10 september 2010

Indkøb

I ferien var jeg så uheldig at miste en plombe, som så krævede at jeg fik en krone på.

Jeg har nu fået kronen på hos en tandlæge i Flensburg. Det skal lige siges, at jeg sparede kr. 2028 ifh. egen tandlæge i Vejle. Det er da også værd at tage med, ik’.

Da jeg er sådan en som altid kommer i god tid – her fordi, det er jo ikke til at vide om der er kø på motorvejen – gik jeg i onsdags en tur gennem byen. Det har jeg gjort så mange gange før, men denne gang kom jeg i Rote Strasse som ligger der hvor gågaden ender/starter, og få hundrede meter fra tandlægen.

Det er en utrolig hyggelig gade med mange små butikker og bl.a. en garnforretning. Det morsomme var, at jeg næsten kun så strikkekits fra Bente Geil i forretningen. Mest “Rundt regnet”.

I en anden gade på vej til tandlægen – altså en anden vej end den jeg plejer at komme – var der også en garnforretning, dog også med syting. Og da jeg stod og manglede tryklåse til Mathildes trøje – de skulle helst være gennemsigtige – gik jeg ind. De havde de tryklåse jeg havde været på jagt efter længe, og så havde de selvfølgelig garn.

Regnskovsgarn Jeg fik øje på Opal Regenwald VI – tror jeg har misset nogle udgaver, for sidst jeg købte var det udgave III – men farverne var flotte. Syntes jeg havde “fortjent” lidt forkælelse – jeg mangler jo ikke strømpegarn – så jeg købte hele kollektionen, alle 8 farver.

Jeg sparede ovenikøbet penge ifh. Danmark, hvor jeg plejer at give (og det er flere år siden priser) kr. 75 pr. ngl., her gav jeg ca. kr. 50 pr. ngl.

Så nu må jeg igen konstatere, at mine indkøb overstiger mit forbrug af garn. Det gik ellers lige så godt.

Apropos at strikke, så er jeg nu færdig med at tage ud på “bullen” på boleroen til Emilie. Så skal der strikkes til den måler 20 cm, hvorefter jeg skal dele op til ærmegab.

2 kommentarer:

Fríða sagde ...

om ikke sådan en tandlægeomgang retfærdiggör lidt forkælelse, så vej jeg ikke hvad gör.
kh.fra Island
Frida

Helvigs strikkehjørne sagde ...

Man har fortjent lidt forkælelse når man skal til tandlæge.
Fine farver du har købt der.