Jeg er ved at forsøge at få orden i mine bøger. Jeg har siden, jeg begyndte at købe bøger for snart 30 år siden lavet et bogkartotek/database, så jeg kan holde styr på hvilke bøger jeg har læst og hvilke bøger jeg har. Men alligevel smutter det åbenbart. Jeg har lige opdaget at jeg har 2 eksemplarer af David Baldacci: Dødens time. Nu håber jeg bare min bror ikke har den, for så kan han jo få den. Han er den eneste af mine søskende, jeg ved læser ligeså meget som jeg.
Men nu til strikkeriet.
Jeg er i den forløbne uge blevet færdig med ponchoen fra Netto til Katja, samt den 3. firkant i/til Tæppeknitalongen. Ellers går det i fuld firspring (underligt udtryk i forbindelse med strik i hvert fald) derudaf med undertrøjen til Thea. Den bliver i stråfarvet bomuldsgarn. Jeg er snart oppe ved ærmet. Det hele strikkes nemlig ud i et, men i str. 1 år går det jo dejligt stærkt.
Jeg føler, at jeg i denne tid bliver færdig med ting i stedet for at starte nyt op.
Men jeg bliver nødt til (lyder dejligt, når det er om strik) at starte på en bluse til Rasmus (Katjas bror) og på prinsesvøbet, som jo har en deadline. Desuden skal der også strikkes babyfutter, da den kommende mor har ønsket sig sådan nogle. Hun siger, at det var det eneste hun brugte til Casper, da han var baby. Så jeg må vel hellere, men synes det er svært, når man ikke ved hvad køn barnet bliver.
Indtil nu har det ikke fungeret med at strikke på ufoer om tirsdagen, som jeg havde bestemt. Det hele startede med at de 2 første tirsdage, var jeg ikke hjemme, og i tirsdags lavede jeg altså frynser til ponchoen. Men det er vel ingen undskyldning. Det er nok fordi jeg ikke gider for at sige det rent ud, at strikke på lakridskonfekttrøjen, men nu burde jeg jo ellers være langt, da jeg i det forgangne år er nået frem til at den skal laves i str. 1 år i stedet for i str. 5 år. Jeg nåede simpelt hen frem til, at jeg ikke kunne nå at blive færdig inden Katja ville være vokset ud af den, så jeg laver den til Kathrine i stedet for, hun er nu lidt over 3 mdr. Mon så ikke jeg har en chance.
12 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar