02 marts 2008

I'm back

Hej Venner

Nu er jeg tilbage.

Min pc er sat på dens blivende sted, jeg er koblet på internettet, der er simpelt hen ingen undskyldning mere, for ikke at skrive her. Måske lige bortset fra vi ikke er færdige med at pakke ud endnu.

Vi har nu boet her i 4 uger, og det går laaaangsomt fremad med indretningen af vores nye hjem.

Jeg er i mellemtiden blevet færdig med halstørklædet i dobbeltstrik til Rasmus, har trævlet min ufo - det hæklede tæppe - op, og er i stedet startet på et tæppe i cabin log.

I går var jeg sammen med en masse andre, mest webstrikkere til strik-in hos Annette L. TV Syd var der for at optage, hvad sådan noget nu går ud på, og det bliver sendt den 11. marts.

Til jer som ikke kan tage TV Syd, skal jeg nok senere sætte et link ind, så I kan se indslaget.

Tiden hos Annette gik alt for hurtigt, og jeg fik lavet en del på Promenade. Jeg er ved 1. langside, og er (så vidt jeg husker) nu nået dertil hvor jeg skal sætte masker over på en snor, og så strikke resten færdig for sig.

Har lige lokket Frank til at bage kage til eftermiddagskaffen. Den stakkel er nødt til at sidde og regne tilbud. Jeg vil senere sætte mig i sofaen med kaffe, kage og strikketøj, og så se Ugly Betty, og lidt senere Amys Ret, 2 serier jeg godt kan lide.

Pia C. og jeg har bestilt strikketasker hos Knitty Bitty i Tyskland. De skulle være på vej, så jeg håber jo de er her på mandag senest tirsdag.

Jeg købte godt nok en strikketaske fra Namaste (Messenger) lige før vi flyttede, men jeg er ikke tilfreds og har den derfor til salg. Tasken fejler ikke noget, men jeg er bare vanskelig.

Mit gavekort til den lokale garnpusher "brænder" stadig i pungen, men jeg har ikke fundet noget jeg har lyst til at købe endnu, men overvejer stærkt, at købe garn til Tokyo af HF.

Jeg er pt. i humør til at gøre ting færdige også på strikkefronten, så derfor koncentrerer jeg mig om Promenade og Cabin Log tæppet. Det må jo udnyttes, når nu ånden er over mig.

3 kommentarer:

Pia sagde ...

Hej Inge

ja forhåbentligt kommer postmand Per hurtigt med pakken, jeg glæder mig viiildt til at se og røre min nye strikketaske.

Kh. Pia

Familien Holm Ebling sagde ...

Hej Inge
Skønt du er kommet på net igen.
Vi skal nok få set TV Syd, det er jo ikke så tit nogen i familien får 15 minutes og fame :-)

knuzer fra os alle 3+

Annette sagde ...

Hej Inge.
Dejligt at du er på nettet igen..
Annette