16 januar 2010

Indkøb

Jeg har været på indkøb.

Jeg købte Duo Silke/Merino samt opskrift til modellen Poona fra DesignClub.dk. Den skal være til Thea i fødselsdagsgave.


For snart 6 mdr. siden bestilte jeg denne bog. Efter at have ventet tålmodigt i flere måneder kommer beskeden, at den desværre ikke kunne leveres alligevel. Nå, jeg forsøgte så at finde den andensteds på nettet. Og fandt den hos Adlibris, hvor de kunne levere den i løbet af 2-5 arbejdsdage og så tror jeg ovenikøbet den var billigere. Det skal nævnes at den er fyldt med flotte modeller.


Jeg har købt Vital fra Hjertegarn til vestene til naboens døtre, da det garn jeg ellers havde udset mig fra lageret ikke duede. Så håber jeg bare de falder i god jord, når de skal afleveres til marts, hvor Mille har fødselsdag.

Jeg er nu ved bane nr. 8 på tæppet, men er kørt surt i det, så jeg tror, jeg starter på vestene i dag. Burde strikke på Franks bluse, men på p 3 og i sort ensfarvet glatstrik, bliver det hurtigt lidt kedeligt. Har ellers sagt til mig selv, at jeg SKAL strikke 1 time på den hver dag. Men det kniber. Har nemlig haft vild lyst til at strikke på tæppet.

Jeg mangler stadig at skylle det seneste tørklæde op, så der kan blive taget billed, men har svært ved at tage mig sammen.

Pt. kan jeg godt sove 10 timer i døgnet, men forsøger at lade være, for det bliver bare en "vane".

2 kommentarer:

Fríða sagde ...

mmm, lækre indköb du har gjort. Poona er jeg vild med, men har ikke kunnet opdrive opskriften uden garn. den der dominofrakke på bogens forside ser helt vildt spændende ud, glæder mig til at se hvad du får lavet fra den bog.
kh.fra Island
Frida

Annette sagde ...

Ja, det er dejlige indkøb du har gjort dig... Bogen ser skøn ud... den må jeg vist over til dig for at bladre lidt i...