28 september 2005

Lyst

Uha, hvor jeg har bare lyst til at gramse på noget garn, og til at starte noget ny op, men som I kan se på det jeg har gang i, burde jeg jo nok gøre bare noget af det færdigt.

Jeg har lige besluttet, at det sjal jeg er i gang med, skal pilles op og laves efter mønstret fra Femina


Lige nu koncentrerer jeg mig om at få strikket babytøj og babyfutter.

Vi har lige besluttet, at jeg skal strikke et par lyserøde babyfutter til Thea, og så skal hun have dem i 1 måneds-fødselsdagsgave. De skal sendes med posten sammen med et fødselsdagskort.

Ja, ja, når nu Frank er blevet onkel, har han jo lov til at være bare lidt mere skør end han ellers er. Og jeg strikker da gerne babyfutterne for ham, han laver jo så meget for mig.

F.ex. i søndags, det var den rene forkælelsesdag. Han lavede morgenmaden (med blødkogte æg), frokosten (med hjemmelavet æbleflæsk), eftermiddagskaffen og aftensmaden. Er han ikke bare dejlig. Så forbarmede jeg mig også og lavede aftenskaffe til ham.

Og i mandags kom han hjem med den nye plade med Bjarne Liller til mig.

Jeg tror lige, jeg må ud i køkkenet og give ham et kys (eller mange) og et knus.

Ingen kommentarer: