31 oktober 2009

Strikkerier

Naboen ældste datter havde fødselsdag i tirsdags. Så jeg stikkede lige 2 par sokker til hende og lillesøsteren. Vi hejste også flaget for Emilie. Jeg fik senere en sms fra moderen, at Emilie syntes vores flagstang også lidt var deres, når nu vi flagede for hende. Mille (lillesøsteren) sagde (iflg. moderen), at sokkerne var lige det, hun altid havde ønsket sig. Det er jo altid rart at høre, tingene falder i god jord hos modtageren, og ikke kun hos moderen.

Så er spørgsmålet bare, hvad skal jeg lave, når Mille har fødselsdag til marts. Det er jo ikke så aktuelt med hjemmestrikkede sokker til foråret og sommeren.

Forslag modtages gerne. Indtil nu har jeg tænkt på en "boa" af pelsgarn. Det kunne jo være de leger udklædning en gang i mellem.

Ellers er jeg blevet færdig med sjalet til Jannie, det mangler lige en blokning. Mønsteret er "Sjal med blomstermønster".

Hvis jeg skal lave det igen, kunne jeg godt finde på at lave mønsteret 2 gange, forstået på den måde, at iflg. opskriften slå man 5 m op og strikker 1 blomst. Jeg kunne godt finde på at slå 5 m op, strikke udtagninger både i siderne og på midten, og så når der er masker nok til en blomst på hver halvdel, at gøre det. Jeg synes, det er lige smalt nok, i hvert nu, hvor det ikke er blokket, og så har jeg endda lavet 2 gentagelser ekstra.

Lige nu er jeg ved at strikke den korte vest fra Hendes Verden, som jeg har lavet tidligere på året. Svigermor ønsker sig den i julegave. Hun så den, da Anja fik sin. Den er hurtig lavet, strikkes på p 7 og der er 64 p ialt. I morges blev jeg færdig med ryggen, og ville så lige strikke den rest op der var. Det blev lige til et halvt forstykke, så nu mangler jeg kun 1½ forstykke og kanter.

1 kommentar:

Garnpusheren sagde ...

Hej Inge
Blomstersjalet har jeg faktisk lavet næsten som du skriver - da jeg gerne ville have en bred model, så jeg har "strikket" 2 sjaler med 3 masker imellem, sådan at det bliver strikket fra nakken og nedefter, med udtagninger 1 i siden, 2 på hver side af de 3 i midten, og 1 i siden... det bliver rigtig godt :-)
KH
Lisette