Jeg vovede mig ud igår, men kun for at fedte mig ind hos nogle naboer. Den ene havde en stor skovl (læs gravko-lignende maskine), og ham fik jeg til at rydde fortov + opkørsel, bare lige ud for vores indkørsel, og en anden nabo, som har en fejemaskine, fik jeg til at rydde indkørslen, så Frank kunne komme ind, når han kom hjem fra arbejde.
I aftes hørte vi godt, at nogle af naboerne var ude. Vi troede det var for at lege med deres børn i sneen. Men senere opdagede vi, at de havde ryddet fortovet hos alle naboerne. Hold op, hvor er det dejligt med sådanne naboer.
Jeg plejer jo selv at skovle sne, men jeg vil ikke, når jeg er syg, så må det bare vente.
Og tak til jer som har ønsket mig god bedring.
Ellers går tiden med at vente på at lægen på hospitalet skal ringe tilbage. Det skulle han allerede i sidste uge, og det gjorde han da også, men han havde glemt, hvad han havde aftalt med mig. Han skal nemlig tage stilling til, om jeg skal have fjernet bi-skjoldbruskkirtlerne. Nu har han snakket om det i snart 3 år, så nu har jeg bedt ham om at tage en beslutning. Jeg er træt af at rende på hospitalet, hvert halve år, for ikke at få noget at vide.
2 kommentarer:
God bedring med forkølelsen, og godt at du har lyst til at strikke igen. Det er også tegn på sygdom hos mig når jeg ikke kan strikke - så er man virkelig syg.
Godt at høre at du er "tilbage" ved pindene... Dejligt at I har så gode naboer, det er guld værd...
Send en kommentar