Gastrisk Bypass

09.03.13

 

Der er nu gået 2 år, og jeg skal til min sidste kontrol på tirsdag. Der er forsvundet ca. 54 kg.

Jeg har det godt, og vægten holder sig ml. 68 og 70 kg, og jeg er tilfreds.

Jeg kan tåle det meste mad, men skal holde mig fra sukker, så vidt muligt. Jeg bliver fuld af 1 glas vin, men kan bedre tåle øl. Sodavand skal stadig hældes i glas, så det kan bruse af, men det kan jeg sagtens leve med.

Frank har været en stor støtte under hele forløbet og er det stadig. Han vil mig kun det bedste. Dejligt med sådan en mand.

07.10.12

Puha for sidste nat.

Jeg havde været til min søsters fødselsdag, og fik vin (plejer at gå godt) og selvfølgelig lækker mad. Vi sluttede af med chokoladekage m.is til kaffen.

Denne kage var portionsanrettet, og min hjerne var åbenbart gået på stand-by, for jeg spiste hele kagen og isen med. Ingen problemer.

Ikke før jeg skulle op kl. 3 i nat og tisse. Jeg blev dårlig, og troede jeg skulle kaste op. For at skåne manden, valgte jeg at gå til det andet badeværelse, som ikke ligger lige ved soveværelset.

Der dratter jeg om, ligger nok ca. 20 min., hvor sveden hagler af mig. Begynder at føle mig lidt bedre tilpas, og vil så ind i seng igen. Men jeg når kun lige at komme på benene, og få døren lukket op, før jeg besvimer igen. Kun ganske kort, men sveden hagler igen af mig. Får kaldt på manden, som godt kan både se og mærke den er gal.

Får mig igen stablet på benene, og når ca. 3 m ind i stuen, så besvimer jeg for 3. gang. Denne gang tør jeg ikke rejse mig mere. Min natkjole er gennemblødt af sved. Så vi vælger at ringe 112.

Falck kommer og jeg kommer på sygehuset, hvor jeg pga. travlhed, nok ligger et par timer efter at have talt med sygeplejesken, og venter på lægen. Alle mine tal er ok, blodsukker nok lidt i den lave ende. Men jeg har altid haft lavt blodsukker. Sygeplejesken forklarede at det var det samme som sker for diabetikere.

Jeg har nu tilladt mig at skrive til min familie, at de venligst bedes respektere at jeg ikke tåler fedt, sukker og hvidt brød. Så må jeg jo se hvordan de reagere. Jeg mener, hvis jeg var diabetiker, ville de jo respektere, at jeg skal have "specialkost". Hvilket jeg næsten ikke behøver.

Resultat af nattens fald: 1 forstuvet ankel, 2 blå knæ og 1 bule i hovedet. :lol:

Men bortset fra det, har jeg det fint.

Det var vist det man kan kalde en dumpning med bravour, og så ovenikøbet kun den 2. dumpning jeg har haft i de 1½ år jeg har været opereret.

Ja, jeg forsøger stadig at finde ud af, hvad jeg kan tåle og hvad jeg ikke kan tåle. Og heldigvis bakker min mand mig op, bl.a. ved at sige, at jeg jo normalt kan mærke, når der er noget som jeg ikke kan tåle. Så det er ikke fordi jeg forsøger at stikke mig selv blår i øjnene, og forsøge at bilde min selv ind, at jeg sagtens kan tåle det og det.

08.09.12

Det er nu 2 år siden jeg begyndte min fantastiske rejse. Jeg har tabt 53 kg og har fået et dejligt liv. Fuld af forundring over den forandring det har skabt i mit liv. Den glæde jeg føler, og taknemlighed over den person jeg har fundet under fedtet.

Det har været en spændende rejse, støttet fuldt ud af manden i mit liv. Uden hans støtte var det nok ikke gået.

Tak Frank!


31.03.12

Hold da op hvor er det længe siden jeg har skrevet her, men faktum er, at jeg synes ikke der er noget at skrive om.

Men lige i dag har jeg nået de 50 kg. 

Det går bare lige så stille nedad, ikke så hurtigt som tidligere, men det går nedad. Og det er dejligt.
Jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal købe nyt tøj eller vente, men det lususproblem løser jeg nok .

Jeg har dog konstateret, at nogle ting er blevet lettere. F.ex. det med at tage nylonstrømper på. Skulle for første gang prøve det efter operationen i sidste uge. Og det gik som en leg. Manden var ellers sendt ud af huset, da jeg husker det som en lidelse. Når jeg endelig havde kæmpet mig i dem, svedte jeg som en hest. Denne gang, vupti, vupti, vupti på var de.

Og for første gang i mange år, havde jeg nederdel og (for mig) højhælede sko. Og selv om fødderne stadig hæver (efter at have siddet næsten 7 timer på en stol) generede skoene ikke.

Jamen er livet da ikke fantastisk. STORT SMIL!

30.12.11

Jeg ved det ikke er så tit jeg opdaterer denne side, men jeg synes jo ikke rigtig der sker noget.

Og dog.

Her i julen er det lykkedes at tabe 900 gr. Det er da også en præstation. For jeg har ikke holdt mig tilbage mht. hvilken type mad jeg har spist. Jeg har selvfølgelig ikke spist noget, jeg ved jeg bliver dårlig af.

Igår gik det op for mig, at sidste år på samme tid, havde jeg tabt ca. 11 kg og det er faktisk den samme vægt jeg nu mangler at tabe.

Her til morgen kiggede jeg så i min kalender og jeg har siden den sidste fredag i 2010 tabt nøjagtigt 36 kg. Det er nu alligevel en del, også selv om jeg har fået operationen.

Der er måske dem som synes det er snyd med sådan en operation. Det synes jeg ikke. Ikke når jeg tænker på alternativet. At jeg slet ikke havde tabt mig overhovedet. At jeg lider nogle afsavn, men har fået så meget mere retur, at jeg ikke føler det som afsavn. Jeg har gjort op med mig selv, at sådan er mit liv nu, og det har jeg valgt.

Jeg har fået så mange gevinster ud af det. Og udgifter (nyt tøj). Mit liv er blevet lettere, både hvad angår kilo, men så sandelig også hvad angår bevægelse. Jeg kommer lettere omkring.

Men den helt store gevinst, en som jeg slet ikke havde tænkt på, er, at mit humør er blevet så meget bedre. Jeg er blevet en gladere person.

Jeg havde ikke regnet med at overvægten "tyngede" så meget på humøret. Men det gjorde den altså, og derfor er det den store gevinst, for den kom jo oven i vægttabet. En ekstra gave.

02.12.11

JUBIIII!!!!!! :mrgreen::mrgreen::mrgreen::D:D:D

Jeg er bare så glad. Endelig er jeg kommet under en BMI på 30. Det er bare den skønneste følelse.

Derudover mangler jeg kun 12,7 kg i at nå målet, og jeg som mente at det var 13,7 kg. Det er jo bare skønt når man regner forkert, og det så er til den side.

Kan I alle have en skøn weekend.

Har jeg forresten fortalt at jeg har den skønneste/sødeste mand. Han har lavet adventskalender til mig, med gaver fra min yndlingsgarnbutik. Han støtter mig hele vejen igennem, laver kun det mad jeg kan tåle. Forleden lavede han fuldkornsæbleskiver, mums. Igår lavede han ISIS chokolademousse. Men for at I ikke skal tro det bare er desserter jeg lever af, så er det for det meste en knækbrød med ost vi får om aftnen. :)

20.11.11

Igår fik min søster mig til at regne på det. Jeg har tabt 75% af min overvægt nu. Det lyder da af noget, ik!

18.11.11

YES!

I dag nåede jeg under det magiske 8-tal.

Det har være på vej i et stykke tid, og nu endelig lykkedes det på vejedagen.

Jeg har fundet ud af, at jeg er slet ikke så overvægtig mere. Jeg vejer snart det samme som min søster og min niece, og dem synes jeg da ikke er overvægtige.

Jeg er nu ved at tabe bonus-kilo (det kalder jeg dem altså) for hospitalet lovede mig et vægttab ned på omkring 80 kg, så herfra og nedefter er bonus.
 
14.10.11

Jeg har nu tabt 40 kg. JUHU!!!!!!!!!!!!!



23.09.11

Uge 29 - vægt -1,1 kg

I dag var jeg til foredrag i Herning vedr. hudreduktion. Jeg tror aldrig det bliver mig, at få sådan noget, men man skal aldrig sige aldrig. Heldigvis ser det ikke pt. ud som om jeg får brug for det.

16.09.11

Uge 28 - vægt -0,2 kg

09.09.11

Uge 27 - vægt -1,1 kg

Jeg har været syg i denne uge, og kunne næsten ikke spise noget i 2 dage. Er heldigvis rask igen.

02.09.11

Uge 26 - vægt - 0,6 kg

I tirsdags var jeg til ½ års kontrol på sygehuset. De var meget tilfredse med mig, dog skal jeg nu tage 2 jerntabletter om dagen.

Det går stadig støt og roligt nedad, og det er jeg godt tilfreds med.

Igår til træning var det veje og måledag. Tænk sig, siden 27.10.10 er der forsvundet 159 cm af mig, jeg forstår ikke hvor de bliver af. Men det hjælper dog på forståelsen af, hvorfor Frank siger, "Du er blevet helt væk". Selv kan jeg jo ikke se det.

Igår på arbejde mødte jeg en tidligere kollega, som er kommet retur til firmaet. At se hans reaktion var dejligt. Det gjorde, at jeg føler der sker noget, selv om jeg måske ikke selv kan se det. Desværre fik vi ikke mulighed for at tale, men det kommer nok en anden gang.

Jeg kan tåle mere og mere forskelligt mad. Ikke mængden, men slagsen af mad. Fandt i ferien ud af, at maven er helt vild med oksefilet og deslige.

28.08.11

Uge 25 - vægt - 0,2 kg

Nu starter arbejdet igen efter 3 ugers ferie, og så kommer jeg vel ind i en god gænge igen. Det var være sådan lala med at holde fokus her i ferien.

På tirsdag skal jeg til ½-års kontol, det bliver spændende. Jeg har det fint, og mangler nu "kun" 5,4 kg i at veje det samme som da jeg var 18 år.

Jeg har i ferien fået ny garderobe, bukser (4 par), bluser (4 stk.), jakke, sko og sportstøj. Jeg er gået fra str. 54 (for 1 år siden) til str. 44 i bukser, bh er gået fra 105 til 85 cm, trusser fra str. 48 til str. 40 og sko fra str. 41 til 39 alt efter model og mærke.

Jeg synes det er for vildt. Det er dejligt, men vildt.

23.08.11

Uge 24 +lidt - vægt -1,3 kg

og vi har endda ferie

12.08.11

Uge 23 - vægt -0,3 kg

05.08.11

Uge 22 - vægt -0,8 kg

29.07.11

Uge 21 - vægt -0,2 kg

Som I kan se går det stadig den rigtige vej. Jeg får færre og færre problemer med at spise for hurtig. Jeg har nu fået indkaldelse til 6 mdr. kontrol, så det skal nok blive spændende.

Jeg har opdaget saltstængers forunderlige verden. Jeg havde fået fortalt, at vi godt må få saltstænger, men at der er 11 gr protein og "kun" 4 gr fedt i, havde jeg nu alligevel ikke troet. En kærkommen afveksling i forkælelses-hjørnet.

Den øverste etage (hovedet) kan ikke rigtig følge med. Jeg kan godt læse tallet på vægten, men det er totalt urealistisk.

22.07.11

Uge 20 - vægt -1,7 kg

15.07.11

Uge 19 - vægt 0,0 kg

08.07.11

Uge 18 - vægt -1,2 kg

Jeg har nu fået et nyt tal som første tal i vægten, så det går jo godt.

01.07.11

Uge 17 - vægt -1,3 kg

Ja, vægten steg forrige uge, men det skyldtes mest salt mad. Men det fik mig da til at stramme lidt op mht. proteinerne. Og resultatet ses her.

24.06.11

Uge 16 - vægt +0,6 kg

17.06.11

Uge 15 - vægt -0,3 kg

10.06.11

Uge 14 - vægt -1,6 kg

Jeg mangler nu 100 gr. i at have tabt 30 kg. Det er for vildt.

Hvad der også er for vildt, er at jeg lørdag den 11. (I skal ikke hænge jer i datoer) købt et par bukser i str. XXL i normal tøjstørrelse - ikke plusstørrelse som jeg plejer.

Desuden blev jeg i fredags målt til træning, og siden 27.10.10 er der forsvundet 100 cm af mig.

Nu er det lige før jeg kan gemme mig bag Frank.

02.06.11

Uge 13 - vægt -1,1 kg

Ikke så meget at fortælle, da jeg ligesom er en uge for sent på den

28.05.11

Uge 12 - vægt -0,4 kg

Det lykkedes da at tabe mig lidt i denne uge, selv om jeg troede det ville blive den første uge, hvor jeg ikke havde tabt mig. Jeg har endnu ikke haft en uge, hvor jeg ikke har tabt mig, men det kommer jo nok en dag.

Det var en uge, der madmæssig bød på udfordringer. Jeg var på mit første restaurantbesøg, som gik fint. Jeg fik smagt 1 pommes frites hos Frank - puha, den kunne jeg ikke lide - selv valgte jeg bagt kartoffel. Jeg fik også smagt Mornay-sauce (4%), og det gik godt den første dag, men dagen efter måtte jeg ofre saucen. Min hjerne kan ikke forstå, hvordan maven kan udskille bare den ene ting, jeg ikke kan tåle. Saucen var moset sammen med kartoflerne, men det var kun saucen som kom op igen. Maven er en underlig ting.

Jeg skal vist til at købe nye bukser, for efterhånden taber jeg dem, jeg har. Jeg har købt nye underbukser, og der gik jeg fra str. 48 til str. 42. De var også blevet for store, jeg følte jeg var ved at tabe dem, og det kunne jo være et kønt syn, hvis jeg tabte både bukser og underbukser. (Her må der gerne grines)

Her til morgen - hvilket er dagen efter officiel vejedag - mangler jeg kun 900 gr. i at have tabt halvdelen af det jeg gerne vil tabe. P.t. synes jeg det går langsomt, men det er fordi jeg læser med i GB-Forum, og synes de andre bare taber sig vildt hurtigt. Men jeg kan også læse der, at de andre har det på samme måde.

Ellers er det p.... træls (har ikke noget med dette emne at gøre), at vores netværk ikke er låst, for når jeg sidder og skriver her, så flytter min cursor sig pludselig, så jeg ikke ved, hvor den er. Så hvis I pludselig ser nogle forkerte bogstaver (helt umotiverede) et sted i teksten, er det fordi jeg ikke fandt, hvor cursoren landede. Frank har lovet at gøre noget ved det.

19.05.11

Uge 11 (næsten) - vægt -1,2 kg

Det er så blevet vejedag en dag tidligere, da jeg i morgen ikke er i nærheden af en vægt. Vægt forsvinder hurtigere end min hjerne kan følge med. Men det går bedre med hjernen.

Madmæssigt går det ikke så godt, jeg får ikke det jeg skal, men jeg forsøger hver gang.

Jeg er begyndt på at få salat med på arbejde, ligesom i gamle dag, dog ikke nær den potion. Det bliver til 50 gr. stegt kylling, 1 tomat og 50 gr. agurk (før 150 gr. kylling, 300 gr. grøntsager). Det går ikke så godt med tomat, men det går bedre, når de er bagt i ovnen.

I aftes fik vi chili con carne, og det gik rigtig godt. Men hvor har mine smagsløg ændret sig. Før i tiden smagte den ikke af noget, hvis ikke jeg kom en masse ekstra chili i, men igår var den stærk uden ekstra chili. Det gør ikke noget, det betyder bare, at jeg nu smager maden.

14.05.11

Uge 10 - vægt -1,4 kg

Nu mangler jeg kun 2,9 kg før næste delmål, som er at være halvvejs i mit ønskede vægttab. Det er ikke nødvendigvis det samme, som det som er realistisk. Men jeg er godt på vej.

Jeg blev vejet og målt igår til træning, det var blevet til 6,7 kg og 29 cm.

07.05.11

Uge 9 - vægt -0,7 kg

Jeg efterhånden nået derned, hvor det bliver nødvendigt at købe nye bukser.

De bukser som strammede påskelørdag, er nu ved at falde ned, men de kan heldigvis reguleres i taljen, så de holder lidt endnu.

30.04.11

Uge 8 - vægt -1,7 kg

Det har været påske med hele 2 frokoster på en uge. Jeg har forsøgt at passe mine proteiner og det er også næsten lykkedes.

Jeg er først lige i dag blevet færdig med pillekuren mod betændelse i maven. Det har gjort at appetitten ikke har været den største, og at jeg en enkelt dag var syg.

Så jeg var sikker på at jeg ikke havde tabt mig, bl.a. også grundet vi havde gæster torsdag til frokost, og fredag er vejedag her på matriklen.

Vi slæber nemlig ikke vægten med, når vi er i sommerhus eller på anden ferie.

Og ta, ta - alligevel er det lykkedes at tabe 1,7 kg, og dermed komme under 100 kg. Helt nøjagtigt var jeg fredag morgen nede på 98,5 kg, og det var den også på i dag, så det var ikke et fata morgana. Jeg er nu 5 kg fra at have tabt halvdelen af mit ønskede vægttab.

Jeg synes det er lidt uvirkeligt, og bliver vist også snart nødt til at investere i nyt tøj. Jeg forsøgte godt nok at købe nogle bluser, men syntes stadig de sad for stramt til at jeg vil vise mig i dem (ellers skulle jeg have samme størrelse som før jeg tabte mig, og det vil jeg alligevel ikke investere i). Så det blev ikke til noget. Jeg kan bedst lide, når mit tøj sidder løst, jeg føler ikke jeg kan bevæge mig ellers.

22.04.11

Uge 7 - vægt -0,7 kg

Det har været en lidt træls uge.

Jeg fik noget medicin for betændelse i maven, og det gjorde at jeg fik kvalme. Så nu har jeg fået noget andet, som jeg så håber hjælper. Ikke at jeg føler jeg har betændelse, men jeg var jo ved lægen for et par uger siden, hvor de konstaterede at jeg havde betændelse. Og jeg vil jo gerne undgå at få en byld eller det der er værre i maveregionen. Det var et af stingene der var gået betændelse i.

Men så længe jeg stadig taber mig lige så stille er jeg godt tilfreds, dog ville jeg jo gerne have været nået bare 200 gr. længere ned i denne uge, for så kunne jeg sige, at jeg havde nået en vægt på 2 cifre.

I dag skal jeg i byen og spise for første gang. Vi skal besøge Franks søster og hun er meget hensyntagende til min kost. Men jeg er jo alligevel spændt på hvordan det går.

Det kan jo også være at jeg får inspiration til, at vi selv skal have gæster i næste uge.

17.04.11

Uge 6 - vægt -1,3 kg

08.04.11

Uge 5 - vægt -0,9 kg
Ialt 20 kg siden 06.09.10

Jeg har i dag nået et delmål, nemlig 20 kg siden starten i september 2010. Jeg har også nået et andet mål i denne uge, nemlig 100 x træning hos Curves. Se evt. t-shirt på forsiden.

Nu mangler jeg kun 2,1 kg, så er jeg på en 2-cifret vægt. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidste vejede under 100 kg, men jeg kan huske, at da jeg var 18 og 24 år vejede jeg 80 kg.

Den har stået på selvforkælelse i denne uge. Igår fik jeg en ansigtsbehandling for det gavekort jeg fik af mine søskende i stedet for en blomst, da jeg blev opereret. Uha, det var dejligt. Det må de da gerne give en anden gang.

I dag skal jeg prøve en slankewrap (mudderbehandling), som skulle få huden til at trække sig sammen. Det er lidt dyrt, men jeg håber, jeg på denne måde kan slippe for en hudreduktionsoperation.

Igår måtte jeg til lægen. Der var gået infektion i et af mine sting, hvor sygeplejersken i Esbjerg havde fjernet det i sidste uge. Stingene skulle ellers opløse sig selv, men det kan åbenbart tage år.

I næste uge starter jeg på fuld tid igen på arbejde. Kunne ellers godt vende mig til kun at arbejde 4 timer om dagen til fuld løn. :-)

01.04.11

Uge 4 - vægt -1,8 kg

Jeg var igår på Esbjerg Sygehus, og jeg blev godkendt til normal kost. Noget med at føle sig frem. Og ikke noget der trævler.

I aftes fik vi nakkekotelet med grøntsager til. Jeg har fået lov til at få grøntsager til min aftensmad, da jeg får mine proteiner, som jeg skal i de andre måltider. Uhm, hvor det smagte. Det smagte nemlig af noget. Nok mest fordi det ikke var kogt kød. Og så var der noget at tygge i. Dejligt, endelig noget at bruge tænderne til.

Jeg kan mærke jeg er ved at være på toppen igen, sådan rent træningsmæssigt, men det er underligt at hoppe og løbe på stedet og så mærket huden oppe op og ned. Det er vist på tide den kommer i krympebehandling. Dvs. mudderbehandling som får huden til at trække sig sammen. Dyrt, men jeg er overbevist om det er dejligt.

Jeg har også købt nye bh'er, til den lille side, men de kan komme på. Jeg købte 2, for de skal jo vaskes på et tidspunkt, og jeg kan jo nok ikke vente til de bliver for store.

Jeg blev i dag målt og vejet til træning. Det blev jeg også dagen før operationen, og siden da (30 dage) har jeg tabt 8,3 kg og 17 cm.

31.03.11

I dag skal jeg til Esbjerg og tale med diætisten. Jeg håber og krydser fingre for, at jeg får lov til at spise normal kost, dvs. noget som f.ex. er stegt.

Jeg har en hel masse spørgsmål til hende, og jeg har skrevet dem op, for jeg kender jo mig selv. Når jeg sidder der, har jeg ikke en disse at spørge om. Jeg har simpelthen glemt, hvad jeg ville spørge om.

I morgen skal jeg vejes, både herhjemme men også til træning. Til træning bliver jeg også målt, og så bliver det jo spændende at se, hvor mange cm der er røget.

Jeg synes, jeg er ved at have styr på det der med at spise langsomt, men undrer mig over, hvordan man får varm mad. Det går jo så langsomt, at maden bliver kold inden jeg er færdig.

25.03.11

Uge 3 - vægt -1,0 kg

Nu er der da kommet gang i vægttabet. Det hænger nok sammen med, at jeg er begyndt at træne igen. Jeg gør det lidt forsigtigt endnu, men det var dejligt at komme i gang.

Her til morgen har jeg fundet ud af, at jeg kan passe de mindste af de bukser jeg havde "på lager". Dejligt, så nu ryger de bukser ud, som er for store. Der er da ingen grund til at bruge dem mere. Tror også det er godt sådan rent mentalt.

Men jeg glæder mig nu til, at jeg kan starte på normal kost, dvs. ikke nogen restriktioner vedr. om der er kerner i rugbrødet osv.

Jeg starter på arbejde på mandag, men kun deltids, da jeg ikke ved, hvor meget energi jeg har, når det kommer dertil. Men bare det at komme i gang bliver dejligt.

21.03.11

Puha, jeg synes det går langsomt.

Der sker ikke rigtig noget på vægtfronten, men jeg håber, at når jeg om ca. 1½ uge får lov til at spise "normalt" (altså ikke blød kost) og dermed kan få noget mere fiberrig kost, samt det faktum, at jeg i denne uge forsøger mig med at starte min træning op igen (cirkeltræning), at det så vil hjælpe. Jeg synes ikke diverse gåture, cykelture og havearbejde giver noget.

Jeg har ikke fortrudt jeg blev opereret, men jeg har altid haft svært ved at tabe mig. Om det så skyldes mit lave stofskifte (som jeg får piller for) ved jeg ikke, men selv min mand giver mig ret i, at da jeg var på DDV-kuren og masser af motion, burde jeg (hvis jeg havde lignet andre) have tabt mig mere, end jeg gjorde.

Jeg har tidligere haft det sådan, at hvis bare vægten ikke steg, så var jeg glad. Jeg var selvfølgelig mere glad, hvis jeg tabte mig.

Jeg havde nu heller ikke troet at jeg skulle det sige højt, men "jeg savner mine grøntsager og min motion".

I dag vil jeg så forsøge at træne den motionsform jeg valgte i efteråret. Bare sådan lidt forsigtigt, da det jo "kun" er 2½ uge siden jeg blev opereret.

I lørdags var jeg "nødt" til at købe en ny forårsjakke, jeg havde ikke nogen, som ikke var blevet alt for stor, jo min vinterfrakke, som jeg købte for mange år siden, og som jeg igen kan passe, men den er jo for varm, hvis der bliver 13 gr. i dag, som de vist lover.

Senere: Jeg har nu været til min første træning, det var dejligt. Jeg overanstrengte mig ikke, men fik alligevel sved på panden. Prøver måske igen på onsdag, hvis kroppen ikke melder fra inden.

18.03.11

Uge 2 - vægt -0,2 kg

Det blev ikke til så meget i denne uge, men lidt har også ret.

Noget tror jeg skyldes, at maven er ved at gå i stå igen, og noget skyldes at jeg igår startede på blød kost.

Det er ikke noget jeg fortvivler over, men lidt surt er det da, når jeg igår havde tabt mig ca. 500 gr mere.

17.03.11

Jeg er i dag startet på blød mad.

Mums, rugbrød med ost til morgenmad. Bare ærgerligt, at det skal være gammeldags rugbrød, så nu kan jeg gå og glæde mig til, at jeg må få rugbrød med kerner.

11.03.11

Uge 1 - vægt -5,2 kg

Ja, det fortsætter jo nok ikke med denne hast, og det er også godt, for min hjerne kan overhovedet ikke registrerer tallet.

I onsdags havde jeg min første dumpning. Jeg var kommet til at tage det forkerte Protin. Jeg havde taget det med sukker. Resultat: jeg fik kvalme og sov i ca. 1½ time. Det var først da jeg senere på dagen igen skulle have Protin, at jeg opdagede fejlen, og så bedre kunne forstå, hvorfor jeg havde haft kvalme.

I dag skal jeg ud og handle, så slipper Frank for det, når han kommer hjem fra arbejde. Heldigvis skal jeg ikke have så meget, så jeg kan nok godt løfte det. Ellers må jeg jo gå 2 gange fra bilen og ind.

09.03.11

Igår måtte jeg ringe til afdelingen på Esbjerg Sygehus. Jeg havde fået udslæt af de plastre som var sat ovenpå de plastre som var sat på ifb. operation.

Uha, det var dejligt, at få dem af.

Ellers har jeg det godt - har været på potten, som min bror siger - men må ærligt indrømme, at jeg er ved at være træt af mælkeprodukter hele tiden. Har også fået dårlig ånde af dem, men håber at SB12 mundskyl kan afhjælpe dette.

Jeg kan bare ikke lade være med at veje mig hver morgen, men håber efterhånden af jeg kan komme ud af vanen. Men nu har jeg vejet mig hver morgen i ½ år, og så er det svært pludselig af holde op. Men jeg forsøger, og det er stadig kun fredag, som tæller, når jeg skal opdatere min tricker.

Jeg har meldt mig til mødet i støttegruppen på tirsdag. Det bliver dejligt at komme ud mellem andre mennesker igen. Frank skal jo passe sit arbejde, men er flink til at komme nogenlunde tidligt hjem i denne tid.

Jeg har observeret at jeg bruger ordet dejligt meget, men jeg synes bare det hele (næsten) er dejligt. Livet i sig selv er jo dejligt.

Nu er jeg igen bagefter med måltiderne. Så jeg slutter og vil ind og have (tror jeg nok) mælk til en forandring.

Og så ringede de forresten fra Vejle Sygehus, at det er slut med at være bloddonor - øv, har ellers været det siden jeg fyldte 18. Jeg nåede nogle og 60 gange, kunne godt lige have tænkt mig at runde 75 gange, men sådan blev det ikke.

07.03.11

Jeg har det godt nu, men vil alligevel til lægen, da jeg har store blå mærker omkring nogle af hullerne i maven. Jeg skal bare lige beroliges.

Desværre er jeg blevet forkølet. Min kære svigermor kom til at smitte mig, da hun og manden var her med blomster i lørdags.

Og her til morgen fik jeg da lige væltet min mælk ud over hele skrivebordet, så det går godt.

Men det kan gøre min morgen/dag dejlig, når naboens pige på meget snart 5, råber Godmorgen Inge - det gør mig så glad. Det skal såmænd ikke så meget til, det er de små glæder, som gør glad.

05.03.11

Jeg er nu blevet opereret og har overlevet, selv om det ikke føltes sådan, da jeg lige vågnede på opvågningen.

Jeg har svært ved at nå at spise og drikke alt det jeg skal, og jeg kan heller ikke klare den mængde jeg skal have, så får jeg ondt. Så jeg forsøger lige med lidt mindre og med at føle efter, det skal jeg jo have lært.

Ellers går det godt, og jeg er ved godt mod. Tror absolut jeg på sigt bliver glad for operationen.

01.03.11

Jeg var i dag til de sidste samtaler på hospitalet. Men inden jeg kom derover blev jeg i morges ringet op, om jeg kunne komme på torsdag og blive opereret. De havde fået et afbud.

Selvfølgelig kunne jeg det.

Så nu er der ca. 36 timer til jeg skal stille på sygehuset.

Puha, der var lige nogle ting som skulle på plads mht. indkøb og sådan nogle ting. Men det er sket nu.

18.2.11

Jeg var på patientskole i onsdags i Esbjerg.

De fortalte om, hvad der skal ske før, under og efter operationen. De fortalte også om risici og fordele. Hvad vi må spise og i hvilken rækkefølge vi skal proritere.

Vi lærte at stikke os selv, da vi skal have en sprøjte med blodfortyndende medicin dagen før operation.

Så det var en lærerig dag.

Jeg blev skrevet op til et afbud, og jeg er bare så klar nu.

Det gik lige op for mig her i eftermiddag, at der er højest 3 uger til operation. De går hurtigt.

Det var nemt at finde Esbjerg Sygehus, også selvom det endte med at jeg tog toget, da min søster som skulle have været med, var sneet inde. Men der var lige lidt kaos en halv times tid, mens jeg fandt ud af, hvad jeg gjorde, da hun meldte afbud. Jeg havde ikke lige lyst til at køre selv, da de var begyndt at melde om isslag om  eftermiddagen i Sydvestjylland.

Heldigvis kunne manden godt komme forbi, selvom han var på arbejde, og tage mig med til Kolding, så jeg kunne tage toget derfra.

Men det endte med at blive en lang dag, for togene var forsinkede, så jeg var ikke hjemme igen før kl. 19.30. Så jeg havde været i gang siden kl. 7.45, hvor jeg startede med at køre til mejeriet og købe ost, derefter direkte ud og træne, og så hjem og i bad. Og det var på vej hjem fra træning min søster ringede at hun ikke kunne komme.

12.2.11

På onsdag skal jeg på patientskole, så sker der da lidt ifh. min operation. Jeg synes tiden går langsomt. På mandag er der stadig 4 uger til jeg forhåbentligt skal opereres. Jeg håber jeg ved mere efter på onsdag.

Jeg synes ventetiden er meget lang. Jeg kan jo forsøge at se det positive i det. Jeg har et job, som hjælper mig til at få tiden til at gå, ellers tror jeg nok jeg var blevet temmelig umulig at være i nærheden af.

Jeg træner 3 gange om ugen, undtagen i sidste uge, da fik jeg en fibersprængning i venstre lægmuskel. Men nu er jeg fit for fight igen.

Men jeg er brugt, når dagen er gået. For samtidig med at jeg træner, har et i forvejen stressende arbejde (ikke opgaverne (som er nemme nok), men mængden), er jeg ved at lære min vikar op. Det stresser at se at hun ikke kan arbejde med begge hænder på et tastetur, men jeg håber det bliver bedre. Hun skal nok lære tingene, men det tager meget lang tid. På onsdag skal hun prøve at være alene om opgaverne. Hun skal primært åbne posten og registrere den. Hvis hun når mere, er det godt. Jeg gruer for hvordan det skal gå når hun skal være alene, mens jeg er sygemeldt, for med "kun" 5 timer om dagen og hendes tempo... Jeg har fuld tid, har været i jobbet i over 6 år, kan programmerne og har stadig svært ved at nå tingene.

Så derfor er jeg træt, når dagen er omme.

04.02.11

I tirsdags fik jeg endelig brev fra Esbjerg Sygehus.

Jeg skal på patientskole den 16. februar og har en forventet operationsdato den 14. marts.

Jeg har i dag nået en mindre milepæl, jeg er kommer under 110 kg, så jeg nu har tabt 12,5 kg siden september.

Jeg er stolt af mig selv.

28.01.11

Tirsdag blev jeg ringet op af lægen fra Vejle Sygehus. Han ville bare lige fortælle, at han havde skrevet forkert vægt i journalen til Esbjerg Sygehus. Så der går nok 14 dage ekstra inden jeg får en tid. Men det vil jeg ikke finde mig i. Så jeg ringede til Patientvejledningen, som oplyste, at det burde ikke have betydning for at overholde garantifristen.

Onsdag gik så med at ringe frem og tilbage til diverse sygehuse, for at sikre mig, at de rette oplysninger var kommet frem.

Så, sød som jeg jo er, har de til og med i morgen lørdag. Har jeg ikke modtaget brev, ringer jeg på mandag og spørger hvordan det går, og ellers ringer jeg til Patientvejledningen igen, for at høre hvad jeg så skal gøre.

Hvor længe kan det tage at skrive et brev med en mødetid?

Det kan åbenbart tage lang tid indenfor sygehusvæsnet. Brevet fra Vejle til Esbjerg tog jo alene om at blive sendt fra Vejle 4 dage, og så yderligere 3 dage for at blive modtaget i Esbjerg.

21.01.11

Tiden er lang. Meget lang.

Jeg har fundet ud af at Esbjerg modtog brevet fra Vejle den 18.1.11. Det har så taget en hel uge om at komme fra Vejle til Esbjerg.

Tiden er lang i den forstand, at jeg senest den 27.1.11, skal have svar fra Esbjerg, og der er længe til. Meget længe.

Jeg synes også det kniber med motivationen. Altså den til at holde kuren og dermed vægttabet. Godt jeg har Frank, han skal nok holde mig på rette kurs. Ikke at jeg har taget på, men jeg er bare i det humør, at jeg har lyst til at spise, og helst noget usundt.

Vi fik ribbenssteg igår. Mest fordi den var i fryseren, og allermest fordi det var min fødselsdag. Vi har skippet at gå ud og spise i den anledning, men vælger så at gå ud at spise, aftnen før jeg skal opereres. Hvis altså vægten tillader det.

Og alle spørger, har du hørt noget. Nej, jeg har ikke hørt noget. Jeg har mest lyst til at råbe, "jeg skal nok sige når der er noget at fortælle". Men det er trættende at høre det samme spørgsmål om og om igen. Og her hjælper det ikke, at fortælle sig selv, at folk er venlige og interesserede. For allerhelst ville jeg jo gerne kunne sige, jo jeg skal opereres den xx.

Og som tidligere skrevet (så vidt jeg husker) er tålmodighed ikke en af mine dyder.

13.01.11

Jeg var til FU2 i tirsdags. Det gik godt. Jeg blev godkendt.

Jeg skal nu videre i forløbet på Esbjerg Sygehus.

I dag ringede jeg til patientvejledningen, for jeg havde ikke styr på det med de forskellige datoer. Men jeg blev da klogere. Jeg skal have et brev med en operationsdato inden 8 hverdage fra Esbjerg har modtaget brev fra Vejle Sygehus, og operationsdatoen må så ikke ligge længere væk en 1 mdr. fra samme dag.

Gad vide hvor meget Esbjerg så skal undersøge for at finde ud af, om de kan operere mig. Nå jeg vil altså ikke tage sorgerne på forskud.

06.01.11

I dag nåede jeg så målet.

Jeg skal til FU2 på tirsdag, og jeg kan snart ikke vente mere.

Jeg tog lidt på af det jeg spiste nytårsaften, og det er derfor meget velovervejet, at jeg ikke skal til svigermors fødselsdag på søndag. Det er ok med hende.

Jeg blev syg igår, fik halsbetændelse, og kan derfor ikke træne. Men mon ikke det går alligevel. Jeg håber jeg er fit for fight igen i morgen.

Min søster kommer med på tirsdag. Det er betryggende.

Igår fandt jeg ud af, at jeg hører under de gamle regler, så jeg ikke bliver smidt ud af systemet. Jeg må nok hellere skrive det ud og have med på tirsdag. Bare lige sådan for en sikkerheds skyld. Ikke at jeg tror der bliver noget, men hvor vil det være træls, at skulle bruge det og så ikke have det med.

Men det tog da en stor byrde fra mig, at finde ud af det.

31.12.10

I dag mangler jeg kun at tabe 100 gr., og har derfor bestemt, at jeg må spise næsten hvad jeg vil i aften, og jeg må få vin til maden.

Puha, hvordan mon det går?

24.12.10

I dag mangler jeg kun at tabe 1 kg, for at have tabt de 8%, og 2,8 kg for at nå det mål, jeg gerne selv vil ned på. Så det er en dejlig start på juleaftensdag.

Jeg har nu 18 dage til at tabe de sidste kg, så mon ikke det skulle kunne lykkes.

12.12.10

Der har været krise i min hjerne. Jeg har spekuleret meget over, om det er det rigtige jeg gør. Men jeg er nået frem til at det er det. Ellers bliver jeg aldrig slank.

Jeg tror det er julen som er skyld i disse tanker, men jeg kan jo sagtens undvære julemaden og slikket, bare ikke gaverne, jeg elsker at få gaver, især noget jeg har ønsket mig. Man skal kende mig godt, for at kunne give mig noget, som falder i smag uden jeg har ønsket mig det.

Lige nu hober væsken sig op i kroppen, fordi vi har fået kalkunbacon, det er meget salt. Men så længe jeg ved det kun er væske, ved jeg også hvad jeg skal gøre ved det. Nemlig drikke en masse vand.

09.12.10

I dag mangler jeg kun at tabe 1,8 kg for at nå de 8% jeg skal tabe. Dog vil jeg gerne tabe 3,6 kg mere, altså det dobbelte af hvad jeg mangler. Dette for at være på den sikre side ifh. de 8%.

Ellers har jeg lidt svært ved at træne, da jeg har mega-ondt i mit knæ. Men jeg træner da stadig 3 gange om ugen, dog ikke så hårdt som jeg gerne ville. Det er bedre at træne lidt, end at træne hårdt og så komme dertil, hvor jeg slet ikke kan træne.

Jeg forstår bare ikke, hvorfor jeg altid får ondt i knæet når jeg taber mig. Denne gang er det dog kommet ifm. at jeg har skovlet sne. Men træls er det.

18.11.10

Det går da stadig fremad/nedad med vægten. Dog gjorde vi den fejl, at vi fik pølser til aftensmad igår. Det kunne straks ses på vægten. Så i dag står den på masser af vand, da jeg ved at det er væskeophobning pga. alt det salt som findes i pølser.

06.11.10

Vægten er da heldigvis begyndt at falde igen, så alt i alt har jeg tabt over 5 kg på 2 mdr. og det er da meget pænt, når jeg kigger på det på den måde.

Frank er bare så god til at støtte mig.

I onsdags skulle jeg være alene hjemme til aftensmaden, og af gammel vane gik jeg i flere dage og spekulerede på, hvad jeg kunne tænke mig at få og spise - altså af forkert mad. Men nej, jeg havde slet ikke lyst, da det kom til stykket. Så tirsdag da jeg kom hjem fra arbejde, lavede jeg rødkålssalat af et helt rødkålshoved med rosiner og appelsiner. Ok, efter 3 dage med rødkålssalat bliver man lidt træt af det, men jeg vidste også at når først jeg kom hjem fra arbejde og træning, så ville jeg ikke gide, at lave mad i den store stil. Så det blev til salaten og en god steak.

31.10.10

I onsdags var jeg ved diætist, men det gav ikke noget. Det jeg gør er godt nok, men skulle jeg få lyst kan jeg skifte til en helt anden form for "kur".

Jeg synes vægten står stille, men det gør den ikke, det går bare meget langsomt.

Jeg er også begyndt at træne igen hos Curves. En træningsform som passer mig. Ikke noget med at stille modstanden på torturredskabet.

Jeg har i over en måned haft ondt i ryggen når jeg ligger i min seng, og hvis ikke træningen gør at det bliver bedre, må jeg på piller. Iflg. lægen burde jeg udskifte min madras, men han har stor forståelse for at jeg ikke vil gøre det, da vi begge ved, at jeg skal skifte den, når jeg har tabt mig.

Men det er træls ikke at sove ordentligt, og jeg tror også det er derfor at jeg ikke taber mig så hurtigt.

Jeg vejede mig på hospitalet, og jeg havde tabt ca. 1 kg på 20 dage, det er jo ikke meget.

Men jeg nægter at starte på pulverkure. Kan måske blive aktuelt, hvis jeg til januar ikke er kommet ned, for jeg skal jo til kontrol 11. januar. Men den tid, den sorg.

08.10.10

Har i dag lavet det så jeg har 2 forskellige trickers. En for det officielle vægttab, og en for min egen vægts vægttab. Jeg vidste det jo godt, men alligevel gik det op for mig igår, at vægte ikke vejer det samme. På min vægt har jeg tabt 4 kg, mens jeg på diverse lægers vægte har tabt 2,7 kg. Så jeg vælger at følge min egen vægts vægt. Plotter vægten ind hver fredag.

Så må jeg jo "bare" veje min. 2 kg mindre på min vægt, når jeg skal til kontrol hos det offentlige, og så håbe, jeg har nået at tabe det de siger jeg skal tabe.

07.10.10

Jeg var i dag på hospitalet og talte med lægen. Jeg mangler at tabe 7 kg, så kan jeg komme videre i systemet.

Skal til diætist den 27. oktober - jeg håber hun kan hjælpe med den søde tand, den driller.

02.10.10

Jeg var til mit første møde i støttegruppen i onsdags. Det var lidt af en surrealistisk oplevelse.

For det første blev der næsten talt uafbrudt og i munden på hinanden og for det andet har jeg aldrig set nogen spise uafbrudt i de 2 timer jeg var til stede.

Det med at spise blev der talt om. En fortalte at da han og hans kone havde været der første gang, havde de talt om at der blev spist uafbrudt.

Jeg har stadig ikke fundet ud af om jeg kommer der igen, men man behøver vel heller ikke komme hver gang. Desuden kunne jeg forestille mig, at behovet først kommer efter operationen.

De talte meget om dumpning - til sidst blev jeg nødt til at spørge hvad det er, for jeg havde en forestilling om at man fik dårlig mave og skulle på toilettet - men det er åbenbart når man f.ex. får for meget sukker, så får man koldsved og bliver deraf dårlig.

27.09.10

Jeg har en sundhedssikring gennem Danica Pension via mit job. Vores agent havde sagt, at de nok ville give noget til en diætist. Han udstyrede mig med et telefonnr. samt stikord til hvad de skulle vide. Så jeg tog mig sammen i dag og fik ringet.

Der var nogle forskellige kriterier som skulle være opfyldt:

1. BMI skulle være over 35
2. kan jeg ikke lige huske
3. jeg måtte ikke have snakket med en diætist, før jeg havde fået forsikringen

Sig mig lige, når man er over 50 og har været overvægtig hele sit liv, er det da nærmest umuligt ikke at have talt med en diætist. Så jeg må indrømme jeg blev sur, og fortalte dem hvad jeg mente om dem og "klappede" så røret på - det er bare ikke så nemt, når det er en mobiltlf.

Forsikringen er en jeg har gennem arbejdet, og som jeg ikke er blevet spurgt om, jeg vil have.

Jeg var på familieweekend i weekenden, og fik slik - så nemt at erkende - men nu må jeg slås med min sukkerafhængighed i et par dage. Jeg tror, jeg har fundet måden. Spise højest 25 gr. nødder om dagen. Jeg har ellers ikke spist nødder i en uge. Så mon ikke det virker. Jeg vil i hvert fald forsøge mig med det/dem.

26.09.10

Fik fortalt det til min familie, og reaktionen var heldigvis positiv.

21.09.10

Har fået brev fra Vejle Sygehus, jeg skal FU den 7.10.10.

19.09.10

Tankerne løber, utålmodigheden stiger. Jeg hører jo ikke til den tålmodige type. Jeg ved godt, det var i onsdags jeg var ved læge, og i dag er det søndag. Men jeg har brug for det brev fra hospitalet.

Når man ikke ønsker brev fra hospitalet, kommer det dagen efter man har været ved lægen, når man så ønsker at brevet gerne må komme hurtigt, sker det ikke. Det må være den der satans lov - naturloven.

Jeg får søndagen til at gå med at strikke og se video. Jeg læser i GB-Forum - kigger mest på folks signaturer, hvor man skriver hvornår man er henvist, fik brev, undersøgelser og operation. Nogle har taget lang tid før de blev opereret og andre er gået lyn-hurtigt.

Hvordan mon mit forløb bliver?

Jeg har ikke fortalt det til min familie endnu, at jeg er blevet henvist. De kan få det at vide, når det er overstået. Min ene søster ved det dog, da hun sandsynligvis skal med mig, når jeg skal til diverse undersøgelser (hvis man må have påhæng med). Min mand, som støtter mig fuldt ud, bliver dårlig (er ved at besvime) bare han kommer ind på hospitalsområdet. Det har vi erkendt, og derfor er det altid min søster som er med. F.ex. dengang jeg skulle have en nålebiopsi i halsen, da jeg havde en cyste ifm. de havde konstateret, jeg havde struma. Pga. størrelsen var de bange for at der kunne være cancer i den. Det var der så heldigvis ikke, men det kunne jeg nu godt have sagt dem. Man kan vel fornemme, hvis der er noget alvorligt galt med en.

Jeg har også i dag erkendt overfor mig selv, at jeg er sukkerafhængig. De gange jeg har været på kostomlægning, er det gået godt, så længe jeg har holdt mig fra søde sager. Men har jeg først smagt på dem igen, stiger forbruget ligeså langsomt, med det resultat at det ender med, at jeg er tilbage i de gamle folder, og tager på igen.

Jeg har dog holdt vægt stabilt siden 1. januar i år, så lidt må jeg da gøre rigtigt.

15.09.10

Henvist af egen læge til Vejle Sygehus

08.09.10

Kunne mærke da jeg kørte hjem fra arbejde, at det er den rette beslutning. Det har været svært i de ca. 3 mdr. det har taget mig, at tage beslutningen. Men nu er det godt, den er taget. Manden støtter mig, men vil aldrig komme med på hospitalet. Der må min søster tage med. Det kan jo ikke nytte noget, at han bliver dårlig, vel!

07.09.10
Fik ringet til lægen og bestilt tid. Fik tid 15.9.10

6.9.2010
Jeg har besluttet at få en gastrisk bypass, så må vi se hvordan det går.