18 november 2006

Strikkecafe

Jeg har i dag været på strikkecafe hos Bodil som ejer Design & Garn i Vestergade, Vejle. Det var rigtig hyggeligt, men det var også første gang i denne sæson det lykkedes mig at komme med. Jeg glæder mig allerede til januar, når der er strikkecafe næste gang.

Jeg fik strikket næsten et helt ærme på raglan oppefra og ned, så nu er den næsten færdig.

12 november 2006

Hemmelige gaver

har noget med den tilstundende jul at gøre, så derfor kan jeg ikke oplyse hvad det er og hvem det er til.

Men den 25. december vil der både komme billeder og hvem gaverne er til.

09 november 2006

Sokker

Her ser I så de sokker som er blevet færdig de seneste par dage. De er begge par til Kathrine som jo fik en bluse for nylig samme slags garn.

Umiddelbart ser de jo meget ens ud, men det ene par er strikket på traditionel vis, men det andet par er mit første forsøg på at strikke sokker fra tåen og op, samt mit første forsøg på at strikke en boomerang hæl.


Da jeg stadigvæk er syg, vil jeg i dag forsøge at koncentrere mig om den hemmelige gave, som har ligget mens jeg har strikket sokkerne.

Jeg må vist lige tilføje, at det er sokkerne med boomerang hælen som er strikket fra tåen.

07 november 2006

Gevinsten

I dag kom så min gevinst i UFO KAL 2006.

Det var dette smukke garn samt opskrift af Karen Noe, og det var Garngalleriet som var sponsoren. Tak for det Birthe.

Til alt held, må man vist sige, var jeg hjemme da posten kom, men det er desværre også kun pga. sygdom. Jeg har raget en kæmpe forkølelse til, og ovenpå min operation for snart 1 måned siden, tager det mere på mig, end det plejer. Eller også er det fordi jeg ikke kan huske hvordan det er, jeg ved bare, at mens jeg har været ansat der hvor jeg er nu, har jeg ikke været forkølet, og jeg har været ansat i 2½ år. Gad vide om det er alzheimer light? :-)

Det havde ellers været bedre om den forkølelse først var kommet om 1 uge, for i går og i dag, skal/skulle vi starte nyt regnskabsprogram op på arbejde, og jeg føler (også pga. operationen) at jeg er uhjælpeligt bagefter, og det er træls, for at sige det på godt jysk.

Men med alderen er der kommet mere egoisme i mig, så det er mig som kommer i første række, og det er jo en god ting. I hvert fald i forhold til jobbet.

Jeg fik ellers et gratis grin her til morgen. Posten havde et takkekort med fra Jannie og Jan, som blev gift 30. september, og når nu man kender sin niece, så ved man, at det er fordi hun totalt har glemt, at jeg havde fået et kort, da jeg besøgte dem i deres nye hus lige efter de var flyttet ind. Men hellere en gang for meget end en gang for lidt, og billedet er nu pænt.

05 november 2006

Spisning og sokker

Igår var vi på Aagaard Kro og spise. Anledningen var at Frank havde haft meget overarbejde, og firmaet ville så forsøge at råde bod på det ved at give middag et sted efter eget valg.

Jeg kan kun sige, prøv det, de laver exceptionelt god mad. Det kan godt være det er dyrt, men det er prisen værd.

I dag vil jeg forsøge at lave en boomeranghæl for første gang. Jeg er nemlig ved mit første forsøg på at strikke sokker fra tåen og op. Jeg har fået uvurderlig hjælp af Christa og så har jeg hentet hjælp på Helles hjemmeside, nærmere bestemt i hendes arkiv, juni 2006. Og jeg har meddelt manden i mit liv, at jeg skal lære noget nyt strik i dag, så ved han godt han ikke skal forstyrre. Han er nu rar.

Oven i at jeg forsøger at blive frisk igen efter min operation, er jeg i denne weekend blevet forkølet for første gang i mindst 3 år. Træls, for jeg kan ikke lægge mig syg de næste 2 dage i hvert fald. Vi starter nyt regnskabsprogram på arbejde i morgen, og tirsdag skal jeg lige lære hvordan man laver automatiske betalinger.

Det værste er, synes jeg, at jeg ikke har overskud til at passe min kur, det lykkes kun fordi Frank står for maden i vid udstrækning, og når så stofskiftet er helt i bund, så kan I jo nok se, der ikke skal meget til at slå mig ud af kurs, for helt ærligt, jeg har rygrad som en regnorm. Og her syntes jeg lige det gik så godt, øv!

Jeg håber, det enten retter sig af sig selv (hospitalet vil holde øje med det i hvert fald 1 år efter operationen) eller også at jeg får noget som kan hjælpe.

04 november 2006

Dazzle-tørklæde

Her ser I mit tørklæde i Dazzle, jeg har valgt at lave det uden frynser. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at I kun ser halvdelen, den anden halvdel er magen til.

Så skete det

Igår skrev vi under på bygning af hus. At der så er lange udsigter til det er færdig er noget helt andet. Kontrakten siger at vi overtager huset 1.2.2008, men bare det at vi endelig har fået skrevet under er dejligt. Nu skal vi bare have det andet hus sat til salg, puha!

02 november 2006

Juhu, jeg har vundet

Jeg har i dag fundet ud af at jeg er en af de heldige, der har vundet i UFO KAL 2006, så nu venter jeg spændt på hvad det er jeg har vundet.

Ellers fik jeg svar ved lægen i dag. Mit stofskifte er 11 og normalværdier er mellem 10 og 22, så det er noget der skal holdes øje med, men det gør hospitalet. Jeg ved de vil følge mig i ca. 1 år, men så kan jeg da bedre forstå, at det går lidt langsomt med at tabe mig. Gad vide om det også er det der er skyld i jeg er lækkersulten Photobucket - Video and Image Hosting

01 november 2006

Det går langsomt

men det går fremad med vægttabet. Desværre ikke så hurtigt som jeg kunne ønske, men jeg har måske en forklaring.

Jeg er stadig meget træt efter operationen, så træt, at jeg i mandags var ved læge. Han lyttede til hvad jeg havde at sige, og så tog han en blodprøve, som skal vise (håber jeg) at stofskiftet ikke er så højt som det burde, og der er så måske forklaringen på, hvorfor jeg ikke taber mig særlig meget.

Jeg har i hvert i denne uge også, reduceret min arbejdstid, så jeg "kun" er på arbejde 3/4-tid, nu får vi se om det så går fremad, så jeg snart kan komme på fuld tid igen.

Men ellers strikker jeg. Pt. forsøger jeg at blive færdig med tørklædet i Dazzle, som jeg købte garn til på Håndarbejdsmessen i lørdags.

Vi skal jo til 100 års jubilæum ved Energi Horsens, og så var det, jeg tænkte at det tørklæde kunne pynte pænt på/omkring min hals (skjule plasteret) og at det ville passe godt sammen med mit festtøj. Og nej, jeg er ikke forfængelig, det er af hensyn til alle andre, jeg tager tørklædet på, for mig generer det ikke.

29 oktober 2006

Håndarbejdsmesse

Igår var jeg sammen med Annette L. til Håndarbejdsmesse i Fredericia.

Vi startede med at mødes med en masse andre webstrikkere i strikkecafeen, men efter ca. ½ time begyndte det at brænde for at komme ud og se på alle herlighederne.


Det lykkedes for mig, som sædvanligt, at bruge flere penge end beregnet. Men denne gang vil jeg give Annette skylden, hun skulle absolut vise mig garnet fra Onion, det med 12 forskellige slags garner i. Og hun skulle absolut vise mig den brune farve. Så det blev jeg nødt til at købe sammen med en opskrift på et tørklæde.

Men ellers havde vi bare en rigtig hyggelig dag, sådan en dejlig tøse-dag, hvor man får snakket en masse, og hygget en masse. Tak for det, Annette.

Ellers købte jeg 1 ngl. fra Håndstrik.dk. Jeg købte jo en opskrift hos dem, da der var Husflidsmesse i Viborg, men den er da ikke til at finde ud af, der mangler både strikkefasthed og mål på den færdige bluse. Selv Hanne V. måtte give op, så jeg har lånt en anden opskrift af hende, så jeg kan få strikket en babybluse med pololukning. Men så var det jeg ikke var sikker på at have nok garn, og derfor købte jeg et ngl. mere.

Jeg købte også opskrift og garn til Ugler fra DesignClub.dk hos Bente Rønbjerg, samt noget Duo-garn, som jeg ikke lige ved hvad skal bruges til endnu.

Jeg var dog stærkt fristet til at købe noget Moskusoksegarn, men modstod fristelsen. Er lidt stolt af mig selv, for jeg blev enig med mig selv om, at jeg jo kunne ønske mig noget i julegave. For hold da op hvor er det lækkert at røre ved.

28 oktober 2006

Fandt dette link

Jeg skulle se om jeg kunne finde Annettes blog, og det lykkedes.

På hendes blog fandt jeg et link til denne test, her er resultatet:

You Are Fozzie Bear
"Wocka! Wocka!"You're the life of the party, and you love making people crack up.If only your routine didn't always bomb!You may find more groans than laughs, but always keep the jokes coming.

22 oktober 2006

2 ting færdig

Her ser I så de seneste kreationer fra min side, ja, jeg har jo ikke opfundet dem selv, men strikket efter opskrift.





Huen er "Birthday Keepsake Hat" fra Knitting Calender 2006, mens blusen er raglan oppefra og ned efter Vivians opskrift. Dog har jeg modificeret den, så halsen ikke går lige over foran, samt rettet den til efter min strikkefasthed.

19 oktober 2006

Besøg

Igår var jeg på selvindbydt besøg hos Hanne V.

Hun skulle bl.a. hjælpe mig med en polobluse, som jeg havde købt opskrift og garn til på Husflidsmessen i Viborg, men her måtte selv en ekspert give op. Dog kunne hun hjælpe så meget, at jeg lånte en anden opskrift af hende, og jeg er nu endelig i gang.

Lone R. var der også, og vi havde det rigtig hyggeligt.

Men det var godt, jeg havde flere strikketøjer med, for jeg startede med at strikke på zebrablusen til Casper, så havde jeg lyst til noget andet, og gik derfor over til "hemmelig gave"-strikketøjet. Træls var det, da jeg opdagede en fejl i borten. Umiddelbart kunne den kun ses, når man ved den er der, men så var det jeg kom til at tænke på, at mønsteret jo så ikke ville passe, når jeg nåede så langt, at borten skulle gå hele vejen over til sidst. Så nu er jeg lige ved at rette fejlen.

Heldigvis havde jeg da et 3. strikketøj, jeg kunne strikke på i stedet.

Dagen sluttede med, at jeg kørte Lone hjem, og fik set hendes hus. Og når den tid kommer, hvor hun inviterer til strik-in, ja, så kan jeg kun sige, der er masser af plads.

16 oktober 2006

Det klør stadig

men nu har jeg fået en forklaring. Det er det stykke, man bruger til at dække af med ved operationen, som har noget "klister" a la plaster, som gør, at det klør.

Jeg var lidt urolig over, at jeg var hævet, for det var jeg ikke, da jeg tog hjem fra hospitalet, så jeg ringede til dem og udtrykte mig bekymring, og jeg var så heldig, at jeg kunne komme i dag kl. 13.30. Det var jo dejligt, men desværre kom jeg ikke ind før kl. 14.30, og det må man jo have forståelse for, når nu man sådan kommer på listen med øjebliks varsel.

Ellers går det vist planmæssigt, og alle de småting som bekymrede mig, var der en naturlig forklaring på.

Jeg praler lidt med, at jeg har blå bryster, men det forsvinder jo nok hurtigt, som blå mærker har det med.

Og så var det jo dagen, hvor vi var til vægtkontrol, jep, jeg har allerede nået mit første delmål. Jeg tager 5 kg ad gangen, men for jer som undrer jer over det skæve tal, er det, fordi jeg jo ikke lige vejede noget som endte på 0 eller 5, da jeg startede. Jeg har tabt lidt mere end skalaen nederst på siden viser, men den kan jo ikke vise decimaler, og jeg har besluttet, at jeg kun må vise de hele kg, jeg har tabt, og ikke runde op, men hvad gør det, jeg kender jo det rigtige tal.

15 oktober 2006

Det klør

Uha, hvor det klør på halsen, ikke så meget i såret, men mere ca. 5 cm rundt om såret.

Jeg får strikket en del, når ikke lige jeg har besøg af diverse familiemedlemmer, som begaver mig med blomster, og små skåle fra Holmegård. Ja, jeg har skam også fået blomster af mine kolleger i bogholderiet, og vin fra firmaet.

Jeg er startet på en hemmelig gave, ja, jeg kan ikke så godt skrive hvad det er, da personen som skal have gaven følger med på siden. Desuden er jeg nu ved det første ærme på raglan oppefra og ned til Kathrine, og i aftes fik jeg strikket en kvart sok i str. 29, den har jeg så til gengæld været i gang med siden 18. september, men måtte jo trævle det hele op, da jeg fandt ud af at knægten var vokset 2 skonumre.

Jeg er ved at være "alvorligt" bekymret. Jeg har jo købt ind til en bluse med pololukning til Tobias, og opskriften går til max. 1 år, men drengen er allerede vokset meget, så det er da lige før han ikke vil kunne passe den, når jeg i næste uge har fået hjælp af Hanne V. til opskriften. Noget med strikkefasthed kontra garn som ikke var med i opskriften. Men det er jo en helt anden historie.

Hvis ikke Thea er syg, tænker vi på at besøge hende i dag, for jeg skal jo have lavet den raglan oppefra og ned, jeg havde lavet til hendes fødselsdag om, hun kan ikke få den over hovedet, og det er jo ikke smart, selv om alt det andet passer.