19 oktober 2006

Besøg

Igår var jeg på selvindbydt besøg hos Hanne V.

Hun skulle bl.a. hjælpe mig med en polobluse, som jeg havde købt opskrift og garn til på Husflidsmessen i Viborg, men her måtte selv en ekspert give op. Dog kunne hun hjælpe så meget, at jeg lånte en anden opskrift af hende, og jeg er nu endelig i gang.

Lone R. var der også, og vi havde det rigtig hyggeligt.

Men det var godt, jeg havde flere strikketøjer med, for jeg startede med at strikke på zebrablusen til Casper, så havde jeg lyst til noget andet, og gik derfor over til "hemmelig gave"-strikketøjet. Træls var det, da jeg opdagede en fejl i borten. Umiddelbart kunne den kun ses, når man ved den er der, men så var det jeg kom til at tænke på, at mønsteret jo så ikke ville passe, når jeg nåede så langt, at borten skulle gå hele vejen over til sidst. Så nu er jeg lige ved at rette fejlen.

Heldigvis havde jeg da et 3. strikketøj, jeg kunne strikke på i stedet.

Dagen sluttede med, at jeg kørte Lone hjem, og fik set hendes hus. Og når den tid kommer, hvor hun inviterer til strik-in, ja, så kan jeg kun sige, der er masser af plads.

1 kommentar:

strikke_jane sagde ...

Hej Inge.
Læste lige din mail i webstrik-gruppen. Det er rigtigt at jeg har en sådan vogn. Jeg har købt min for et par år siden i København - kan desværre ikke huske navnet på butikken. :-(

I starten brugte jeg min når jeg gik på torvet og handlede grøntsager o.lign. I dag står den bare til pynt.

http://www.nordhjem.dk//product.asp?product=4760&sub=0&page=1

Linket er til en kurv noget ligende - dog tror jeg min er en del større, men hvor man ellers lige kan købe sådan en fætter må jeg blive dig svar skyldig med - god jagt. :-)