31 december 2010

Godt nytår



 
Photobucket


Kære alle

I ønskes et godt nytår - jeg håber I får mange dejlige stunder i det nye år.

30 december 2010

Barselsgave + julegave

Endnu en barselsgave er blevet færdig, og endnu en er startet op. Jeg vil jo gerne bruge så meget så muligt af garnet.

Jeg fik en julegave 2. juledag af min søster.

Hun kender mig vist for godt. Hun havde købt en bageform, formet som en bamse, og i formen lå en opskrift med pinde, garn og bånd til en sløjfe på en bamse.

Så lageret blev lige øget med 100 gr. her til sidst.

25 december 2010

Julegaver

Jeg fik nogle rigtig dejlige julegaver i år.

Af min mand fik jeg bogen “Strik a la carte 1” af Marianne Isager, samt (også som fødselsdagsgave) en Iphone. Eller rettere et gavekort til en, da de jo er umulige af opdrive, og junglen med abonnementer er, ja en jungle.

Jeg fik også Georg Jensens juleuro samt juletræspynt af mine svigerforældre, og så fik vi tilsammen Proff Board – et skærebræt hvor der er 6 plader i forskellige farve, man kan skifte ud, alt efter hvad man skærer/snitter. Det og en bordskåner fik vi af Franks søster og hendes familie.

Jeg mangler endnu gaven fra min søster. Vi har aftalt at vi udveksler gaver i morgen, for der er jo ingen grund til at sætte liv og lemmer på spil i det her vejr.

Så nu vil jeg gå og glæde mig til februar, hvor jeg forhåbentlig skal opereres, for jeg har besluttet at jeg vil have min Iphone til den tid. Så har jeg nemlig min. 2 uger til at lære den og min nye mave at kende.

24 december 2010

Barselsgave

Jeg blev igår færdig med barselsgaven, men da der er ca. 1½ ngl. garn tilovers, strikker jeg lige lidt ekstra babyting. Det er med at få garnet brugt, så vidt som det er muligt.

Jeg kan af gode grunde jo ikke røbe hvad jeg har strikket og vil strikke, og jeg kan heller ikke vise fotos. Kommer som sædvanligt senere, når nu det er gaver.

Glædelig jul

Jeg vil gerne ønske alle mine læsere en glædelig jul.

12 december 2010

Jul og barselsgave

Hvis I ikke skulle vide det, står julen for døren.

Vi er i gang med julerengøringen, da Franks familie kommer til julefrokost på lørdag.

Bagefter skal vi have købt ind til den famøse frokost.

Jeg er nu nået til borten omkring barselsgaven, jeg kan ikke røbe mere, ved ikke om modtageren læser med.

I eftermiddag er der dømt fjernsyn og strik for mit vedkommende, hvad Frank skal lave ved jeg ikke.

11 december 2010

Julegaverne

er købt og nu også pakket ind. Det gik det meste af formiddagen med.

Undtagen dem til mig, dem må Frank selv sørge for.

Det har været dejligt med 3 fridage. Den 1. gik med at købe julegaverne for Frank, den 2. var bilen på værksted, så der hyggede jeg mig med strikketøjet. Jeg er kommet rigtig langt på barselsgaven. Den 3. dag gik med lidt hverdags-indkøb.

Og så har jeg været til træning på nogle andre tidspunkter end jeg plejer. Det har været helt rart at prøve.

08 december 2010

Juleræs

Jeg har lige fri 3 dage. Bilen skal på værksted, bl.a.

Men i dag har jeg været i Vejle og shoppe julegaver for Frank til hans familie.

Nu mangler Frank kun, så vidt jeg ved, at købe gaven til mig. Det må han selv ordne.

Jeg strikker på livet løs på barselsgaven, og er nu halvt færdig. Så mon ikke jeg når det inden februar.