07 april 2010

Gæstehåndklæde

Jeg er startet på et gæstehåndklæde. Dette mere for at have noget fjernsynsstrik.


Krakasjalet og Gloria kræver lidt opmærksomhed. Gloria kan godt strikkes til fjernsynet, men kun hvis det er noget som der ikke skal følges alt for meget med i.

06 april 2010

Vest

Nu er Esbens vest blevet færdig. Den er da vist meget sød. Jeg tror han bliver flot i den. Men nu er jeg nok også temmelig partisk, jeg kan ikke stå for hans glade smil/grin, og så har han jo den der dejlige alder af 16 mdr.

05 april 2010

Påskefrokost

Vi var igår til påskefrokost hos svigerforældrene. Det var ganske hyggeligt.


Som I kan se holder Thea kaffeselskab for far Ole og onkel Frank.

04 april 2010

Poona

Nu blev Poona færdig. Den er strikket i Duo Silke/Merino. Jeg har brugt 165 gr.


Nu har jeg strikket mere garn op end jeg har købt i år til dato, så nu er jeg brugt ca. 12 gr. fra lageret.

På tur

Vi har her i påsken været på en miniferie. Turen gik denne gang til det nordjyske, nærmere bestemt Dronninglund Hotel.


Vi havde en dejlig afslappet tur, og mødte en masse glade mennesker.


Der var buffet til aften, bestående af 3 retter. Forret, hovedret og dessert. Mad er de gode til at lave, men værelserne er ikke værd at skrive om. Der er f.ex. ingen varme på badeværelset, og der var en knust stikkontakt bag sengen, så den ene sengelampe ikke kunne tilsluttes. Men bortset fra det, var det godt.


Fredag kørte vi til Skagen og spiste frokost, der var allerede sort af mennesker, og der kommer kun flere hen over sommeren.


Vi var heldige med vejret. Det var kun fredag eftermiddag at det regnede, ellers skinnede solen fra en skyfri himmel.


Jeg havde taget Poona samt et nyt strikketøj med, hvis jeg nu skulle blive færdig med Poona. Det blev jeg nu ikke, men jeg fik strikket på det nye strikketøj, en vest (slipover) til Esben.


Lige nu mangler jeg ca. 4 omgange og så ærmerne på Poona. Så den bliver færdig her til formiddag.


Inden vi tog til Dronninglund, var vi lige forbi med et påskeæg til Thea og Esben. Det var nogle plastikfigurer fyldt med chokoladeknapper. De blev vel modtaget. Esben er vist en værre slikmund.


Han kan næsten gå nu, han skal bare lige lære at stole på sine ben. Han er et meget glad barn, og jeg må indrømme, at jeg ikke kan stå for ham. Thea er nået en alder, hvor hun bevidst prøver at "filme" sig til at få sin vilje, og det virker bare ikke ved mig. Jeg gider ikke, når børn klynker og deslige på beregning.


Men jeg har jo også altid være den skrappe moster/faster. Men heldigvis kan børn godt lide mig alligevel, måske fordi de ved hvor de har mig.

29 marts 2010

Tæppe

Juhu, her til morgen blev jeg færdig med tæppet. 

28 marts 2010

Strikkecafe og næsten en katastrofe

Jeg var i går på strikkecafe i Vejle. Det var bare ikke lige min dag, strikkemæssigt. Det startede med at jeg sidder og strikker, og det er jo fint. Så er der en som vil se, hvad det er jeg strikker, det er jo altid dejligt at vise det frem man laver. Åh gud nej. Langt nede ser jeg fejlen, den springer i øjnene. Jeg har strikket ret i stedet for vrang, og det ses bare så tydeligt. Jeg må jo trævle op, der er ikke andet for, men jeg ville ikke gøre det før jeg kom hjem. Så gode råd var dyre, hvad skulle jeg så få tiden til at gå med, for der var stadig mindst 2½ time tilbage.


Nå, jeg finder et smukt sjal, det kunne jeg da godt købe garn og mønster til. Det er Krakasjalet af Marianne Isager. Garnet bliver Tvinni Alpaca i en mørk lyngfarve. Nå pinden bliver hevet ud af det som alligevel skal trævles op, og jeg går i gang. Mens jeg så sidder der og læser mig igennem diverse mønsterlinier, slå om, 2 vr, 1 ret osv, er der en som flytter mit mønster, fordi hun lige skulle ligge en bog. Da var det lige før, jeg havde sagt noget med meget store bogstaver.


Nå, eftermiddag fik ende, uden alt for mange flere problemer. De fleste er gået, og jeg står lige og sludrer med en af de andre deltagere, som jeg kender godt. Imens er indehaverens mand ved at rydde borde og stole væk.


Pludselig ser jeg noget mærkeligt. Jeg kigger igen, og jo der var ild i dugen. Hen og slukke ilden, og nu er det tankerne kommer.


Tænk hvis vores lokale garnforretning var gået op i flammer, alt det skønne garn, det er næsten et mareridt af at tænke på, hvad der kunne være sket, men som heldigvis ikke skete. Puha!


Indehaverens mand havde ikke fået slukket alle fyrfadslysene, og var kommet til at smide dugen fra det ene bord lige oven i det ene lys, som ikke var slukket. Uha, godt vi ikke var gået.

26 marts 2010

Det går fremad

med mit strik.


Tirsdag og onsdag var Frank på kursus i Århus med overnatning, så tirsdag fik jeg strikket en del på Poona. Jeg er nu i gang med bullen, så nu kan jeg godt have dette strikketøj med på strikkecafe i morgen.


På mit tæppe er jeg ved kanten, og jeg mangler kun 16 omgange med ca. 1200 m, dette er absolut et gæt, da jeg ikke har talt dem. Dog ved jeg at der er ca. 300 på 2 af siderne, og da tæppet næsten er kvadratisk, gætter jeg på de ca. 1200 m.


I aftes var Frank og jeg til generalforsamling i Borgerforeningen. Denne foregår altid på  Restaurant Esta'kaden. Der er først generalforsamling med legatuddeling til håbefulde unge mennesker, som er ved at uddanne sig, og dernæst middag. Middagen fejler sådan set ikke noget, men det er første gang jeg har prøvet at gå sulten fra bordet på en restaurant. Så vi var lige på tanken og få en hotdog på vejen hjem. Det burde jo ikke være nødvendigt, men det var det altså.


I aften skal jeg ud at bowle med mine kolleger, det skal nok blive sjovt. Der er vist kun 2-3 stykker som ikke kan, så det kan man da kalde fuld opbakning om arrangementet.

19 marts 2010

Håndarbejdsmesse

Jeg har været på messe i Middelfart.


Og jo, jeg købte da lige lidt garn. Helt nøjagtigt 400 gr. af den nye Geilske Bomuld/uld (3-trådet) samt opskriften til Livstykke med vingeærmer.


Jeg valgte garnet i mellem-lilla.


Hold op hvor var der mange mennesker. Jeg tør ikke tænke på, hvor mange der så vil være i morgen, hvor de fleste har fri fra arbejde.

14 marts 2010

Theas sokker

Her ser I Theas sokker. Jeg startede på dem igår, da jeg skulle til strik-in. Jeg var så heldig, at da der kom en knude i garnet, passede det lige med, at jeg skulle lukke af. Men da jeg skulle starte på nr. 2 sok, var farverapporten vendt om. Det synes jeg ikke gør noget, jeg synes derimod det er lidt sjovt.

Strik-in

Jeg var igår til Strik-in hos Annette.


Det var rigtig hyggeligt. Vi var 10 damer, og jeg kendte de fleste. De sidste lærte jeg at kende, og de var jo ligeså søde som resten af os.


Jeg fik strikket på Poona, og så fik jeg strikket en halv sok til Thea. Den anden halve fik jeg strikket i aftes. Her til morgen har jeg så strikket halvdelen af den anden sok, og da jeg skal være alene hjemme et par timer i eftermiddag, bliver jeg jo nok færdig med den anden sok der.


Og så må de jo hellere blive afleveret i dag, så Thea ikke skal fryse fødderne i sine nye gummistøvler.

13 marts 2010

Gæstehåndklæde

Her er så gæstehåndklædet jeg strikkede af kittet fra Netto, købt for flere år siden. Der er rigeligt garn til 2 mere, hvis ikke 3. Størrelsen er ca. 40 x 50 cm, og det er strikket på p 5.

Sokker

Thea skal have nye gummistøvler i dag, så hun har bestilt et par hjemmestrikkede sokker, for at hun ikke skal fryse om fødderne. Så må jeg jo strikke sådan nogle. Jeg håber så bare, at jeg har noget garn med lilla i, for det er åbenbart frøkenens ynglingsfarve.


I dag skal jeg til strik-in hos Annette, og jeg har lovet at tage kage med. Den blev bagt igår. Jeg håber, den er blevet god, for her i huset plejer det at være Frank som bager, men denne gang har jeg gjort det selv.


Dette er skrevet senere:


Jeg fandt et nøgle Doktorfisk fra Opal Regenwald. Der er i hvert fald lilla i. Frank har sagt god for farven.

07 marts 2010

Poona

Jeg er i dag startet på Poona. Så nu er jeg klar til at tage til Strik-In på lørdag hos Annette.


Jeg strikker den i pink, lilla og limegrøn i str. 5-6 år. Garnet er Duo Silke/Merino. Dyrt når man tænker over det er til et barn, men jeg kan altså ikke strikke i noget, jeg ved kradser.


Franks bluse passer perfekt.


Så det strikketøj der skal arbejdes på som 1. prioritet er tæppet, dernæst, gæstehåndklædet, eller også bliver det omvendt.

Franks sweater

Her er så Franks sweater. Han har selv designet mønsteret.