01 oktober 2006

Bryllup

Ja, så oprandt dagen, hvor min ældste niece skulle giftes, ja, hende som var skyld i jeg ikke kunne komme til strikkefestival i Svendborg.

Her ser I brudeparret, Kathrine i sine fine kjole (og jeg tror ikke den blev beskidt) og da bryllupskagen blev skåret for.

Selve vielsen skete i Hornborg Kirke, mens resten af dagen og natten, foregik på Odder Parkhotel. Vi fik en supergod middag. Forretten var: varmrøget laks, hovedretten var: oksemørbrad og røget culottesteg med tilbehør, og desserten var: hjemmelavet islagkage med frugtkompot.

Der var masser af taler og sange, og det hele var meget festligt.

Brudeparret havde i hvert fald en supergod dag, og det er jo det, det drejer sig om, når vi lige ser bort fra det faktum, at de jo sagde ja fordi de elsker hinanden.

Jeg vil lige på Madsen Klanens vegne byde Jan velkommen i familien.

Jeg kunne jo desværre ikke være 2 steder på en gang, men mine tanker gik mange gange i løbet af weekenden til strikkefestivalen i Svendborg, og jeg håber virkelig ikke der kommer noget i vejen for at jeg kan deltage næste år, så jeg må hellere begynde at spare sammen.

Ingen kommentarer: