Jeg har meldt mig til flg. KAL.
Sjalet hedder Eiffel Tower Shawl, og starter den 1. juli. Jeg er lidt spændt på om opskriften er gratis, kan ikke lige se nogen priser. Hvis det koster noget, melder jeg nok fra igen, da jeg har nok at strikke på i forvejen. Nu ser vi. I hvert fald har jeg her til morgen været ved at se om jeg har noget garn jeg kan bruge. Selvfølgelig har jeg det, men om der nu også var nok af noget af det, da der skal bruges ml. 640 og 1143 m, alt efter om man laver den lille eller den store størrelse.
Valget er foreløbig faldet på noget Kauni, og jeg tror det ender med at blive den jeg kalder rosa/lilla, men jeg tror ikke der er helt garn nok, mangler ca. 15 m, når jeg omregner til løbelængden.
Er lige nu ved at finde noget silke/merino fra Chistel Seyfarth frem, men kender ikke løbelængde.
Jeg har skrevet til Christel og spurgt om hun evt. kan huske hvad løbelængden er. Det håber jeg virkelig. Kryds lige fingre for mig.
Det er noget garn jeg fik foræret, da jeg var med i en fødselsdagsgruppe i Webstrik for flere år siden.
12 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar