Jeg har strikket disse 2 veste til naboens piger. Mille har fødselsdag i marts, og da hun fik en gave da storesøster Emilie havde fødselsdag i oktober, synes jeg også der skal være en gave til Emilie.
Thea så dem i lørdags, og troede straks (kunne jeg se på hendes ansigtsudtryk) at den ene var til hende. Men nej, jeg måtte meddele at den var til Mille. Ikke nogen sur mine, bare et skuffet ansigtudtryk, og en bævende underlæbe. Nå, men jeg havde et helt nøgle garn tilovers, så jeg har købt et mere, og laver nu også en til Thea. Hvis hun havde sagt noget, som "den vil jeg have", havde jeg ikke gjort det. Men i det hun netop ikke sagde noget, gjorde, at jeg laver en til hende også. Det tager jo ikke lang tid.
Mon Franks bluse nogensinde begynder at vokse? Det må vi håbe.
1 kommentar:
Nej Jeg måtte aflev. gaven - ellers ville den jo ikke føles som en fødseldagsgave....kommer i det næste lange tid til at køre en del forbi Jerlev...når jeg skal på job...
Send en kommentar