31 december 2006

Jeg har...

tyvstjålet idéen med en tricker fra Fru Toft.

Ellers går det stærkt fremad med Babybluse med pololukning til Tobias, jeg er ved det sidste ærme, og satser helt ærligt på lige at få den færdig inden nytår.

30 december 2006

Garnlager totalt

Puha, det er da lige til at blive træt af, altså at tænke på, alt det man skal have strikket.

Nå, men her kommer så totalerne:

36 kg 293 gr + diverse strikkekits og så har jeg altså ikke talt det med jeg har gang i, hverken UFO eller WIP.

Er det så slemt? Jeg mindes at have læst om nogen, som har over 100 kg, så er mit lager jo ikke ret stort, vel!

29 december 2006

Optælling af garn

Puha, det er hårdt, jeg er ved at gøre mit garnlager op, det er ikke (alt efter hvordan man ser på det) godt. Jeg har jo alt for meget garn, hvis man altså kan have det.

Jeg har helt fået varmen af alt den skriven op.

28 december 2006

Til jer som gerne vil vide mere...

er det svært at svare, når I ikke skriver jeres mailadresse.

27 december 2006

Ommeren er færdig

Jeg er nu færdig med ommeren, hold da op hvor var der mange ender at hæfte. Det er lykkedes mig at bruge sådan ca. 25 gram af garnlageret.

Surt opstød

Jeg har lige et surt opstød, jeg vil af med.

Jeg har flere gange oplevet, at folk gerne vil vide noget om en opskrift, f.ex. hvor de kan finde den, og når jeg så har givet dem svaret, har de ikke engang den høflighed, at sige tak, øv!

26 december 2006

Ommeren

Jeg er ved at være langt med ommeren.

Jeg mangler kun ribben på det 1. ærme, men da jeg ikke ved, om jeg har nok sort garn til at lave ribben, er jeg startet på det 2. ærme, så det skal nok ende med at garnet går i kludder, da jeg ikke har klippet tråden. For sæt nu der er garn nok, så var det da ærgerligt, at skulle hæfte en ende mere, for dem er der rigeligt af, når det er en bluse, som er trævlet op.

25 december 2006

Ny bil og hemmelige gaver


Endelig kan jeg vise billeder af de hemmelige gaver.

Det hvide sjal er hemmelig gave nr. 1. Det blev til en værtindegave til min niece, som har huset fuldt her i juledagene.

Det rosa spiraltørklæde blev en gave til Anja. Garnet er noget jeg engang vandt fra Uldgården i en konkurrence i Webstrik. Jeg har stadig 2½ ngl. tilbage.









Og så endelig kan I se vores nye bil, som vi fik den 22. december.

24 december 2006

Glædelig jul

Photobucket - Video and Image HostingJeg ønsker alle mine læsere en glædelig jul.

Jeg håber den bliver som I måtte ønske jer den.Photobucket - Video and Image Hosting

21 december 2006

Yahoo Photos

Jeg bruger Yahoo Photos til mine album på nettet, men de sidste mange dage, har det ikke virket ordentligt.

Jeg kan sagtens signe ind, men så sker der heller ikke mere. Jeg kan ikke se mine album, og kan derfor ikke ligge nye billeder ind i dem.

Træls!!!!!!!!!!!!!!!!!!

18 december 2006

Jeg er ved...

en ommer.

Den første raglan oppefra og ned jeg lavede kunne barnet ikke få over hovedet. Så det er en ommer, men hvad pokker, jeg havde jo også lavet en kæmpe bommert. Jeg strikkede den efter en opskrift med strikkefasthed 22 m = 10 cm, og bommerten var, at jeg gjorde det med garn hvor strikkefastheden er 27 m = 10 cm.

Så det er bare forfra, fru Madsen.

17 december 2006

Muffedisser

Her har I så billedet af mine muffedisser.

16 december 2006

Broche

Posten havde denne med til mig forleden dag. Jeg måtte bare eje den efter at have læst om den på Webstrik.




Endelig kom den, min Webstrikbroche i oxyderet sølv, nøj hvor er den flot, den var værd at vente på. Tak for det, Kathe!

Lidt opdatering på strikkefronten. Mine muffedisser ligger til tørring, og øv, de kan desværre ikke trækkes fra mit brug dit garnlager regnskab. Garnet er alt for nyt. Til gengæld går det bedre med poloblusen til Tobias, den bliver ikke skæv, når den bliver strikket i glatstrikning. Iflg. eksperterne er det stik mod alt, hvad de har lært om garn. Men hvad gør det, bare garnet ikke skal smides ud.

14 december 2006

Muffedisser

Mine muffedisser er næsten færdige, jeg mangler kun at hæfte ender.

I skal nok få lov at se dem, når de har været "vasket" og er tørre igen.

11 december 2006

En milepæl er nået

Jeg har nået en milepæl i mit vægttab, hele 10 kg, det er dejligt.

Igår fik jeg min julegave af Frank på forskud, 2 par nye cowboybukser, i sådan ca. 3 str. mindre end jeg plejer, men det var nu mest fordi de giver sig meget, ellers havde det vist kun været 2 str.

Jeg sætter mig delmål af 5 kg, for at det skal være overkommeligt, jeg vil ikke se så langt frem, at jeg taber lysten/energien til at fortsætte. Men hvis det ikke var for Frank, som nåede i mål i dag, så tror jeg godt jeg kunne vælte af pinden, som jeg kalder det, her i juletiden.

Tænk sig, han havde købt en gave til mig, fordi jeg nåede de 10 kg. Det var et led til mit armbånd (Pandora), en skildpadde.

Jeg har vist vundet den store gevinst, da jeg fandt ham. Photobucket - Video and Image Hosting

Det ser ud til...

at når jeg strikker poloblusen i glatstrik, trækker det ikke skævt.

10 december 2006

Torgvanter

De hedder Torgvanter på norsk, hvad hedder de på dansk?

09 december 2006

Caspers zebrabluse

Nu har jeg endelig taget mig sammen til at få tage billede af Caspers zebrabluse, jeg har også tænkt mig at lave en til hans lillebror, Tobias.

Om han (Tobias) så får den polobluse jeg kæmper med, det bliver en anden sag. Jeg har tænkt mig at gøre et forsøg mere, denne gang i glat, bliver den også skæv, så bliver garnet smidt ud.



08 december 2006

Hjælp nu har jeg gjort det...

jeg har meldt til en nystartet along: brug dit garn lager

Jeg har bundet mig for 6 mdr, hvor jeg så ikke må købe garn overhovedet, men skal bruge af mit garnlager. Dvs. jeg må ikke købe garn i perioden 8.12.2006-7.6.2007.

Følg med her: brug dit garnlager

Heldigvis må man godt modtage garngaver.

06 december 2006

Se hvad...

postmand Jørgen havde med til mig igår.


Opals Animal 2. kollektion købt hos Bendix Garn







Opskrifthæfte samt garn til 1 par muffedisser købt hos Pinnsvinet, Norge






Opals Feelings købt hos Bendix Garn






Jeg synes det var dejligt med alle de pakker, også selv om jeg selv betaler.

Hjælp ønskes

Hjælp ønskes til denne model. Det er ikke så meget modellen, som garnet der driller.

Som I nok kan se, er det meget skævt, og så er det jeg spørger: er det fordi garnet er 4-trådet, strikket i perlestrik (jeg syntes ikke det var skævt, da jeg forsøgte mig i glat) eller...

Hvad kan jeg gøre, jeg har mest at alt lyst til bare at smide det i skraldespanden.

03 december 2006

Forfra

Jeg har valgt at starte forfra på poloblusen til Tobias, jeg ville hellere lave den lidt større og så i perlestrik.

I aftes blev jeg færdig med hemmelig gave nr. 2.

02 december 2006

Dagens høst

Igår så min mand en annonce om brandudsalg hos AS Stof og Strik i nærheden af Juelsminde. Der var 50% på al garn og stof, da de åbenbart havde haft brand i tirsdags.

På billedet kan I se hvad jeg fik købt, og jeg kom af med den nette sum at hele kr. 283,50. I skal lige lægge mærke til at det ene ngl. er Dazzle som normalt koster kr. 175,- for 1 ngl. garn, og de havde kun det ene, så jeg måtte jo hellere hjælpe dem af med det.

Jeg kom helt i forårshumør, da vi kom hjem her for lidt siden. Vi havde været nede og købe nogle knapper til den zebrabluse, jeg har strikket til Casper. Jeg fik knapper lavet som zebraer. Nå, men i forårshumør kom jeg, da jeg så en af vores buske blomstrer, selv om den først normalt gør det om foråret. Jeg skyndte mig at tage et par grene ind i en vase.


18 november 2006

Strikkecafe

Jeg har i dag været på strikkecafe hos Bodil som ejer Design & Garn i Vestergade, Vejle. Det var rigtig hyggeligt, men det var også første gang i denne sæson det lykkedes mig at komme med. Jeg glæder mig allerede til januar, når der er strikkecafe næste gang.

Jeg fik strikket næsten et helt ærme på raglan oppefra og ned, så nu er den næsten færdig.

12 november 2006

Hemmelige gaver

har noget med den tilstundende jul at gøre, så derfor kan jeg ikke oplyse hvad det er og hvem det er til.

Men den 25. december vil der både komme billeder og hvem gaverne er til.

09 november 2006

Sokker

Her ser I så de sokker som er blevet færdig de seneste par dage. De er begge par til Kathrine som jo fik en bluse for nylig samme slags garn.

Umiddelbart ser de jo meget ens ud, men det ene par er strikket på traditionel vis, men det andet par er mit første forsøg på at strikke sokker fra tåen og op, samt mit første forsøg på at strikke en boomerang hæl.


Da jeg stadigvæk er syg, vil jeg i dag forsøge at koncentrere mig om den hemmelige gave, som har ligget mens jeg har strikket sokkerne.

Jeg må vist lige tilføje, at det er sokkerne med boomerang hælen som er strikket fra tåen.

07 november 2006

Gevinsten

I dag kom så min gevinst i UFO KAL 2006.

Det var dette smukke garn samt opskrift af Karen Noe, og det var Garngalleriet som var sponsoren. Tak for det Birthe.

Til alt held, må man vist sige, var jeg hjemme da posten kom, men det er desværre også kun pga. sygdom. Jeg har raget en kæmpe forkølelse til, og ovenpå min operation for snart 1 måned siden, tager det mere på mig, end det plejer. Eller også er det fordi jeg ikke kan huske hvordan det er, jeg ved bare, at mens jeg har været ansat der hvor jeg er nu, har jeg ikke været forkølet, og jeg har været ansat i 2½ år. Gad vide om det er alzheimer light? :-)

Det havde ellers været bedre om den forkølelse først var kommet om 1 uge, for i går og i dag, skal/skulle vi starte nyt regnskabsprogram op på arbejde, og jeg føler (også pga. operationen) at jeg er uhjælpeligt bagefter, og det er træls, for at sige det på godt jysk.

Men med alderen er der kommet mere egoisme i mig, så det er mig som kommer i første række, og det er jo en god ting. I hvert fald i forhold til jobbet.

Jeg fik ellers et gratis grin her til morgen. Posten havde et takkekort med fra Jannie og Jan, som blev gift 30. september, og når nu man kender sin niece, så ved man, at det er fordi hun totalt har glemt, at jeg havde fået et kort, da jeg besøgte dem i deres nye hus lige efter de var flyttet ind. Men hellere en gang for meget end en gang for lidt, og billedet er nu pænt.

05 november 2006

Spisning og sokker

Igår var vi på Aagaard Kro og spise. Anledningen var at Frank havde haft meget overarbejde, og firmaet ville så forsøge at råde bod på det ved at give middag et sted efter eget valg.

Jeg kan kun sige, prøv det, de laver exceptionelt god mad. Det kan godt være det er dyrt, men det er prisen værd.

I dag vil jeg forsøge at lave en boomeranghæl for første gang. Jeg er nemlig ved mit første forsøg på at strikke sokker fra tåen og op. Jeg har fået uvurderlig hjælp af Christa og så har jeg hentet hjælp på Helles hjemmeside, nærmere bestemt i hendes arkiv, juni 2006. Og jeg har meddelt manden i mit liv, at jeg skal lære noget nyt strik i dag, så ved han godt han ikke skal forstyrre. Han er nu rar.

Oven i at jeg forsøger at blive frisk igen efter min operation, er jeg i denne weekend blevet forkølet for første gang i mindst 3 år. Træls, for jeg kan ikke lægge mig syg de næste 2 dage i hvert fald. Vi starter nyt regnskabsprogram på arbejde i morgen, og tirsdag skal jeg lige lære hvordan man laver automatiske betalinger.

Det værste er, synes jeg, at jeg ikke har overskud til at passe min kur, det lykkes kun fordi Frank står for maden i vid udstrækning, og når så stofskiftet er helt i bund, så kan I jo nok se, der ikke skal meget til at slå mig ud af kurs, for helt ærligt, jeg har rygrad som en regnorm. Og her syntes jeg lige det gik så godt, øv!

Jeg håber, det enten retter sig af sig selv (hospitalet vil holde øje med det i hvert fald 1 år efter operationen) eller også at jeg får noget som kan hjælpe.

04 november 2006

Dazzle-tørklæde

Her ser I mit tørklæde i Dazzle, jeg har valgt at lave det uden frynser. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at I kun ser halvdelen, den anden halvdel er magen til.

Så skete det

Igår skrev vi under på bygning af hus. At der så er lange udsigter til det er færdig er noget helt andet. Kontrakten siger at vi overtager huset 1.2.2008, men bare det at vi endelig har fået skrevet under er dejligt. Nu skal vi bare have det andet hus sat til salg, puha!

02 november 2006

Juhu, jeg har vundet

Jeg har i dag fundet ud af at jeg er en af de heldige, der har vundet i UFO KAL 2006, så nu venter jeg spændt på hvad det er jeg har vundet.

Ellers fik jeg svar ved lægen i dag. Mit stofskifte er 11 og normalværdier er mellem 10 og 22, så det er noget der skal holdes øje med, men det gør hospitalet. Jeg ved de vil følge mig i ca. 1 år, men så kan jeg da bedre forstå, at det går lidt langsomt med at tabe mig. Gad vide om det også er det der er skyld i jeg er lækkersulten Photobucket - Video and Image Hosting

01 november 2006

Det går langsomt

men det går fremad med vægttabet. Desværre ikke så hurtigt som jeg kunne ønske, men jeg har måske en forklaring.

Jeg er stadig meget træt efter operationen, så træt, at jeg i mandags var ved læge. Han lyttede til hvad jeg havde at sige, og så tog han en blodprøve, som skal vise (håber jeg) at stofskiftet ikke er så højt som det burde, og der er så måske forklaringen på, hvorfor jeg ikke taber mig særlig meget.

Jeg har i hvert i denne uge også, reduceret min arbejdstid, så jeg "kun" er på arbejde 3/4-tid, nu får vi se om det så går fremad, så jeg snart kan komme på fuld tid igen.

Men ellers strikker jeg. Pt. forsøger jeg at blive færdig med tørklædet i Dazzle, som jeg købte garn til på Håndarbejdsmessen i lørdags.

Vi skal jo til 100 års jubilæum ved Energi Horsens, og så var det, jeg tænkte at det tørklæde kunne pynte pænt på/omkring min hals (skjule plasteret) og at det ville passe godt sammen med mit festtøj. Og nej, jeg er ikke forfængelig, det er af hensyn til alle andre, jeg tager tørklædet på, for mig generer det ikke.

29 oktober 2006

Håndarbejdsmesse

Igår var jeg sammen med Annette L. til Håndarbejdsmesse i Fredericia.

Vi startede med at mødes med en masse andre webstrikkere i strikkecafeen, men efter ca. ½ time begyndte det at brænde for at komme ud og se på alle herlighederne.


Det lykkedes for mig, som sædvanligt, at bruge flere penge end beregnet. Men denne gang vil jeg give Annette skylden, hun skulle absolut vise mig garnet fra Onion, det med 12 forskellige slags garner i. Og hun skulle absolut vise mig den brune farve. Så det blev jeg nødt til at købe sammen med en opskrift på et tørklæde.

Men ellers havde vi bare en rigtig hyggelig dag, sådan en dejlig tøse-dag, hvor man får snakket en masse, og hygget en masse. Tak for det, Annette.

Ellers købte jeg 1 ngl. fra Håndstrik.dk. Jeg købte jo en opskrift hos dem, da der var Husflidsmesse i Viborg, men den er da ikke til at finde ud af, der mangler både strikkefasthed og mål på den færdige bluse. Selv Hanne V. måtte give op, så jeg har lånt en anden opskrift af hende, så jeg kan få strikket en babybluse med pololukning. Men så var det jeg ikke var sikker på at have nok garn, og derfor købte jeg et ngl. mere.

Jeg købte også opskrift og garn til Ugler fra DesignClub.dk hos Bente Rønbjerg, samt noget Duo-garn, som jeg ikke lige ved hvad skal bruges til endnu.

Jeg var dog stærkt fristet til at købe noget Moskusoksegarn, men modstod fristelsen. Er lidt stolt af mig selv, for jeg blev enig med mig selv om, at jeg jo kunne ønske mig noget i julegave. For hold da op hvor er det lækkert at røre ved.

28 oktober 2006

Fandt dette link

Jeg skulle se om jeg kunne finde Annettes blog, og det lykkedes.

På hendes blog fandt jeg et link til denne test, her er resultatet:

You Are Fozzie Bear
"Wocka! Wocka!"You're the life of the party, and you love making people crack up.If only your routine didn't always bomb!You may find more groans than laughs, but always keep the jokes coming.

22 oktober 2006

2 ting færdig

Her ser I så de seneste kreationer fra min side, ja, jeg har jo ikke opfundet dem selv, men strikket efter opskrift.





Huen er "Birthday Keepsake Hat" fra Knitting Calender 2006, mens blusen er raglan oppefra og ned efter Vivians opskrift. Dog har jeg modificeret den, så halsen ikke går lige over foran, samt rettet den til efter min strikkefasthed.

19 oktober 2006

Besøg

Igår var jeg på selvindbydt besøg hos Hanne V.

Hun skulle bl.a. hjælpe mig med en polobluse, som jeg havde købt opskrift og garn til på Husflidsmessen i Viborg, men her måtte selv en ekspert give op. Dog kunne hun hjælpe så meget, at jeg lånte en anden opskrift af hende, og jeg er nu endelig i gang.

Lone R. var der også, og vi havde det rigtig hyggeligt.

Men det var godt, jeg havde flere strikketøjer med, for jeg startede med at strikke på zebrablusen til Casper, så havde jeg lyst til noget andet, og gik derfor over til "hemmelig gave"-strikketøjet. Træls var det, da jeg opdagede en fejl i borten. Umiddelbart kunne den kun ses, når man ved den er der, men så var det jeg kom til at tænke på, at mønsteret jo så ikke ville passe, når jeg nåede så langt, at borten skulle gå hele vejen over til sidst. Så nu er jeg lige ved at rette fejlen.

Heldigvis havde jeg da et 3. strikketøj, jeg kunne strikke på i stedet.

Dagen sluttede med, at jeg kørte Lone hjem, og fik set hendes hus. Og når den tid kommer, hvor hun inviterer til strik-in, ja, så kan jeg kun sige, der er masser af plads.

16 oktober 2006

Det klør stadig

men nu har jeg fået en forklaring. Det er det stykke, man bruger til at dække af med ved operationen, som har noget "klister" a la plaster, som gør, at det klør.

Jeg var lidt urolig over, at jeg var hævet, for det var jeg ikke, da jeg tog hjem fra hospitalet, så jeg ringede til dem og udtrykte mig bekymring, og jeg var så heldig, at jeg kunne komme i dag kl. 13.30. Det var jo dejligt, men desværre kom jeg ikke ind før kl. 14.30, og det må man jo have forståelse for, når nu man sådan kommer på listen med øjebliks varsel.

Ellers går det vist planmæssigt, og alle de småting som bekymrede mig, var der en naturlig forklaring på.

Jeg praler lidt med, at jeg har blå bryster, men det forsvinder jo nok hurtigt, som blå mærker har det med.

Og så var det jo dagen, hvor vi var til vægtkontrol, jep, jeg har allerede nået mit første delmål. Jeg tager 5 kg ad gangen, men for jer som undrer jer over det skæve tal, er det, fordi jeg jo ikke lige vejede noget som endte på 0 eller 5, da jeg startede. Jeg har tabt lidt mere end skalaen nederst på siden viser, men den kan jo ikke vise decimaler, og jeg har besluttet, at jeg kun må vise de hele kg, jeg har tabt, og ikke runde op, men hvad gør det, jeg kender jo det rigtige tal.

15 oktober 2006

Det klør

Uha, hvor det klør på halsen, ikke så meget i såret, men mere ca. 5 cm rundt om såret.

Jeg får strikket en del, når ikke lige jeg har besøg af diverse familiemedlemmer, som begaver mig med blomster, og små skåle fra Holmegård. Ja, jeg har skam også fået blomster af mine kolleger i bogholderiet, og vin fra firmaet.

Jeg er startet på en hemmelig gave, ja, jeg kan ikke så godt skrive hvad det er, da personen som skal have gaven følger med på siden. Desuden er jeg nu ved det første ærme på raglan oppefra og ned til Kathrine, og i aftes fik jeg strikket en kvart sok i str. 29, den har jeg så til gengæld været i gang med siden 18. september, men måtte jo trævle det hele op, da jeg fandt ud af at knægten var vokset 2 skonumre.

Jeg er ved at være "alvorligt" bekymret. Jeg har jo købt ind til en bluse med pololukning til Tobias, og opskriften går til max. 1 år, men drengen er allerede vokset meget, så det er da lige før han ikke vil kunne passe den, når jeg i næste uge har fået hjælp af Hanne V. til opskriften. Noget med strikkefasthed kontra garn som ikke var med i opskriften. Men det er jo en helt anden historie.

Hvis ikke Thea er syg, tænker vi på at besøge hende i dag, for jeg skal jo have lavet den raglan oppefra og ned, jeg havde lavet til hendes fødselsdag om, hun kan ikke få den over hovedet, og det er jo ikke smart, selv om alt det andet passer.

12 oktober 2006

Tæppefirkanter

Jeg tror, jeg i dag vil forsøge at tage mig sammen til at komme videre med mine firkanter til Tæppeknitalongen, jeg er 3 firkanter bagud.

Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg ville lave dem her, mens jeg alligevel skal gå hjemme, så nu må jeg virkelig til at tage mig sammen.

Nok også fordi jeg ved, at der kommer et par strikkeopgaver i nær fremtid. Den raglan oppefra og ned jeg lavede til Thea skal laves om, hun kan ikke få den over hovedet, men jeg havde jo også lavet den fejl, at jeg var ved (engang tilbage til foråret eller sidste år) at rette opskriften til, til 27 m i strikkefasthed, og det havde jeg glemt, så reelt er den strikket efter en opskrift med 22 m i strikkefasthed, og så ved enhver jo, at det kommer da aldrig til at passe.

Den anden strikkeopgave er til Theas mor, Anja, hun har i Ude og Hjemme set en bluse med hanefjed, som hun godt kunne tænke sig, og så skal hun da også have den. Den skal strikkes på p 12, så det må da gå hurtigt. Det er straks noget andet med den til Thea, for den skal først pilles op, øv!

11 oktober 2006

Kathrines cardigan

Nu har jeg fået taget billede af Kathrines cardigan, den blev færdig natten til tirsdag, da jeg alligevel ikke kunne sove. Hendes mormor kommer på besøg i dag og så kan hun jo passende få den med hjem.

Ja, dette er beviset på at jeg nu er hjemme fra hospitalet, og har det fint efter at have sovet et par timer. Der skal et stærkt helbred til at være syg på et hospital, for man får næsten aldrig sin søvn.

Jeg kan huske at da jeg sidst var indlagt, helt tilbage i 1996, var jeg indlagt en uge, og hold da op hvor var jeg træt da jeg kom hjem. Jeg er glad for at det kun var en nat jeg endte med at skulle "sove" på hospitalet.

Hjemme igen

Jeg er nu blevet opereret for struma, og er allerede hjemme igen, jeg skulle ellers først have været hjemme i morgen, så det er jo dejligt.

Som det første skal jeg altså have en lur, for jeg lå på 4 sengs stue, og der var en gammel dame (tidligere læge), som bare var så træls, der var ingen af os 3 andre som fik sovet meget i nat pga. hende, heller ikke selv om vi havde ørepropper i.

10 oktober 2006

Cardigan færdig

Kathrines cardigan er nu helt færdig med montering og bælte. Billede følger senere.

09 oktober 2006

Yes, det kører bare

Juhu! jeg har tabt mig i denne uge, selvom jeg har været på familieweekend.

Så alt i alt har jeg nu tabt 4,4 kg, det kører bare.

Desværre skal jeg på flydende kost de næste dage, det regner jeg i hvert fald med, når nu jeg skal opereres i halsen, men bagefter så kører det bare igen.

Jeg fandt ud af det

You Are Olive Green

You are the most real of all the green shades. You're always true to yourself.
For you, authenticity and honesty are very important... both in others and yourself.
You are grounded and secure. It takes a lot to shake you.
People see you as dependable, probably the most dependable person they know.

At få dagen til at gå

Jeg skal have dagen i dag til at gå, mens jeg venter på i morgen, og jeg får tiden til at gå ved bl.a. at have bestilt noget garn hos Markno, kigge lidt på billeder fra Strikkefestivalen, og surfe lidt rundt på nettet.

Jeg endte her:














Men jeg kan ikke huske hvordan man får sådan nogle over i en post, så jeg har gemt den som billede, og derefter uploaded den. Jeg ved der er en anden og bedre måde, men nej, jeg kan ikke huske det, øv! Så hvis der er nogle som kan fortælle mig det, vil jeg blive glad, for det er møj-træls, når man ikke kan huske noget.

08 oktober 2006

Cardigan og andet

Jeg har været på familieweekend denne weekend, og jeg har da fået strikket lidt. Jeg fik strikket det ene ærme til Kathrines cardigan, og lige nu er jeg ved at lukke af på det andet. Så mangler jeg kun bæltet, og det kan vel ikke tage så lang tid at strikke. Jeg er jo, åh, noget så dygtig, jeg har nemlig monteret efterhånden, så når ærmene er syet i, så er cardiganen færdig.

I morgen får jeg en svær opgave, jeg skal have pakket til jeg skal indlægges på tirsdag. Ja, det svære er jo (som alle strikkere ved) at vælge hvilket strikketøj, jeg skal have med. Men mon ikke jeg tager raglan oppefra og ned, den til Kathrine i Doktorfisk, med, og så strømperne til Casper.

Jeg håber virkelig det går som det skal, så jeg kommer hjem igen på torsdag. Jeg kan mærke, jeg er nået til det punkt, hvor der ingenting skal til, før jeg føler mig såret, og bare har lyst til at græde. Det kom pludseligt fredag aften, så jeg gik tidligt i seng, og lå og græd i min alt for korte seng i Søndervig. Jeg var parat til at tage hjem, hvis ikke det var fordi både Frank og jeg havde drukket for meget. Det er vist godt jeg har aftalt med min chef, at jeg, i morgen mandag, kommer på arbejde, og er der så længe som jeg kan holde det ud. Jeg har da i hvert fald lovet at betale vores kreditorer, og så må vi se hvordan resten af dagen forløber.

Jeg er også på jagt efter et bælte, da jeg åbenbart har tabt mig så meget, at jeg er begyndt at tabe bukserne, hvilket jo er sjusket. Jeg troede ikke, der kun skulle 3,6 kg til det, men faktum er, at jeg træder i buksebenene, og føler jeg hele tiden må samle bukserne op. Dejligt, men jeg skal altså have fat i et bælte.

03 oktober 2006

Doktorfiskbluse

I aftes blev jeg nødt til at starte op på endnu en bluse til Kathrine. Jeg har hos Bendix Garn købt 4 ngl. Doktorfisk fra Animal-kollektion fra Opal, og jeg blev lidt forundret da det viste sig at være lilla, hvor jeg kunne huske det var blåt. Nå, det er jo mig som husker forkert, for det blå er Kamæleon. Det skulle ellers have været til Casper, men det syntes moren ikke om, så nu går det ud over Kathrine, som heldigvis ikke er så vanskelig. Jeg strikker en raglan oppefra og ned efter opskriften fra Bendix Garn, men jeg har lavet lidt om på opskriften, så halsen ikke er lige høj hele vejen rundt, men buer nedad foran.

Jeg er ellers ved at strikke en cardigan med aran-mønster til Kathrine, men da jeg blev færdig med hætten i aftes, gad jeg simpelthen ikke til at skulle samle masker op til kant og jeg gad heller ikke lige at starte på et ærme eller et bælte.

Og i aften bliver det heller ikke til noget, for da skal jeg i husflidsforeningen, og der nytter det ikke noget at have noget kompliceret med, så her var da en undskyldning for at starte på noget nyt. Det er ikke til at koncentrere sig, når der sidder 40 kvinder og snakker rundt om en. Sidste år var jeg ved at strikke en strømpe fra Sokkeklubben, og det er da ikke særlig svært, men det lykkedes mig da at lave fejl, så derfor ved jeg af erfaring, at det nytter ikke noget man skal tænke for meget.

Jeg var jo til bryllup i weekenden med alt hvad der hører til af god mad, vin og kage, så jeg havde taget 100 gr. på igår, da jeg var til kontrolvejning, men jeg tror de allerede er forsvundet.

01 oktober 2006

Bryllup

Ja, så oprandt dagen, hvor min ældste niece skulle giftes, ja, hende som var skyld i jeg ikke kunne komme til strikkefestival i Svendborg.

Her ser I brudeparret, Kathrine i sine fine kjole (og jeg tror ikke den blev beskidt) og da bryllupskagen blev skåret for.

Selve vielsen skete i Hornborg Kirke, mens resten af dagen og natten, foregik på Odder Parkhotel. Vi fik en supergod middag. Forretten var: varmrøget laks, hovedretten var: oksemørbrad og røget culottesteg med tilbehør, og desserten var: hjemmelavet islagkage med frugtkompot.

Der var masser af taler og sange, og det hele var meget festligt.

Brudeparret havde i hvert fald en supergod dag, og det er jo det, det drejer sig om, når vi lige ser bort fra det faktum, at de jo sagde ja fordi de elsker hinanden.

Jeg vil lige på Madsen Klanens vegne byde Jan velkommen i familien.

Jeg kunne jo desværre ikke være 2 steder på en gang, men mine tanker gik mange gange i løbet af weekenden til strikkefestivalen i Svendborg, og jeg håber virkelig ikke der kommer noget i vejen for at jeg kan deltage næste år, så jeg må hellere begynde at spare sammen.

28 september 2006

Cardigan

Det haster derudad med cardiganen, jeg er nu færdig med ryggen og venstre forstykke.

25 september 2006

Børn vokser

Jeg startede sidste mandag på et par sokker til Casper i Opals Tigergarn. Igår søndag fik jeg endelig taget mig sammen til at kontakte moderen om hvad størrelse han nu bruger i sko. Han var vokset hele 2 skonumre, så i dag har jeg trævlet det hele op igen, var ellers nået forbi hælen på den første sok. Men hellere trævle op end at han ikke kan passe dem.

Jeg mangler bare 2 pinde så er jeg færdig med ryggen til Kathrines cardigan, det går lidt langsom, men jeg har ikke rigtig kunnet tage mig sammen. Jeg spekulerer på om det er fordi der kun er 2 uger til jeg skal opereres. Heldigvis har jeg 2 fuldt besatte weekender foran mig. På lørdag skal vi til bryllup og næste weekend skal vi på familieweekend. Det holder vi hvert år. Det er meget hyggeligt, man lærer sin familie at kende på en anden måde.

24 september 2006

Undskyldning og oprør

Nu har jeg en undskyldning for at købe mere garn.

Som I måske husker (ellers læs under den 3. september) købte jeg opskrift og garn til en babybluse med pololukning på Husflidsmessen i Viborg. Desværre mangler opskriften både strikkefasthed og mål, så jeg har haft skrevet til Håndstrik, og fået svar tilbage. Efter at have konfereret med Hanne V. (tusind tak for hjælpen) har jeg fundet ud af, at strikkefastheden er 25 m pr. 10 cm på p 4½, hvilket betyder at hvis jeg skal strikke blusen i str. 12 mdr., skal jeg have 20 m mere på ryg og forstykke, altså 40 m mere ialt i omkredsen. Det betyder så, at jeg ikke ved om der er nok garn, som der skulle være iflg. opskriften, så jeg har lige besluttet, at jeg køber noget andet garn, som passer bedre til opskriften, og så må jeg jo finde på noget andet, at bruge de 3 ngl. jeg har til.

Og egentligt synes jeg det er noget hø, at der er så meget forskel på opskriften og virkeligheden. Jeg har, som tidligere skrevet, netop skrevet til Håndstrik, som også er designeren, at der som minimum skal være strikkefasthed, vejl. pindestr. samt mål på det færdige produkt i opskrifterne.

Så derfor vil jeg opfordre alle til at kræve disse ting af diverse designere.

19 september 2006

UFO KAL 2006 færdig

Her ser I så den færdige UFO, som var tilmeldt UFO KAL 2006, den ender nok i Bredsten, for den er alt for stor til Frank. Jeg selv mig er den for stor til, så mon ikke den kan passe Ole, som er næsten 2 m og hvor størrelse og vægt passer sammen.

Ellers har jeg ikke hørt noget fra www.haandstrik.dk endnu, selv om det var søndag jeg skrev til dem vedr. den opskrift hvor både det ene og det andet mangler, og hvor, hvis jeg strikker efter opskriften (pinde og maskeantal), størrelse 12 mdr. bliver sådan ca. 40 cm i brystvidde, og det er da i hvert fald for lille.

17 september 2006

Ih guder...

hvor jeg hader det.

Man køber garn og opskrift (Husflidsmessen i Viborg), og når man så skal til at starte, opdager man at der ingen mål er på opskriften.

Der er hverken strikkefasthed eller slutmål.

Jeg hader det simpelt hen.

15 september 2006

Endelig kan der vises billeder

Endelig kan jeg vise de bluser jeg strikkede i sommer til Thea. Hun blev nemlig 1 år igår.

Først er der mit første forsøg på en raglan oppefra og ned, som det ses på detalje-billedet, valgte jeg en sommerfugl som knap.










Så er der den lyserøde cardigan med knapper i koral. Knapperne købte jeg hos Tante Grøn, da vi var på ferie i Odense. Den er strikket af det garn, jeg havde til overs efter at have strikket lakridskonfekttrøjen.

Det skal siges, at begge dele faldt i god jord hos moderen.




12 september 2006

UFO KAL 2006 + andet

Det går forrygende med min UFO, jeg er allerede oppe ved raglanen. Jeg fik strikket næsten et helt ærme i lørdags, og det selv om jeg også legede håndværker. Vi fik nemlig lagt gulv i skuret og flyttet tingene på plads.

Igår meldte Frank og jeg os til hos Vægtkonsulenterne, I kan se hvordan det går allernederst på siden. Jeg har lavet en Ticker med delmål af 5 kg.

08 september 2006

Strikkecafe

Jeg var i aftes på strikkecafe i Det bruunske Pakhus i Fredericia. Jeg fulgte Christas opfordring til, at der skulle komme flere webstrikkere. Jeg mødte Christa (selvfølgelig), Britta Amor samt Dorthe, det kan være der var flere webstrikkere, men så fandt jeg ikke ud af det. Selv om det var første gang, jeg var der, bortset fra sidste år, da der var foredrag med Hanne Falkenberg, så følte jeg mig vel taget i mod, og snakken gik lystigt. Tak for det, det kan være jeg kommer en anden gang.

03 september 2006

Vejle Husflid


Igår var vi på tur med Vejle Husflid. Først kørte vi til Papirmuseet i Gråsten, hvor jeg fik købt ind til et navneskilt. Det er nemlig på generalforsamlingen blevet besluttet, at vi skal bære navneskilt på klubaftener, fordi der er så mange som ikke kender hinandens navne. Her kan I se hvordan mit kom til at se ud. Frank hjalp mig, så det lykkedes i 1. forsøg, samtidig fik han lavet et kort til Thea, som bliver 1 år om 11 dage.

Til frokost spiste vi på Den gl. Kro i Gråsten.

Bagefter var vi på besøg hos Mjang Gårdbutik, hvor vi fik mulighed for at købe vildt ind, og samtidig fik kaffe og hjemmebag, det var næsten sønderjysk kaffebord, der manglede vist kun boller og lagkage.

Der mødte jeg en webstrikker, vores allesammens Kirsten Sørensen fra Sønderborg, som var ude og hjælpe Elin, når nu der kom en busfuld kvinder og hærgede forretningen. Så her skal lige rettes en tak til Elin og Kirsten for god betjening, de lod sig overhovedet ikke stresse af alle de kvindefolk samt 2 mænd, som var kommet med.

Nå men fru Madsen fik jo brugt en masse moneter der. Tænkte at når jeg nu ikke kan komme på Strikkefestival, må jeg hellere benytte lejligheden og så købe noget her, så det blev til rigtig meget.




Kamgarn til sjaler, det er i hvert det jeg bestemte mig for i butikken







2-trådet mohairgarn også til sjaler, rødlige nuancer








2-trådet mohairgarn, blålige nuancer








multifarvet 2-trådet kidmohair til sjal





Jeg har måttet snyde for at få lagt billederne af garnkøbet ind, så jeg har efterhånden fundet ud af, at man på forhånd skal vide, hvilke billeder man vil have i sin post, og så uploade dem først, og skrive teksten til sidst.

Nå men I skal da ikke lige snydes for det strik, jeg fik lavet på turen, nemlig 3 1/4 babyfutte, som jeg fik strikket færdig her til morgen, men mangler at lave snoren til, så det blev til 2 hele par babyfutter til Tobias, samt det sæt jeg har lavet til Rasmus, nemlig bluse, hue og halstørklæde, men det er dog ikke lavet på turen.