23 april 2010

Gloria igen

Jeg har nu strikket kanten, lukket af, syet sammen, så nu gider jeg ikke mere Gloria - den blev ikke god, umuligt at sy kraven pænt sammen, så jeg er sur - sur - SUR.

For normalt kan jeg godt sy pænt sammen, men her er det, for mig i hvert fald, umuligt - synes ikke det er nemt, når den ene kant er løs og den anden er lidt mere fast i det - og det skyldes, mener jeg, den måde trøjen bliver strikket på.Den kan simpelthen ikke få en fast kant i begge sider.

Helt igennem har det været en træls dag. Jeg har en afspadseringsdag, og manden holder en feriedag. Det startede i morges med, at jeg skulle tidligt op, da jeg skulle på hospitalet og have taget blodprøver. Jeg regnede med, men regnede forkert, at manden ville stå op og lave morgenmad til mig, mens jeg var i bad. Men nej, så var jeg morgensur, og sådan har det fortsat hele dagen. Ikke at jeg har været sur hele dagen, men med at tingene går skævt.

Så nu tror jeg, jeg vil tage et strikketøj, jeg kan finde ud af, og så strikke på det.

Heldigvis skal jeg på strikkecafe i morgen.

I tirsdags havde vi besøg af Anja og børnene. Jeg fik lært Esben at sige vov-vov, for mens han spiste en banan, kiggede vi ud på naboens hund, og sådan en siger jo vov-vov. Deres far har været strandet i Tyrkiet, men kommer heldigvis hjem i dag.

Sidste weekend var vi til kobberbryllup hos min ældste nevø og hans kone (selvfølgelig). Det gik godt, vi havde chauffør på, så vi kunne tillade os at drikke vin til maden. Dejlig mad, hvis man kan lide grillmad/røget mad. Jeg tror, de unge mennesker havde en dejlig fest.

2 kommentarer:

Karin Grøn sagde ...

Jeg tror nu at kraven sidder pænt nok, når den bliver vasket og blokket. Det er i hvert fald min erfaring at mange buler og mærkeligt udseende sammensyninger bliver meget meget pænere end når de har været gennem den proces. Jeg har strikket i rigtigt mange år men først for nylig lært den afslutning på arbejde, så jeg glæder mig over den store forskel det gør.

Inge sagde ...

Hej Karin

Tak for dit indput - Annette (Lyngby Strik) har lovet at hjælpe. Så det forsøger vi i 1. omgang, og ellers må det komme an på det du skriver.

Hilsen
Inge