Ferien er slut, og hverdagen starter igen efter 3 ugers ferie. Det har været en meget afslappet ferie, netop fordi vi har haft 3 uger.
Den første uge var vi i Odense, og ellers har vi opholdt os enten hjemme eller i vores sommerhus. Når vi har været i sommerhuset, har vi haft travlt med at bygge et skur i samme stil som sommerhuset, og vi er da også nået så langt, at der kun mangler, at blive lagt gulv. Det bliver dejligt, for så kan vi få vores ting (havemøbler og deslige) i hus den kommende vinter. Sidste år satsede vi og lod alting stå bag huset, og vi har været heldige, der har hverken været tyve eller mus i tingene.
På tirsdag starter sæsonen i Vejle Husflid, så der skal jeg med, om ikke andet så fordi jeg skal have betalt medlemskontingent og turen vi skal på, på lørdag. Det er den, som går til Sydals. Ellers har de i oktober mener jeg det er, nogle aftner med forskellige strikketeknikker, så dem regner jeg da med, jeg skal deltage i. Den første mødeaften i hver måned, har de noget som de kalder Cafe, det er jeg spændt på hvad er, men jeg forestiller mig, at det er noget lignende strikkecafe, bare at folk har forskellige håndarbejder med, alt efter lyst og hvad man nu brænder for. For selv om vi der strikker meget, nødig vil indrømme det, så findes der jo andre former for håndarbejde. Selv ville jeg ønske jeg havde mere tid, for jeg vil også gerne brodere.
På fredag tager jeg til Viborg til Husflidsmessen der, og jeg har bevilget mig selv lov til at købe garn, selv om der ikke er huller i isoleringen, men jeg forsøger at dække mig ind under (i hvert fald overfor mig selv) at fra næste år, bliver der ikke råd til at købe garn, når vi skal bygge hus, og så er det jo med at have lageret i orden, ik'!
12 år siden
2 kommentarer:
Hej Inge...
Ja ferier er desværre alt for korte...
Rigtig god tur til Viborg, jeg kan desværre ikke selv komme afsted - skal have weekendvagt 7-15¨..... håber du finder noget spændende at købe med hjem...
Kh.
Annette
Hej Inge
Sæføli skal du købe garn i Viborg - nu kommer du jo ikke med til Svendborg (og så skal jeg nok lade være at vade mere i det !!!) og bliver ikke fristet der. God tur.
KH Hanne V
Send en kommentar