Jeg blev i aftes færdig med Årringe. Der blev lige brugt 275 gr. af lageret, og tænk sig, der er til en bluse mere i samme garn. Men det blev jo også købt i mine velmagtsdage, hvor jeg aldrig vidste hvor meget garn jeg egentlig skulle bruge, og derfor altid købte rigeligt.
Blusen er strikket i str. XL (normal størrelse, altså) og jeg kan passe den, men den vil sidde bedre, når jeg har tabt mig noget mere.
Igår var jeg på Håndarbejdsmessen i Middelfart sammen med Annette og hendes mor.
Uha, jeg fik da vist købt så rigeligt ind.
Jeg købte: Knit Kimono too, stoffer der var strikkerelaterede, stof med hunde, 2 kits fra Geilsk (Dydsmønster og Skulderblad), 2 kits fra Kastaniestrik (Muffins og Pindsvin) og de Knitpro strikkepinde, som jeg havde knækket.
Så nu er jeg meget langt på Årringe. Jeg har delt til forstykke og ryg.
Vi havde en hyggelig dag, og det var dejligt med alle de kendte mennesker, jeg mødte. Nogle havde jeg ikke set i flere måneder, hvis ikke år. Uha, det var godt. Tak for jeres venlige interesse.
I dag bliver jeg nødt til at besøge en garnbutik. Jeg var så uheldig at knække en af mine Knitpro pinde forleden aften. Det var så dumt, det jeg gjorde. Jeg skulle lige sætte mig bedre til rette i sofaen, og fik så lagt al vægten – med den ene hånd (eller er det så halvdelen af vægten?) – på pinden, og så sagde det knak.
Heldigvis kan jeg købe nye hos Garnheksen i Vejle.
På fredag skal jeg med 2 gode veninder til messen i Middelfart.
Og jeg kan næsten allerede regne ud, at jeg nok kommer hjem med noget garn (strikkekit). Jeg har set den nye model fra Geilsk (Dydsmønster), og synes den er flot.
Uha, hvor har jeg lyst til at strikke en masse af de kits jeg har i forvejen, men grundet forventet vægttab, vil jeg ikke starte endnu. Dog strikker jeg Årringe færdig, da det var noget garn jeg købte tilbage i 2006 (tror jeg), og som det var meningen jeg skulle strikke Marocco af, men størrelsen bliver alt for stor. Så derfor skiftede jeg til Årringe. Denne ligger så lige i ventende position grundet den føromtalte knækkede pind.
I mellemtiden har jeg så strikket på et sjal i Zauberball, jeg tror farven hedder Forårsblomst, på tysk hedder den i hvert fald Durch die Blume.
Igår havde jeg besøg af Annette. Det er det gode ved at gå sygemeldt (starter på arbejde på mandag – bare 4 timer pr. dag), så har man tid til at få besøg. Det var som sædvanlig hyggeligt. Denne gang skulle jeg ikke rejse mig hver time for at hente mad, men kun hver anden time.
Igår lavede jeg denne flotte mad til min frokost. Den består af ½ rugbrød, 1 æg, lidt let mayonaise og 5 store rejer, og så er den pyntet med frisk basilicum.
Mums, siger jeg bare.
Det er nu underligt, at jeg kan “nøjes” med ½ rugbrød med pålæg til frokost. Da jeg skulle tabe mig inden operationen, var det noget med 300 gr grøntsager, ½ rugbrød og ca. 100 gr. magert kød, som regel kylling.
Så I kan nok se, der er en stor forskel i portionernes størrelser.
Jeg strikkede disse babyfutter igår.
Frank spurgte, som sædvanligt i sidste øjeblik, om jeg kunne nå at lave et par babyfutter, så han kunne have dem med på arbejde mandag.
Selvfølgelig kunne jeg det.
Det er jo også kun 14 dage siden barnet kom til verden.
Vi så Gintberg i Udkantsdanmark i aftes, og av hvor gjorde det ondt at grine så meget.
Det er da det, der indtil nu har gjort mest ondt, men det var sjovt at se udsendelsen.
Jeg havde igår besøg af bedste(strikke)veninden.
Jeg fik denne bog af hende. Det er nr. 5 i rækken, og det er godt hun kan huske hvor mange jeg har, for det er hende som har givet mig de 4 første bøger i rækken.
Vi havde nogle hyggelige timer med tøsesnak. Det trængte jeg lige til. Jeg glæder mig allerede til at hun “truer” med at komme igen i uge 12.
I forgårs havde jeg besøg af min søster og svoger, som kom med en gave (i stedet for blomster) fra mine søskende. Et gavekort til en ansigtsbehandlig. Dejligt. Jeg glæder mig allerede til at skulle bruge det. Men det må nok lige vente til jeg ikke skal spise hver time. Jeg kan jo næsten ikke nå andet.
Jeg passer godt på min forkølelse, jeg har den stadig.
I søndags blev jeg gevaldig overrasket. Niecen ringede hjem til mig fra Afghanistan. Det havde jeg ikke forventet, så det var en dejlig overraskelse.
Jeg blev i lørdags færdig med sokkerne til Malene – en kollagas datter, som hjælper os på kontoret med alt det vi ikke selv kan nå. Det er kun engang imellem hun hjælper, hun har jo sin skole og sit arbejde at passe. Men til gengæld er hun effektiv, når hun er der.
