Så er ferien slut, og vi skal på arbejde igen i morgen.
Ferien har været fuld af alting og ingenting. Vi har været meget i vores sommerhus, men også andre steder. Bl.a. har vi været i Ringkøbing, Kølkær og Thisted.
Mandag drog vi så til Thisted til et 5 dages ophold på Hotel Limfjorden. Vi var så heldige at få et værelse med udsigten over Limfjorden. Desværre for Frank, var det det værelse som lå allerlængst væk fra receptionen. Det er bestemt ikke et handicapvenligt hotel. Maden var lidt ensformig, buffet med suppe, fisk og kød. Morgenmaden bestod af brød, pålæg (den samme slags alle dage), marmelader, yoghurt, æg, kaffe og te. Men alt i alt udmærket.
Om dagen var vi rundt og se forskellige områder nordenfjords. Bl.a. endte vi en dag i Løkken, Blokhus og Lønstrup. I Løkken fandt jeg endelig noget garn som passer til den opskrift jeg har fundet på trøjer til Kathrine og Karoline. Men så er der det med huskeren. Den virkede åbenbart ikke så godt, eller også spillede den mig et puds. For jeg kunne jo huske jeg skulle bruge 100 gr af hver farve, og så lige for at være på den sikre side, købte jeg 3 ngl. af hver farve. Næste morgen kom jeg til at tænke, uha, jeg havde lige glemt der var 2 trøjer, så jeg har måtte efterbestille noget mere garn.
Jeg købte garnet her. En hyggelig lille butik og god service.
Vi sluttede ferien med en fest. Vi bor i et nybygger-kvarter, og der holder vi 2 fester om året. Sankt Hans, altid den 1. lørdag efter Sankt Hans, af hensyn til folk traditioner, og så en sommerfest, som altid er i slutningen af august.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar