Jeg føler mig efterhånden som en fabrik, det sprøjter derudaf med små sommerbluser til Kathrine og Thea.
Jeg mangler kun at sy Kathrines sammen, og så er jeg lige startet op på den til Thea.
Når den er strikket, har jeg strikket 4 næsten ens bluser, og så må jeg indrømme, så laver jeg heller ikke flere, lige med det samme.
Jeg vil jo også gerne snart i gang med noget at det til mig selv, som jeg har garn til. I onsdags fik jeg vundet garnet til Palet fra DesignClub.dk op. Selv om jeg har både garnvinde og krydsnøgleapparat, så tog det alligevel 1½ time.
Jeg har jo også de 2 HF modeller, som jeg købte, da jeg vandt i Strikkelotteriet sidste år. Det er modellerne Skyline og Dacapo.
Og så er der jo lige det med den dårlige samvittighed, nemlig alle ufo'erne. Der er jeg da kommet lidt videre på Lakridskonfekttrøjen som egentlig skulle have været til Katja, men nu ender med at blive til Kathrine. Jeg var ved at regne på det en dag, jeg skal lave 120 domino-firkanter, og jeg har ca. 72. Jeg har været så fornuftig (synes jeg da selv), at hæfte enderne når jeg er færdig med en række firkanter, så bliver opgaven med montering nok ikke helt så træls, når den tid kommer. Jeg har sat en deadline til november, for der har Kathrine fødselsdag, men hvis den bliver færdig før, så får hun den der.
Vi passede jo Kathrine sidste lørdag, og det gik da vældig godt, bortset fra at hun helst vil være på arm, så jeg havde ondt i ryggen i 2 dage bagefter, men det er næsten glemt nu. Men ellers gik det godt, hun har nemt til smil.
12 år siden
1 kommentar:
Hej Inge.
Du har inspireret mig til at gå i gang med lakridskonfektblusen. Har netop haft besøg af barnebarnet, og hun ville bare se yndig ud i denne.
Strikker du i Hjertegarn Blend som i opskriften eller hvad?
Go' weekend
Ingerlise
Send en kommentar