13 februar 2006

Sokker

Vi var i Videbæk i lørdags. Frank skulle være rådgiver vedr. det hus som Charlotte og Thomas skal til at bygge. Og da Casper (sønnen på 3½) godt kan lide mine hjemmestrikkede sokker og da han er vild med dyr, var det jeg tænte, at han måske gerne ville have et par tigersokker (Opals regnskovs-kollektion). Jeg havde taget hele kollektionen med, så kunne han selv vælge.

Den unge mand ved skam godt, hvad han vil have. Jo, han ville skam både have tigersokker og zebrasokker, og så bestilte han da lige en bluse i doktorfisk-garnet (men der sætter jeg nu grænsen, for det har jeg ikke garn til, og jeg vil ikke til at købe noget p.t., men det kan jo være jeg gør det engang).

Casper går efter at have bestilt ovennævnte sokker hos mig, ud i køknet til sine forældre og fortæller, hvad han har bestilt. Hans mor spørger så, om han har penge til det, hvor til han svarer nej! men man kan ligesom fornemme, at han godt ved, at om ikke andet så betaler hans far da bare. Jo, de kære børn ved godt hvem og hvordan de skal snøre os voksne.

Og så blev jeg forresten færdig med mit sjal i pladegarn i går. Jeg er så ved den svære beslutningsproces, om jeg skal blokke sjalet og om jeg skal hækle en kant på bagefter.

1 kommentar:

nettie sagde ...

Hej Inge.
Kender godt den svære beslutningsproces mht. blokning. Er der osse selv lige nu. Nøjes nu nok med en gang vask i hårbalsam og et let stræk/udglatning på et håndklæde.
kh
nettie