25 april 2010

Gloria

Jeg har en dejlig veninde, Annette, som har lovet at hjælpe mig med sammensyningen af kraven (hun ved det ikke endnu, men hun skal sandsynligvis også hjælpe med ærmerne). Ellers vil jeg prøve Karin Grøns forslag om, at vask kan gøre meget.


Men jeg er i hvert fald gået i gang med ærmerne, og så må vi se hvordan det går. Den bliver i hvert fald strikket færdig.


Shh! I må ikke sige det til nogen, men jeg har bestilt noget Zauberball garn til et sjal - opskriften er herfra - Hexen Strik - "Strik med mig" øverst i venstre side. Jeg har bestilt samme farve, jeg synes simpelthen den er så flot.


Ellers skal jeg i gang med et par strømper i str. 44, til min yngste nevø, Mikkel. Han har selv bestilt dem. Eneste betingelse var at de ikke må være lyserøde. Det kan jeg godt overholde, for jeg har ikke mere lyserødt garn, er brugt til Thea i årenes løb.


Jeg har også andre strikkeplaner, som ikke kan røbes her, men da de først skal bruges til efteråret, er der god tid.


Og hvis jeg får tid, vil jeg stadig forsøge at få mine ufoer færdige. Nu er der jo snart kun 3 tilbage. Jeg startede med 6-7 stykker.

2 kommentarer:

Ingerlise sagde ...

Godt at du igen har et positivt forhold til din Gloria.
Tak for i går - hyggeligt som altid - og tak for linket til min blog
Ingerlise

Kristine sagde ...

Tænkte også på at foreslå en opskyldning før sammensyning, men blev forstyrret af et barn og 117 andre ting, og da jeg var færdig med dem var computeren blevet slukket af en eller anden.
Glæder mig til at se/læse/høre hvordan resultatet bliver.