24 september 2005

Dagen i dag

I dag er jeg alene hjemme, så jeg hygger mig med at få skrevet opskrifter ud og få dem laminerede.

Efter frokost skal jeg have slået op til venstre forstykke på Pagode, og det er jo lidt af et projekt, som kræver ensomhed. Jeg skal slå 438 masker op, så jeg er glad for at maskemarkørerne er opfundet. Jeg sætter en f.ex. orange for hver 25 masker, og så en grøn når jeg når 100 masker, det gør det absolut meget nemmere at ramme det rigtige antal, men det tager tid.

Jeg har også hygget mig med at få vejet alle min sokkegarnsrester. Jeg gemmer dem i plastposer med lynlås, men nu har jeg fået sat en etiket på, hvor der står på den enkelte, hvor mange gram der er. Det gør det meget lettere, hvis/når jeg f.ex. hurtigt lige skal finde en rest med f.ex. 25 gr. til et par babyfutter.

2 kommentarer:

Jeanette Hegaard Hansen sagde ...

Hold da op - du får da lavet orden i garnet. Puha...jeg ville ønske at jeg kunne tage mig sammen til det. Det ville da være dejligt overskueligt bagefter.
Jeg tager hatten af for dig *S*
Hilsnen Jeanette Hegaard

strikke_jane sagde ...

Tager hatten af for din nye orden. Jeg har næsten lige ordnet og sorteret mit garn, men ligefrem vejet og skrevet, det kan jeg ikke prale med......*G*