I torsdags havde jeg en velfortjent fridag. Jeg skulle nemlig besøge Jannie i Billum. Kathrine var sendt i dagplejen, hvor de skulle i legestue den dag, så det var "kun" Jannie og Karoline, som var hjemme.
Karoline ville ikke sove den dag, og jeg vælger at mene, det er fordi hun synes, jeg er så sjov/skør/interessant, at hun var nødt til at holde sig vågen. Selv mens hun spiste skulle hun se på mig hele tiden. Ja, ja, hver sin fornøjelse.
Igår var vi til Anjas fødselsdag, og Thea havde et strikkeønske. Hun vil gerne have en halsedisse, og den må gerne være enten lilla eller lyserød. Den bliver nu lidt mere over i det rosa, da det er den farve som passer bedst til hendes nye vintertøj + at det er noget garn, jeg har på lager.
I dag skal jeg til strik-in i Ry. Det har jeg været meldt til, siden sidst vi var der, men selvfølgelig ringede den lokale garnpusher igår, og spurgte om jeg kunne i dag. Nej, det kan jeg ikke, og hun fik også at vide hvorfor. Den lokale plejer jo at holde strikkecafe den sidste lørdag i måneden, så hvorfor hun i år skal til at lave det om, ved jeg ikke.
I mandags var jeg til første kursusaften hos Strikkekunsten i Horsens. Dejlig forretning, og dejlig indehaver. Men, og der er selvfølgelig et men, jeg synes, det er vildt jeg har betalt kr. 450,- for 9 lektioner, og det eneste der skete den første aften, var en masse snak om det forskellige garn, der er i forretningen. Jeg overvejer stadig, om jeg gider gennemføre, da jeg troede, jeg havde meldt mig til et kursus, hvor jeg kunne lære nogle nye teknikker - ikke bare et snakkekursus. Jeg var da også den eneste som fandt strikketøjet frem.
Jeg er snart færdig med bullen på Franks raglan oppefra og ned. Dejligt med et strikketøj, hvor jeg ikke skal tænke.
Jeg har været ved at finde den wire frem, som jeg ikke kunne finde, da jeg skulle på Strikkefestival i Silkeborg. Jeg havde et Denise-sæt til salg, og vidste der var 2 lange wirer med. Jeg kunne kun finde den ene, men da det var Ingerlise fra Silkeborg, der købte det, kan jeg jo i dag få afleveret den sidste wire til hende.
12 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar