04 august 2007

Knit Pick

Se hvad posten havde med til mig igår.

Mine nye strikkepinde Knit Pick. Jeg købte dem hos Eventyrgarn. Jeg bestilte onsdag aften og de var her igår. Dejlig hurtig service.
Og så er de utrolig dejlige at strikke med. De er så spidse, at jeg da jeg lige skulle prøve fik strikket 3 m sammen i stedet for 2, og det går jo ikke når det er mønsterstrik. Men det viser bare at de egner sig umanerlig godt til f.ex. kniplingsstrik.
Jeg købte luksussættet, og er da allerede parat til at investere i både pinde i de helt små størrelser og dem i de helt store størrelser. Luksussættet indeholder pinde i nr. 4, 4½, 5, 5½, 6, 7 og 8.
Flere billeder kan ses her.
Det er lige før, men også kun lige, at jeg starter forfra på Promenade, men jeg er nået så langt, at det gør jeg altså ikke, jeg har rigeligt som skal strikkes.
Heldigvis er jeg nu færdig med sommerfuglesjalet jeg strikker for Birgith. Det mangler kun lige at få hæftet ender og blive blokket, og så kan det enten afhentes eller afleveres.
Vi startede igår vores 3 ugers sommerferie og hvor er det dejligt, for nu kommer solen jo. Ganske som vi vidste den ville gøre.

2 kommentarer:

Familien Holm Ebling sagde ...

hæ hæ det har i jo planlagt godt.

go ferie

hilsen fam.Ebling

Anonym sagde ...

sikke et dejligt sæt pinde -og i hvilket lækkert etui, der kan holde orden.
fortsat god ferie...
kh
Annette