25 september 2011

Hjemmesko og cardigan

Jeg blev hurtigt færdig med de filtede hjemmesko, som skal bruges som gaver om ca. 1 måned. De er dog ikke filtede endnu.

Jeg har fundet ud af, at det nok vil være en god ide at strikke en cardigan til mig selv, da den jakke jeg købte i august, ikke er særlig varm, når det bliver køligere.

Jeg er derfor startet på en cardigan i Katia Scotch Tweed (et silkegarn) efter en opskrift i Ingelise 12/2006, som jeg købte garn til dengang. Nu skal jeg bare strikke den mindste størrelse i stedet for den største.

Jeg startede i tirsdags og fredag blev jeg færdig med ryggen. Her startede jeg op på det ene forstykke, og selv om jeg har været på familieweekend (en dejlig tur) og lige måtte trævle lidt op, så er jeg næsten oppe ved ærmegabet.

Torsdag var jeg i Hedensted, hvor Nynne & Co. har 40% på alt garn og andre gode tilbud. Jeg skulle kun lige have nogle wire til Knitpro, men jeg kom da også hjem med garn til forskellige projekter. Ikke de store men bare lige nogle som kræver et enkelt eller to nøgler garn. Samt et strikkehæfte som passede til det garn jeg fik købt.

Ingen kommentarer: