have været ved fys om mandagen, så det blev "kun" til et udendørs kig og et besøg på cafeen, hvor vi fik kaffe og æbletærte, og blev meget fattigere.


Vi er begyndt at forstå hvorfor sjællændere skal have så meget mere i løn end os jyder. Det morede vi os faktisk meget over, specielt diverse priser på en kop kaffe.


Alt i alt havde vi en dejlig tur, og vi har stadig 2 hele uger tilbage af ferien.

04 august 2007

Knit Pick

Se hvad posten havde med til mig igår.

Mine nye strikkepinde Knit Pick. Jeg købte dem hos Eventyrgarn. Jeg bestilte onsdag aften og de var her igår. Dejlig hurtig service.
Og så er de utrolig dejlige at strikke med. De er så spidse, at jeg da jeg lige skulle prøve fik strikket 3 m sammen i stedet for 2, og det går jo ikke når det er mønsterstrik. Men det viser bare at de egner sig umanerlig godt til f.ex. kniplingsstrik.
Jeg købte luksussættet, og er da allerede parat til at investere i både pinde i de helt små størrelser og dem i de helt store størrelser. Luksussættet indeholder pinde i nr. 4, 4½, 5, 5½, 6, 7 og 8.
Flere billeder kan ses her.
Det er lige før, men også kun lige, at jeg starter forfra på Promenade, men jeg er nået så langt, at det gør jeg altså ikke, jeg har rigeligt som skal strikkes.
Heldigvis er jeg nu færdig med sommerfuglesjalet jeg strikker for Birgith. Det mangler kun lige at få hæftet ender og blive blokket, og så kan det enten afhentes eller afleveres.
Vi startede igår vores 3 ugers sommerferie og hvor er det dejligt, for nu kommer solen jo. Ganske som vi vidste den ville gøre.

01 august 2007

Jerlev

Der kan nu ses nye billeder i albummet Jerlev.