08 november 2005

Strikkecafe, Strik-In og Udstilling

Sikker en weekend.

Lørdag viste jeg jo, at Marianne Isagers bog "Inka" udkom. Så jeg søgte på nettet for at finde en boghandler som jeg vidste skulle forhandle den. Det fandt jeg også, men i Kolding. Nå, lokke, lokke for manden. Afsted til Kolding Storcenter, som jeg af erfaring ved (og som jeg skyer som pesten en lørdag formiddag) var overfyldt af mennesker. Nå, 1. prioritet var boghandleren, som jeg havde ringet til i forvejen, så jeg vidste vi ikke kørte forgæves. Fik indkøbt bogen. 2. prioritet var frokosten, for jeg vidste, jeg ikke kunne nå hjem, inden jeg skulle på strikkecafe i Vejle, hos den lokale garnpusher. Nå, det blev Jensens Bøfhus, ikke nogen succes, skal jeg lige hilse og sige, for salaten (hvis man kan kalde den det) var overhovedet ikke spændende præsenteret. Nå, pyt, det var jo i lørdags.

Kl. 13.25 præcis ankom jeg til strikkecafeen, og var overbevist om, at jeg nok ikke kunne få en af de gode pladser, når nu der kun var 5 min. til det hele skulle starte. Men ork, jeg var vist nr. 3 der ankom, så der var rigeligt med tomme stole. Det skal lige siges, at man skal melde sig til pga. pladsmangel. Vi kan vist være 16 ialt. Men så er der også kaffe og te på kanden og hjemmebagt kage.

Jeg havde nogle hyggelige timer, og købte næsten ikke noget garn, bare lige til et sjal i "rystegarn", i en beigefarve, som jeg tænkte kunne passe til den uldfrakke jeg købte sidste år.

Da jeg så endelig var hjemme, kunne jeg få lov til at sidde og savle over min nye bog. Nej, hvor er der mange flotte ting i den.

Søndag måtte jeg lokke igen. Ville jo gerne ned og se udstillingen på Koldinghus med Netmaskerne. Den var inspirerende og flot. Kan anbefales. Jeg mødte Hanne V., Dorte H. og Jette K. på udstillingen, dejligt! Men det kostede frokost til manden i restauranten på Koldinghus. Det gjorde ikke noget, for den var da vist noget nær 1000% bedre end på Jensens Bøfhus.

Og så i aftes var jeg til strik-in hos Hanne V.

Lone R, Inge B., Birgit H. og undskyld, men jeg fik ikke fat i jeres navne, var der 2 andre foruden selvfølgelig Hanne og jeg selv.

Hanne havde rigtig kræset for os. Boller med pålæg, 3 slags kage, hvor af den ene var hjemmebagt (gulerodskage), slik og frugt samt kaffe og te.

Uha, hvor vi hyggede os. Desværre var jeg nødt til at køre alt for tidligt, men når man skal på arbejde næste dag og har langt hjem, er det vist en nødvendighed. Men jeg nåede da at få 3 meget hyggelige timer. Tak for det Hanne!

Nu har jeg været ved kiropraktor 2 gange, og det hjælper rigtig godt på ryggen. Det har også hjulpet utrolig meget at følge Dorte H.'s råd om at fjerne topmadrassen.

Så nu glæder jeg mig bare til min nye elevationsseng kommer om en lille måned.


Jeg glemte lige, at jeg søndag blev færdig med barselgaven til min niece, så nu kan hun godt føde for min skyld, jeg er klar.

Ingen kommentarer: