Der sker da lidt

mht. strikkeriet.

Jeg får strikket på mit dominosjal, og jeg kan begynde at se enden på det. Jeg har nemlig taget en kopi af opskiften, og efterhånden streget ud, hvor jeg er nået til. Jeg er ved den 5. sidste hele række, og derefter bliver rækkerne kortere og kortere, og så er det jeg kan se det lige pludseligt kan gå stærkt.

Jeg har desværre en uvane, når jeg strikker "små" ting, dvs. har få masker. Det er ikke til at forklare, men i hvert fald føles det som om jeg er ved at lave hul på en finger. Derfor har jeg taget tæppet i garnrester frem igen. Der strikker jeg ligesom mere frem og tilbage (ligeud), hvor jeg ved dominostrik jo hele tiden skal strikke nogle masker sammen.

Da begge dele er store ting, er der ikke så meget at skrive om, som hvis det er en masse små ting.

I dag skal vi være sammen med min familie, så skal jeg have afleveret julegaver til de børn, jeg har strikket til i løbet af året. Dog ikke Esben, for ham skal vi være sammen med juleaften.