31 december 2005

Årets sidste indkøb

Ja, vi vovede os i Bilka her i formiddag, bare for at snuse rundt og fordi jeg mangler patroner til min printer. Dem fik vi dog ikke, men jeg fik købt 3 strikkebøger til kr. 49,- pr. stk.

Det var: Hotte huer af Lena Blidell, Pind 10 af Sys Fredens og Strik til blå stue også af Sys Fredens.

Jeg synes, jeg har gjort et godt kup.

Endnu engang godt nytår til alle.

29 december 2005

Godt nytår

Jeg vil bare lige ønske mine læsere godt nytår! Hat 2

27 december 2005

Arbejde og julefrokost

Jeg startede i dag på arbejde efter min ultra-korte juleferie (1 dag), hvis man altså ikke tæller helligdagene med.

Vi har jo fået nyt lys-system på arbejde, da der er blevet bygget til og moderniseret. Så de første 20 min. gik med at få tændt lyset på kontoret.

Nå, men jeg havde da heldigvis fri kl. 12 for vi skulle holde julefrokost for svigerfamilien. Desværre meldte halvdelen fra (3 stk.), da min svigerinde var blevet syg. Øv, for de skulle have haft brødet med, men så måtte jeg jo bare holde ved bageren på vej hjem. Men vi havde da en hyggelig eftermiddag, med alt for meget mad og pakkeleg.

Juledepressionen er heldigvis ovre for denne gang. Jeg synes det er underligt at en depression, ja det kalder jeg det altså, kan vare så kort, men dejligt er det at den er overstået.

Jeg er godt i gang med dukkedåbskjolen efter nogle begynder-vanskeligheder. Jeg startede ud med en rundpind i ædeltræ, men maskerne ville ikke rigtigt over på pinden, når de skulle fra tråden. Så prøvede jeg med nogle billige bambuspinde. Det gik lidt nemmere, men alligevel ikke. Jeg fik ondt i skuldrene (der kan man bare se den forskel der er på jumperpinde og rundpinde) og maskerne ville ikke rigtigt glide, som om pindene ikke var ordentligt glatte. Så endelig i går kom jeg på den geniale ide, at skifte til de gammeldags metalpinde, så nu sker der endelig noget med det strikketøj.
Thumbs Up

25 december 2005

Juledepression

Hvert år bliver jeg ramt af, hvad jeg kalder min juledepression. Den er træls, for her går jeg og glæder mig til julen og vupti, så er den der lige pludselig. Det er synd for min mand, for han forstår ikke en disse. I år udartede den sig her til morgen ved, at jeg lige pludselig ikke syntes der var noget ved de gaver jeg fik i går, og som jo var dejlige gaver og noget jeg havde ønsket mig. Jeg listede ind på mit værelse og satte mig til at hyle. Jeg følte, jeg var et utaknemmeligt skarn, men helt ærligt, jeg kan ikke gøre for det. Den kommer bag på mig hvert år, den depression. Nogle år varer den til og med nytår.

Så det kan da godt være at min rare mand har ret, når han siger, jeg helst ser højtiderne overstået.

Men hvem forstår sig på kvinder, jeg gør ikke.

Og nu til noget helt andet. Jeg skrev i går, at jeg var gået i gang med en dukke-dåbskjole. I dag fandt jeg ud af, at den gerne skulle være færdig inden den 14. januar, for der skal Kathrine døbes, og Katja vil nok gerne have kjolen til dukken inden, så dukken kan have sin dåbskjole på til den store begivenhed.

24 december 2005

Glædelig jul





Jeg vil lige ønske alle mine læsere en glædelig jul.

Jeg er i dag startet på et nyt strikketøj, fy dog! Men jeg synes jo ligesom, at jeg blev nødt til snart at få strikket den dåbskjole til Katjas babyborn-dukke, som jeg har fablet om længe. Nu er der jo en anledning. Katjas kusine, Kathrine, skal jo nok døbes indenfor de næste par måneder, og så var det jeg tænkte, at det kunne være Katja syntes det var sjovt også at have en dåbskjole til sin dukke.

21 december 2005

Baby'er

Ja, så var det jeg for ca. 1 måned siden tænkte, at nu var det slut, i hvert fald for et stykke tid, med at strikke babytøj medmindre det var af lyst.

Ja, og så var det at der kom julekort fra min bror igår. Han skal være bedstefar igen. Så nu kan jeg så bare lige give mig til at strikke noget mere babytøj.

Mon jeg nogensinde når til at strikke til mig selv? Jeg vil jo gerne snart være færdig med nogle af mine ufoer og i gang med noget nyt af alt det som er på min to-do-liste.

Nå, nu skal det jo ikke opfattes negativt, for jeg elsker at strikke til baby'er, og jeg glæder mig da også på både min brors, hans kones og det unge pars vegne.

Ellers er jeg ved at være færdig med de 4 par babyfutter, jeg bestemte mig for at strikke i weekenden. Dem til Katrine får hun nu ikke på sin 1 måneds fødselsdag som det var meningen, men de bliver i hvert fald færdige til 1. juledag.

Jeg går nemlig på en kort juleferie i morgen, så jeg kan komme ud og handle mad til julefrokosten som skal afholdes hos os 3. juledag.

Ja, jeg tager bare på arbejde, og kommer så hjem kl. 12.30 og satser så på at manden har arrangeret det hele med lidt hjælp fra sin søster.

Jeg har lige en ½ feriedag, jeg så endelig kan få brugt.

18 december 2005

Babyfutter i sidste øjeblik

Her gik jeg og troede jeg var færdig med at lave julegaver, men så fandt vi på i går, at der da lige skulle lidt pakker på den broderede julekalender, som Thea skal have. Så nu har jeg travlt med at strikke babyfutter. Der skal 2 par på kalenderen.

Men så laver jeg da også lige 2 par til Kathrine, for hun har snart 1 måneds fødselsdag. Som tiden da går.

Vi fik ellers det dejligste billede af hende som julekort. Jeg har lagt det på mit skrivebord både herhjemme og på arbejde. Jeg bliver simpelt hen så glad når jeg ser den lille trold. Hun er i en rigtig julekjole og med nissehue på. Og så ser hun bare så spekulativ ud. Som om hun funderer over hvad et starinlys er. Der står nemlig et ved siden af hende på billedet.

12 december 2005

Gaver og sokker

Jeg er da rigtig blevet begavet i dag.

Først kom Jens og hviskede: "Der står en kurv til dig fra Dieter nede i mødelokalet".


Jeg var nede og se den da jeg skulle til frokost, da vores frokostrum ligger lige ved siden af mødelokalet. Nøj, hvor så den spændende ud. Den indeholder alle mulige italienske specialiteter. Der var rødvin, pasta, krydderi som man bl.a. bruger når man koger pasta eller man kommer det i stærke retter. Der var chokolade, kager, ost og spegepølse. Og der var sikkert også mere som jeg ikke lige kan huske, men jeg glæder mig til at smage det alt sammen.


Og gæt lige hvad kurven kan bruges til. Image hosted by Photobucket.com

Så har jeg får taget billede af mine december sokker fra sokkeklubben. De kan ses i mit album Sokkeklubben 2005.

11 december 2005

Sokkeklubben

Så blev jeg færdig med det sidste par sokker i Sokkeklubben 2005. Jeg valgte at strikke julesokkerne i mørkegrøn og rød, og som sædvanlig i opal-garn. Billede vil senere kunne ses i mit fotoalbum.

Jeg tog også på langfart i går. Jeg kørte til Filita i Silkeborg, hvor jeg købte noget mørkrosa Indiecita til et prinsesvøb samt noget mørk-beige fra Dansk Mohair til et sjal.

Men jeg havde jo sat mig i hovedet at prinsesvøbet skulle strikkes i "hvid" Alpaca fra Drops, så jeg var også lige i Grønhøj Garn og købe ind til sådan et. Ups!

Om eftermiddagen var Frank og jeg til ophørsudsalg hos Partilageret, hvor vi købte en masse babytøj, da Thea (Franks niece) skal døbes i dag, og så er det jo snart jul. Jeg tror det dyreste stykke tøj kostede kr. 50, men ellers gav vi ca. kr. 35 pr. stk. tøj. Så må vi jo bare håbe det kan bruges, for byttes kan det ikke.
Image hosted by Photobucket.com

08 december 2005

Nye fotoalbum

Jeg har nu lagt mine fotos i Yahoo! Photo, og selvom det er på engelsk er det meget nemt. Og fremfor alt det er gratis.

Jeg har kunnet lave lige netop det jeg gerne ville, nemlig flere albums, og jeg kan vælge om der er nogle albums som ikke skal være offentlige.

Så nu slette jeg min Flickr, når jeg får tid.

Ellers går det stille og roligt derudad med månedens sokker fra Sokkeklubben. Jeg er nemlig færdig med diverse bestillinger og julegaver, så jeg gider simpelthen ikke skynde mig. I denne uge bliver det f.ex. kun til strik mens jeg ser Jul i Valhal.

Det kan være jeg i morgen får strikket noget mere, for da skal Frank til julefrokost, og jeg skal bare bringe og hente ham igen (måske), for det kan jo være at Flemming (som ikke kan undgå at skulle køre) kører ham hjem.

02 december 2005

Slut med noget og opstart af noget andet

Igår blev jeg færdig med 2 ting: Kaunisjalet og bogen af Jørgen Leth. Jeg fik også startet op på det sidste par sokker i Sokkeklubben. Jeg har valgt Julesokkerne og jeg strikker som sædvanligt i Opal-garn. Jeg strikker i mørkegrøn og rødt.

Så nu er jeg færdig med den julegave jeg ville lave i år. I dag skal det så blokkes, for jeg skal være sammen med Birgith i morgen, og så kan hun jo ligeså godt få gaverne med hjem. Vi skal nemlig til julefrokost hos Henning (vores bror), og ellers ses vi jo nok ikke før end 1. juledag, når vi skal til julefrokost hos vores anden søster, Kirsten.

Nu mangler vi så bare at købe julegaver til Franks familie, som vi skal være sammen med juleaften.

27 november 2005

Novembersokker


Her kommer lige et billede af november måneds sokker i Sokkeklubben. Jeg har strikket dem i opal-garn og jeg valgte muslingemønstret.

26 november 2005

Overjulet

Image hosted by Photobucket.comJa, jeg har altså tilladt mig at lave lidt julerier på min blog. Image hosted by Photobucket.com

25 november 2005

Katrine

I skal da ikke snydes for et billede at Katrine, som er modtageren af alt det tøj jeg har strikket. Jeg er normalt ikke vild med babyer, men jeg helt fortabt, når jeg er sammen med Katrine. Jeg har aldrig set sødere baby (og det siger meget) Image hosted by Photobucket.com. Jeg foretrækker normalt babyer, når de når den alder, hvor de selv kan holde hovedet, og ellers når de begynder at udvikle deres færdigheder, gå, tale osv.






Og så kan jeg lige fortælle, at jeg sover umanerlig godt i min nye seng.

23 november 2005

Billeder

Her er så nogle billeder at de ting jeg har strikket til min niece i barselsgave.





















Flere billeder kan se i mit album Babytøj

Grandniece

Min niece fødte igår en velskabt datter på 51 cm og 3750 gr. Image hosted by Photobucket.com Tillykke!

Så nu kommer der snart billeder af alt det jeg har strikket til hende.

22 november 2005

Seng

Juhu! nu kom vores nye sengImage hosted by Photobucket.com

Jeg kan næsten ikke vente til jeg skal i seng, og jeg har sagt til mit arbejde, at de skal ikke bryde dem om at ringe, hvis jeg ikke kommer til tiden i morgen, for så er det fordi jeg SOVER!!!!! Image hosted by Photobucket.com

Jeg var ellers ved at få en mindre chok i morges. De ringede fra Sengeexperten, og det første som ryger gennem min hjerne, åh nej, nu får vi ikke sengene alligevel. Men puha, det var kun for at høre om der var en som kunne hjælpe med at bære, da den en chauffør var kommet til skade. Så selv om det er pga. min dårlige ryg at vi skal have ny seng, kan jeg altså sagtens bære ting. Det eneste (har jeg fundet ud af) jeg skal passe på, er ikke at bære kun i højre side, for så kan jeg mærke det. Så mon ikke jeg får trænet min hjerne/krop op til at kunne huske det.

Men som skrevet, jeg kan næsten ikke vente til jeg skal i seng, og det bliver altså tidligt i aften, for det er jo en elevationsseng, så vi skal da lige se det sidste "Vild med dans - trin for trin" i den nye seng.
Image hosted by Photobucket.com

20 november 2005

November måneds sokker

Jeg er nu blevet færdig med november måneds sokker fra Sokkeklubben. De er strikket i Opalgarn og jeg har valgt mønsteret Muslingesokker. Jeg har "snydt", jeg har kun strikket mønster på skafterne.

Da vi jo får vores nye senge på tirsdag, har vi benyttet lejligheden til at få malet i soveværelset. Vi har valgt at male den ene væg, den hvor sengene skal stå op ad, grå med en hvid kant, de andre vægge er hvide. Det er faktisk blevet rigtig pænt. Samtidig fik Frank sat kabelbakker op, så nu er vi fri for at slås med ledningerne, når vi skal støvsuge. Dejligt!
Nu er det bare at vente på at det skal blive tirsdag eftermiddag, bortset fra at vi i morgen, skal have skilt den gamle seng ad, så vi ikke skal til det tirsdag morgen.

16 november 2005

Færdig med barselsgave og lidt om noget andet

Image hosted by Photobucket.com Igår blev jeg færdig med babytæppet, og som tidligere nævnt kommer der ingen billeder før min niece har født, jeg ved jo ikke om hun følger med her. Jo, så jeg blev færdig til min selvsatte deadline.

På tirsdag får jeg min nye seng, juhu. Jeg kunne allerede få den i morgen, men jeg kan altså ikke nå at tømme soveværelset inden, så jeg må pænt vente til tirsdag. Men hvad pokker, her gik jeg og troede det først blev omkring den 5. december, så kan jeg vel også vente de par dage mere.

Manden har jo planer om at i forbindelse med vi får nye senge, vil han have malet i soveværelset. Det største problem bliver vist at vælge farve, for jeg er træt af den okseblodsfarvede væg. Den ene væg har denne farve, resten er hvide. Mon man kan overtale ham til at male den sidste hvid også?

Og nu til noget helt andet. Jeg har fødselsdag i januar, og jeg holder meget af min fødselsdag. Jeg vil helst fejre den sammen med manden, men næste gang kan det ikke lade sig gøre, for da skal han på teambuildingskursus med firmaet. Og så er det at jeg bliver strid, en rigtig gimpe, nemlig.Image hosted by Photobucket.com Jeg har sagt at det kan han ikke, for det er min fødselsdag og desuden har han lovet vi skulle på weekendophold den weekend. Men det havde han da lykkelig glemt. Jeg har ham nu mistænkt for ikke at ville sige fra i firmaet.

Nå, men vi har indgået et kompromis. Jeg må invitere de 2 veninder jeg holder fødselsdag med (selv om det normalt ikke er på dagen) ud at spise, og han betaler. Og så slipper han endda for at vi senere holder fødselsdag for vennerne, hvor det er manden i mit liv, som laver maden.

Så jeg skal vist ikke klage, når jeg får en hyggelig aften med tøserne.Image hosted by Photobucket.com

08 november 2005

Strikkecafe, Strik-In og Udstilling

Sikker en weekend.

Lørdag viste jeg jo, at Marianne Isagers bog "Inka" udkom. Så jeg søgte på nettet for at finde en boghandler som jeg vidste skulle forhandle den. Det fandt jeg også, men i Kolding. Nå, lokke, lokke for manden. Afsted til Kolding Storcenter, som jeg af erfaring ved (og som jeg skyer som pesten en lørdag formiddag) var overfyldt af mennesker. Nå, 1. prioritet var boghandleren, som jeg havde ringet til i forvejen, så jeg vidste vi ikke kørte forgæves. Fik indkøbt bogen. 2. prioritet var frokosten, for jeg vidste, jeg ikke kunne nå hjem, inden jeg skulle på strikkecafe i Vejle, hos den lokale garnpusher. Nå, det blev Jensens Bøfhus, ikke nogen succes, skal jeg lige hilse og sige, for salaten (hvis man kan kalde den det) var overhovedet ikke spændende præsenteret. Nå, pyt, det var jo i lørdags.

Kl. 13.25 præcis ankom jeg til strikkecafeen, og var overbevist om, at jeg nok ikke kunne få en af de gode pladser, når nu der kun var 5 min. til det hele skulle starte. Men ork, jeg var vist nr. 3 der ankom, så der var rigeligt med tomme stole. Det skal lige siges, at man skal melde sig til pga. pladsmangel. Vi kan vist være 16 ialt. Men så er der også kaffe og te på kanden og hjemmebagt kage.

Jeg havde nogle hyggelige timer, og købte næsten ikke noget garn, bare lige til et sjal i "rystegarn", i en beigefarve, som jeg tænkte kunne passe til den uldfrakke jeg købte sidste år.

Da jeg så endelig var hjemme, kunne jeg få lov til at sidde og savle over min nye bog. Nej, hvor er der mange flotte ting i den.

Søndag måtte jeg lokke igen. Ville jo gerne ned og se udstillingen på Koldinghus med Netmaskerne. Den var inspirerende og flot. Kan anbefales. Jeg mødte Hanne V., Dorte H. og Jette K. på udstillingen, dejligt! Men det kostede frokost til manden i restauranten på Koldinghus. Det gjorde ikke noget, for den var da vist noget nær 1000% bedre end på Jensens Bøfhus.

Og så i aftes var jeg til strik-in hos Hanne V.

Lone R, Inge B., Birgit H. og undskyld, men jeg fik ikke fat i jeres navne, var der 2 andre foruden selvfølgelig Hanne og jeg selv.

Hanne havde rigtig kræset for os. Boller med pålæg, 3 slags kage, hvor af den ene var hjemmebagt (gulerodskage), slik og frugt samt kaffe og te.

Uha, hvor vi hyggede os. Desværre var jeg nødt til at køre alt for tidligt, men når man skal på arbejde næste dag og har langt hjem, er det vist en nødvendighed. Men jeg nåede da at få 3 meget hyggelige timer. Tak for det Hanne!

Nu har jeg været ved kiropraktor 2 gange, og det hjælper rigtig godt på ryggen. Det har også hjulpet utrolig meget at følge Dorte H.'s råd om at fjerne topmadrassen.

Så nu glæder jeg mig bare til min nye elevationsseng kommer om en lille måned.


Jeg glemte lige, at jeg søndag blev færdig med barselgaven til min niece, så nu kan hun godt føde for min skyld, jeg er klar.

05 november 2005

Jeg glæder mig

Jeg glæder mig til jeg i dag skal på strikkecafe i Vejle. Det foregår hos Arne S. Hansen i Vestergade.

Jeg glæder mig også, fordi jeg på mandag skal til strik-in hos Hanne V. i Århus. Image hosted by Photobucket.com

Ellers synes jeg, jeg er ved at blive stresset, af det arbejde jeg ikke når på mit arbejde, men pyt, det tager jeg mig først af på tirsdag. Image hosted by Photobucket.com

04 november 2005

Bøger

Igår modtog jeg med posten, de længe ventede bøger, Digt i masker og Strik a la Carte.

Nu går jeg så og venter på at Inka, skal udkomme, men det er vist allerede i morgen, så det bliver jo dejligt.

I forgårs på kontoret, fik jeg ny plads. Jo, der sker noget hos Give Sværgods. Der er blevet bygget til kontorbygningen, og jeg fik en midlertidig plads i det nye kontor. Det gamle, hvor bogholderiet skal ende med at sidde, skal renoveres, før jeg kan flytte til min endelige plads. Men det bliver bare lidt besværligt i den næste tid, for de mapper jeg bruger, står i det midlertidige kontor som bogholderiet har, hvilket er, hvis jeg kan forklare det, længst muligt væk, fra hvor jeg sidder nu.

Jeg sidder på 1. sal i ny bygning, som dog hænger sammen med den gamle bygning, så jeg skal ned ad trappen, gennem værkstedshallen, og ind i det fjerneste hjørne af bogholderiet. Smart ik'
Image hosted by Photobucket.com

31 oktober 2005

Nu må I godt sige De til mig

Vi har i dag haft besøg af trafikministeren, her hvor jeg er ansat, så nu ser jeg gerne at der bliver sagt De til mig Image hosted by Photobucket.com

Færdig

Lige hurtigt.

Her til morgen blev jeg så færdig med blusen til babysættet, og jeg fik startet på bukserne, så mon ikke jeg når det inden barnet kommer om 1 måneds tid.

26 oktober 2005

Mangler kun 2 ærmer

Det går meget stærkt nu med blusen til den lille, som gerne skulle komme om 1 måneds tid. Nu mangler jeg kun 2 ærmer.

Ellers har jeg været sygemeldt i dag. Min ryg gjorde simpelthen så ondt, at jeg ikke kunne gå på arbejde, både pga. smerterne, men også fordi jeg bare var så træt, så træt. Jeg tror ikke, jeg hviler, når jeg sover.

Men nu har jeg været ved læge, og jeg fik en kur, hvor jeg skal tage nogle smertestillende piller i 10 dage, for at musklerne i ryggen skal få lov at slappe af. og fredag skal jeg til kiropraktor. Så jeg håber de 2 ting sammen med en rotation af madrassen vil hjælpe.

23 oktober 2005

Fremad

Som I måske har lagt mærke til, så går det stærkt fremad med både barnevognstæppet (ja, det kalder jeg det endnu) og babyblusen. Jeg er endelig kommet forbi mønsterrapporten, og tager mig den kunstneriske frihed, kun at lave den en gang (billeder kommer der ikke før, tøjet er afleveret engang sidst i november/først i december).

Ellers nørkler jeg som sædvanlig videre med at perfektionere min blog, som jeg gerne vil have den. Jeg skal lige have fundet ud af, hvordan jeg sætter et billede ind i overskriften i stedet for den er ensfarvet.

Det kan være en behjertet sjæl, sender en mail til mig om hvordan man gør. Man ved aldrig, og man kan jo håbe.

22 oktober 2005

Ændringer

De sidste par dage har jeg arbejdet på at få lagt fotoalbums og deslige ind på min blog. Det er med henblik på, at jeg på et tidspunkt skipper min hjemmeside.

Jeg synes selv det lykkes meget godt, men der mangler stadig meget arbejde. Jeg har dog god tid, da abonnementet på hjemmesiden først udløber om ca. ½-1 år, hvis jeg husker rigtigt.


Med hensyn til strik, så går det stærkt fremad med barnevognstæppet, som vist mere bare er et tæppe i miniformat. Ca. 70x70 cm, når det er færdigt.

I dag vil jeg dog strikke de sidste par pinde i mønstret på den babybluse, som jeg også gerne skulle være færdig med inden niecen skal nedkomme sidst i november. Så I kan nok se jeg er ved at have travlt.

Jeg har den sidste måned gået og døjet med min ryg. Det resulterede i, at vi i onsdags bestilte nye senge, men desværre er der leveringstid, så de kommer først til december. Men vi glæder os, for det er lige dem, som vi har snakket om, vi alligevel skulle have på et tidspunkt. Tidspunktet kom så bare før end beregnet. Et forsigtigt JUHU! for jeg ville nu hellere være smertefri.

15 oktober 2005

Forhandler

Jeg her d.d. blevet forhandler af Nature Cares produkter.

Jeg har selv i mange år brugt deres vaskepulver, som er superdrøjt.

14 oktober 2005

Utænkeligt

Ja, i dag skete det utænkelige.

Jeg var hos en garnpusher og jeg købte IKKE noget garn! Er det ikke utroligt, tænke sig at jeg skulle kunne gå i en garnforretning og så ikke købe noget garn, men det skete altså i dag, i Horsens.

Ja, jeg kan selvfølgelig ikke huske hvad forretningen hedder, men Christa har da nævnt den nogle gange, mon det var Woolmite?

Ja, ja, men mon ikke jeg også fik købt rigeligt i lørdags, eller...
Image hosted by Photobucket.com

12 oktober 2005

Hvad jeg købte på Strikkefestivalen


Her kan I se hvad jeg "kom til" at købe da jeg var til strikkefestival lørdag.


Kauni købt af Lisette





Alpaca fra Drops købt hos Grønhøj Garn



Mohair og Kauni købt hos Filita





Opal købt hos Vivian




Ombre og Mohair købt hos Filita

11 oktober 2005

Piger af Format

Jeg har lavet en knap til Piger af Format, som er en klub under Webstrik for os som ser lidt godt ud. Image hosted by Photobucket.com

Jeg har lavet den i 2 versioner med og uden den sorte kant.

09 oktober 2005

Strikkefestival


Nu har jeg været til min første strikkefestival. Det var noget af en oplevelse. Jeg havde knap nok fået sat kurven med strikketøjet, før jeg blev taget med i Filita. Der købte jeg nu kun 3 knapper, jeg kunne slet ikke overskue det, med alle de mennesker på en gang.

Derefter gik jeg videre med Hanne M (?) (undskyld hvis jeg husker dit navn forkert) og vi var i Grønhøj Garn, der købte jeg opskrift og garn til et sjal. Garnet var den der superbløde Alpaca fra Drops.

Bagefter gik vi op på torvet, og der fandt jeg lige en boghandel, hvor jeg købte bogen af Jørgen Leth: Det uperfekte menneske.

Så valgte jeg at gå tilbage til vandrehjemmet, for nu havde jeg altså fået shoppet nok i Silkeborg, og jeg skulle jo lige nå at have noget Kauni hos Lisette fra Mejlby, inden hun fik solgt det sidste. Der købte jeg 2 bundter samt noget af Vivians ensfarvede Opal-garn, i nogle spændende farver som jeg ikke havde i forvejen.

Nu fik jeg så endelig sat mig til at strikke, som I kan se på
Dorthes hjemmeside. Senere fandt jeg ud i haven, hvor vejret bare var så dejligt. Lidt køligt, men dejligt.

Senere fik vi en lækker frokost.

Og så fik vi lige strikket lidt mere, inden vi skulle i gang med diverse workshops.

Jeg fik da lært at lave maskemarkører på en nem måde. Jeg har selv tidligere på året forsøgt mig udi denne diciplin, men ak, hvor var det svært. Men nu takket være Ditte F. har jeg lært det på en nem måde.

Og så lige til alle jer som må høre på at jeg manglede noget gult garn, jeg har fundet fejlen. Det er den sædvanlige fejl-40, jeg er simpelt hen begyndt med den forkert farve på bukserne. Men... jeg mangler nu alligevel 1 ngl. gult, for ellers kan jeg ikke få strikket hatten til sættet.

Jette A. var så flink at lukke butikken (Filita) op igen for nogle få stykker af os, så der fik jeg købt 4 bundter samt opskrift til Karen Noe's: Tørklæde med klunker samt garn og opskrift til et sjal som hedder: Sjal med liljekonvaller, jeg valgte noget petroleumsblå mohairgarn, som ikke har for mange "langtråde". Hvad hedder det: ja, på engelsk ville jeg nok sige "fluffy" (mon det staves sådan).

Jeg fik strikket et par lyserøde babyfutter færdig i går, som jeg var startet på fredag aften.

07 oktober 2005

Oktobersokker


Nu er jeg færdig med oktober måneds sokker i Sokkeklubben, dermed mangler jeg kun 2 par for at være med i konkurrencen, hvor vi som gennemfører, vinder håneretten over de som ikke gennemførte. Ikke fordi jeg vil benytte mig af denne ret. Jeg var selv ved at sige fra engang i sommer, men jeg har dog holdt ud. Nu er der så gået sport i at gennemføre, jeg mener, når nu jeg kun mangler 2 par.

Ellers glæder jeg mig vanvittigt til i morgen, da skal jeg til Strikkefestival med Webstrikkerne i Silkeborg. Festivallen er fra fredag til søndag, men man kan melde sig til som man har lyst.

Jeg har kun et problem, jeg kan overhovedet ikke finde ud af, hvilke strikketøjer jeg skal have med, og hvad jeg vil vise frem.

Det kan da vist kaldes et luksus-problem af de store.

Jeg har allieret mig med min mand, så han kører mig til Silkeborg og henter mig igen, når jeg vil hjem. Det bliver jo først engang hen på aftnen, da jeg har tilmeldt mig middagen, og som den store egoist jeg er, er det altså at han skal hente mig (så har han jo også bilen om dagen), og så kan jeg drikke rødvin til maden, hvis jeg har lyst.

02 oktober 2005

Familieweekend


I denne weekend havde vi vores årlige familieweekend i Madsen-klanen. Det var Hanne og Jørgens tur til at arrangere.

Denne gang gik turen til
Randers Regnskov. Vi mødtes kl. 11.00 og startede med at se gibbon-aberne blive fodret. Derefter skulle vi selv fodres, så vi mødtes i "madpakkelokalet" (der hvor man må spise sin medbragte mad). Efter endt spisning var vi rundt og så resten, bl.a. fik vi set krokodillerne blive fodret.

Lige pludselig (selv om vi gik spredt omkring) var vi på forunderligvis endt det samme sted. Nemlig ved is-boden. Man er jo ikke en Madsen for ingenting, vel! Til sidst var vi igen i madpakkelokalet, hvor vi fik vores medbragte kaffe, og Hannes dejlige hjemmebag. Uhm! hvor det smagte godt.

Da turen i Regnskoven var slut, kørte vi til
Aagaard Ferielejligheder i nærheden af Grenå.

Vi blev indkvarteret i små lejligheder, hver med dobbeltseng, bad, te-køkken og køleskab, jo der manglede skam ikke noget.

Hanne og Jørgen havde arrangeret, at Bettina lavede en 3-retters menu til os. Forretten var indbagt fisk m/dild-dressing, hovedretten var oksesteg m/bønner, champignon, bacon, asparges-kartofler og abrikos-sovs. Desserten var blommetærte m/rørt is.

Hold da op hvor det smagte godt.

Drikkevarerne skulle man selv medbringe.

Indkluderet i prisen var også morgenmad søndag morgen. Det var også rigtig god. Den bestod af: corn-flakes, havregryn, ymer m/drys, 2 slags hjemmebagte boller, marmelader, pålægschokolade (til Caspers store glæde, 3 år), rullepølse, spegepølse, hamburgerryg, skivet ost, blåskimmel-ost, agurk, rød peberfrugt samt kaffe, te og 2 slags juice.

Mon vi var mætte da vi gik fra bordet? Gæt selv!

Jeg kan kun anbefale
Aagaard Ferielejligheder, og Frank og jeg har da allerede talt om, at det kunne være et godt sted at holde sin sommerferie.

Jeg vil gerne sige tak til Hanne og Jørgen for det udmærkede arrangement, som blev lavet om i sidste øjeblik pga. vejret. Vi skulle oprindeligt have været i Skandinavisk Dyrepark.


28 september 2005

Sommerboligen

Jeg fik lige lyst til at vise nogle billeder af vores meget lille sommerhus. Det er måske ikke stort, men til gengæld mangler der ikke noget. :-) Der er da både stue, køkken, spisestue og bad (som jeg desværre endnu ikke har fået taget billede af).










Lyst

Uha, hvor jeg har bare lyst til at gramse på noget garn, og til at starte noget ny op, men som I kan se på det jeg har gang i, burde jeg jo nok gøre bare noget af det færdigt.

Jeg har lige besluttet, at det sjal jeg er i gang med, skal pilles op og laves efter mønstret fra Femina


Lige nu koncentrerer jeg mig om at få strikket babytøj og babyfutter.

Vi har lige besluttet, at jeg skal strikke et par lyserøde babyfutter til Thea, og så skal hun have dem i 1 måneds-fødselsdagsgave. De skal sendes med posten sammen med et fødselsdagskort.

Ja, ja, når nu Frank er blevet onkel, har han jo lov til at være bare lidt mere skør end han ellers er. Og jeg strikker da gerne babyfutterne for ham, han laver jo så meget for mig.

F.ex. i søndags, det var den rene forkælelsesdag. Han lavede morgenmaden (med blødkogte æg), frokosten (med hjemmelavet æbleflæsk), eftermiddagskaffen og aftensmaden. Er han ikke bare dejlig. Så forbarmede jeg mig også og lavede aftenskaffe til ham.

Og i mandags kom han hjem med den nye plade med Bjarne Liller til mig.

Jeg tror lige, jeg må ud i køkkenet og give ham et kys (eller mange) og et knus.

25 september 2005

En ting færdig

Her til morgen er jeg blevet færdig med blusen i det babysæt, jeg er ved at strikke til min niece, så I kan jo nok forstå, at der ikke kan komme billede på endnu. Hun skal jo ikke vide, hvordan det ser ud, før hun får det.

Ellers vil jeg forsøge at få ryddet lidt mere op i mine strikkepinde/-ting. Jeg har i Ikea købt nogle kasser med låg, som jeg vil bruge til mine strikkepinde, jeg er træt af, de ligger alle mulige mærkelige steder. På denne måde kan jeg få dem sanlet ét sted. Jeg vil også have mit krydsnøgleapparat og den mekaniserede strikkelise i kassen samt de der plastik-dimser, som skal bruges, når man vil lave pompom'er.

Og sidst men ikke mindst mine garnspiraler, som jeg i sin tid købte af Bente Rønberg.

24 september 2005

Dagen i dag

I dag er jeg alene hjemme, så jeg hygger mig med at få skrevet opskrifter ud og få dem laminerede.

Efter frokost skal jeg have slået op til venstre forstykke på Pagode, og det er jo lidt af et projekt, som kræver ensomhed. Jeg skal slå 438 masker op, så jeg er glad for at maskemarkørerne er opfundet. Jeg sætter en f.ex. orange for hver 25 masker, og så en grøn når jeg når 100 masker, det gør det absolut meget nemmere at ramme det rigtige antal, men det tager tid.

Jeg har også hygget mig med at få vejet alle min sokkegarnsrester. Jeg gemmer dem i plastposer med lynlås, men nu har jeg fået sat en etiket på, hvor der står på den enkelte, hvor mange gram der er. Det gør det meget lettere, hvis/når jeg f.ex. hurtigt lige skal finde en rest med f.ex. 25 gr. til et par babyfutter.