skip to main |
skip to sidebar
Jeg tænkte jeg hellere måtte se at få nogle billeder på bloggen, så den ikke bliver for kedelig.Så her er et af de famøse sokker til Søren Peter, samt Franks sweater, som blev færdig i aftes.

på?Jeg kan ikke beslutte mig.Men mens jeg skriver dette, har jeg faktisk besluttet mig.Jeg vil strikke på igangværende arbejder, indtil jeg ved hvad jeg vil strikke næste gang.Ja, jeg blev jo færdig med Franks sweater i aftes.Så nu vil jeg gå ind og strikke på sokkerne til Søren Peter, i guder, hvor bliver de grimme. Men mon ikke der er bare en i hele verden, som vil synes de er flotte.
Jeg glemte lige at fortælle, at jeg startede på et par sokker i aftes. Er så dejlig nemt at have med.En af drengene på arbejde påstår, jeg har lovet at strikke et par sokker til ham. Samtidig indrømmer han, at han nok aldrig får dem på, så derfor bliver de i farverne orange og turkis. Den orange er valgt fordi den matcher hans krus, den turkise for at de skal blive så grimme som muligt.
Jeg var til Pakhusstrik i aftes i Fredericia. Bente Geil var der for at fortælle om sit designervirke.Hun fortalte vidt og bred om sine modeller, og bagefter solgte hun opskrifter og garn.Der kom vist lige lidt med hjem på matriklen. Jeg købte opskrifter og garn til:SkumfidusVestpåBellasjalLivstykkesokkerJeg har i dag været til kontrol på hospitalet for min struma. Nogle af tallene er for lave og andre for høje. Skal til kontrol allerede om 2 mdr. øv. Jeg føler, det er spild af tid, da jeg ikke føler mig syg, men fornuften ved jo også, at det er for mit eget bedste at komme til disse kontroller.Jeg har fået en vane med at besøge Garn og Design i Vejle efter disse kontrolbesøg. Det er ikke altid jeg køber noget, men det er en lise at gå og kigge på modellerne og mærke garnet.I dag var jeg dog nødt til at købe et enkelt nøgle, da jeg mangler til ca. 10 p i en farve på Franks trøje. Hvis jeg strenger mig an, kan den godt blive færdig i dag. Det er ikke sikkert, da jeg ikke ved, om jeg gider sy den sammen i dag.I aften skal jeg besøge en "gammel" veninde som bor i Kolding, jeg tror ikke, jeg har set hende i næsten 6 mdr. Tiden går, og der sker så mange ting, men det kender I sikkert alt til.Sidste torsdag stod der en buket uden for døren, da jeg kom hjem fra arbejde. Det var fra banken i anledning min fødselsdag ugen før. De undskyldte, at de havde glemt den. Men da den jo havde stået ude i frostvejret, forventede jeg ikke den holdt særligt længe. Men nu 1 uge senere er det kun de 3 roser som er visnet. Resten står nok så flot.Jeg havde ellers planlagt, at jeg ville til Lund+Lund's 5 års fødselsdag både i dag og i morgen, men efter mit garnkøb i aftes, tror jeg, jeg bliver hjemme.
Jeg er ved at være langt på Franks sweater. Jeg er næsten færdig med det første ærme. Så fremad går det da.Igår var jeg på strikkecafe, men havde valgt at tage Dominosjal med, da det ikke kræver så mange forskellige farver garn som Franks sweater.Jeg købte næsten ikke noget. I hvert købte jeg ikke garn. Jeg købte et par nye dominopinde, da dem jeg strikker med er meget skæve. Desuden købte jeg en opskrift af Marianne Isager, nemlig ? Den har åbenbart ikke noget navn, men det er en kortærmet bluse, hvor opskriften er både til håndstrik og maskinstrik. Jeg kan ikke engang finde den på hendes hjemmeside.På strikkecafeen fik jeg åbenbart inspireret et par stykker, der gerne ville igang med dominostrik. Rart at man kan være en inspiration.
Bare en kort opdatering på strikkefronten.Det går fremad med sweateren til Frank. Jeg har nu strikket ryg, forstykke, halskant og jeg har monteret det, der kan monteres.Er startet på det 1. ærme.Det går lidt langsomt pt. - jeg håber ikke, det er fordi jeg har passeret de 50, for så ser det skidt ud.PiaT lokker jo med Hanne Falkenbergs nye Lagune - som førte til at jeg var nødt til at lave en liste over de modeller jeg gerne vil strikke og som jeg ikke har garn til. Den er slet ikke komplet, men jeg vil i år forsøge, at få strikke nogle flere ufoer - har dog kun 4 pt. - fik jo lavet hele 2 sidste år.
Jeg fik garn i fødselsdagsgave af Annette og Pia, samt et gavekort på 4 stk. bøger af Elsebeth Lavold.Af Frank fik jeg et gavekort til en elektrisk cykel, men hvis jeg hellere vil, kan det konverteres til et spisebord. Jeg fik også et par meget smukke og søde øreringe. De er hjerteformet med en sten i (brilliant eller diamant, han kan ikke huske hvilken).Ellers fik jeg penge og gavekort, som hjælp til enten cykel eller spisebord.Vores søde nabo har været så flink at skovle sne for os i dag, vi fik slet ikke chancen for at nå det selv.I eftermiddag er der dømt afslapning. Video (der kommer jo ikke håndbold før i aften) og strik, samt varm kakao.Jeg har lige modtaget det nyeste nr. af Ingelise, og hvor er der mange flotte trøjer i. Jeg skal i hvert fald have lavet den i str. plus og jeg kunne sagtens finde på at strikke den hvide cardigan også. Den er utrolig flot. Det kribler i fingerne for at købe garnet til dem, men jeg må hellere vente. Desuden kan vi ikke nå til Jels i dag, de lukker om 1 time.
Ja, så blev jeg så 50 år, jeg føler mig nu ikke ældre, bare lidt træt.Til morgenmaden havde jeg inviteret kontoret, så vi var 12 til morgenmad.I løbet af dagen kom familie og venner, og sidst på dagen naboerne.Frank havde inviteret mig ud at spise i aftes.
Jeg har også taget mig sammen til at få vasket min Rundt Regnet, så nu kan den endelig komme i brug. Den er absolut et hit.
Her er så det færdige resultat. Tørret og blokket.Jeg måtte hænge det op på halvmuren, for at man kan se mønstret bedre, derfor kan I se hanen til radiatoren og andre mærkelige småting.
Jeg har nu endelig taget mig sammen til at få vasket Vårsjalet, så det kan blive blokket.Dog må jeg indrømme, jeg er en kujon, jeg tør simpelthen ikke sætte nåle i, er bange for at garnet skal knække. Flamingopladerne som jeg bruger, kan også næsten holde det på plads.
Jeg kan forstå, at man kan misforstå det jeg skrev i mit indlæg vedr. garnopgørelse.Det skal forstås sådan: Jeg troede jeg havde omkring 33 kg garn, men efter opgørelsen viser det sig at jeg har ca. 20 kg. mere = ialt lidt over 51 kg.Håber det hjælper på forståelsen :-)
Pia bliver i morgen 40 år. Hendes kæreste havde arrangeret et surprise-morgen-"party" for hende i dag. Vi var ca. 20 voksne og børn, som stillede op til morgenmad på Pias adresse, og vi havde et par hyggelige timer.
Vi havde købt en fælles gave, som var parfume.
Tillykke til Pia i morgen.
Selv om jeg HAVDE lavet strikkeprøve, så passede det ikke til Franks sweater. Den blev til den rigeligt store side. Så jeg har i eftermiddag trævlet op og er startet forfra. Det skal lige nævnes, at det ikke er det garn, som hører til opskriftet.
Puha, nu er vi færdige med at tælle garn op, hold da op, der var meget mere end jeg troede. Sådan ca. 20 kg.
Jeg startede i aftes op på en sweater til Frank. Den er fra Ingelise (2007).
Vi blev ikke færdige med projekt garntal. Indtil nu er vi oppe på næsten 32 kg garn, og jeg mangler stadig diverse kits (som jeg ikke plejer at have med) samt en dragkiste fyldt med garn.I dag kommer Annette til lidt strik og en kop kaffe (eller også er det te for hendes vedkommende). Det skal nok blive hyggeligt. Men inden da skal jeg lige nå at have handlet og hentet de bøger, jeg bestilte mellem jul og nytår.Maden vi fik nytårsaften, var superb. Godt vi ikke havde bestilt dessert også, for da vi var færdige med de 2 retter, havde vi begge ondt i maven. Mærkeligt som vi "foræder" os nytårsaften, når vi ikke gør det i juledagene.Vi kan godt mærke, vi er flyttet "på landet". Der var kun affyring af fyrværkeri i ca. 1 time efter midnat, mens det i Vejle som regel varer til omkring kl. 3. Men flot var det.